søndag den 30. oktober 2011

Øhm, siger du 'Muh' eller 'Mæh'???

Okay, kender I det, når man får et stykke kød, og man ikke er heeelt sikker på, hvilket dyr det kommer fra? Hvis I er mega nærige og har fået en roundsteak på Jensens Bøfhus (den billige frokostbøf), så ved I, hvad jeg mener. Der sidder man og tænker 'er du lavet af ko, for du smager unægteligt af party-skinke? Jeg tror du prøver at snyde mig med din brune farve, din ballademager'. Sådan en oplevelse havde jeg/vi i går, da jeg kokkererede et ellers ganske fint måltid til Louise og Poppe (endnu et Pubbe-alias). Jeg er blevet ven med Aldi, som jeg ellers hader, når jeg er hjemme, fordi jeg ikke magter lugten af Tyskland og dårlige råvarer. Jeg havde derfor fundet en steg, der lignede culotte, for at mindes mine barndomsår med lørdagsmad. Hos os betød det roastbeef (gerne lilla, fordi min mor er bange for gennemstegt kød), bagte kartofler og bearnaisesovs fra K-Salat. Jeg var meget glad for lørdagsmad, men jeg tror primært det hænger sammen med de ikke-så-gode-måltider jeg fik de andre af ugens dage. Min mor synes det er kedeligt at lave mad, så vi fik mange virkelig underlige ting. Jeg har stadig traumer over gulerodskrebinetter og kyllingegryde (som består af kyllingebryst stegt i en gryde, tilsat en dåse flåede tomater og 2 hakkede løg, der endelig ikke må blive stegt møre - de skal helst knase, og der må IKKE tilsættes salt). Til gengæld var hun vildt god til at hælde koldskål op, så det fik vi meget tit om sommeren (hvilket er en af grundene til at jeg elsker sommer).
Nå, jeg ville under alle omstændigheder prøve at genskabe lidt hjemlig hygge ved at lave steg og flødekartofler, så jeg valgte en pakke, hvor der stod beef (oksekød, hvis nogen er i tvivl) og prøvede at tilberede den som culotte. Jeg kan ikke afskrive, at det var min madlavningsteknik, der slog bagslag, men det smagte i hvert fald af vildsvin, hvilket var fint men uventet.

Louise og Pubbe er meget støttende omkring mine madlavningsprojekter.
Jeg var dog overrasket over, at jeg for første gang i min karriere formåede at tilsætte nok væske til mine flødekartofler. Jeg plejer at ende med en tør samling af kartoffelskriver, der mest af alt ligner sandkage. But not this time!
For at gøre oplevelsen hyggeligere lavede vi også tarte au citron, som jeg har plabret løs om før. Denne gang huskede jeg dog billeddokumentationen :)

Louise ville hellere tage billedet end at teste om æggehviderne var pisket nok.

Jeg var herre stolt over ikke at brænde dejen på.

Den ideele indflyttergave til mig vil være et sæt med sprøjteposer og de der seje tutter (når vi altså finder et sted at bo, når vi kommer hjem).

Uh, sådan en vil jeg også gerne have. Ild og madlavning passer bare så meget (I <3 gasblus).

Jeg afprøver mit smeyes (smile with my eyes som Tyra Banks) ved siden af den færdige tærte.

Herre flot tærte!

Man kan se på Pubbe, hvor lækker hun synes tærten ser ud, og hvor meget hun glæder sig til at spise den.
Louise og Pubski er generelt ret søde og tålmodige, når jeg skal lave mad. De gider altid at underholde, tage billeder og vaske op.

Den gode stemning man kan fornemme på billederne er dog kun skabt af os. Vores roomies var ude og spise. Af en eller anden grund er der en meget anspændt stemning i huset, så nu overvejer vi at finde noget andet. Så får vi også set os lidt om :)

fredag den 28. oktober 2011

Til klunsermobilen!

Louise og jeg har lavet virkelig flotte pølsehorn (egentlig ikke for de ligner mere pølsecroissanter, men de smagte meget fint). Jeg hader som sagt dej, så jeg tvinger gerne Louise til at ælte den, når jeg har blandet det hele sammen. Hvad kan jeg sige, jeg er bare en mega god supervisor. I får lige et par billeder, så I kan følge den spændende proces.

Jeg prøver desperat at tage mig sammen til at lave dej. Det er SÅÅÅ nederen (dobbelhagen er kun fordi jeg trækker hovedet tilbage i utilfredshed, så du skal ikke være nervøs, mor).

Action packed billede af tørgær

Jeg overvejede kun at sætte det her billeder på af æltningen og så bare sige, at det var mig, der gjorde det.

I virkeligheden var det Louise, fordi hun åbenbart har et fetish-forhold til æltning. Eller også ville hun bare redde min dag.

Totally flot hævet dej :)

Le Sausage Croissant (jeg kan ikke fransk, men jeg syntes det lød flot).

Jeg kiggede på tomaturet næsten alle 30 minutter, fordi jeg er ekstremt utålmodig.

Jeg havde endda tid til at folde en viskestykke-kylling som Louise her viser frem.

Var kun lidt utilfreds med de pølsehorn der knækkede, men så kan man lære at lave nok dej.
Vi spiste altså salat til. Vil bare lige nævne det, så min mor kan sove roligt.
Nå, men inden vi kunne nye dette royale måltid, så blev vi shanghajet af væres roomies til at hjælpe dem med et klunser-projekt (se evt. Skønne-hjem for billeder af vores hjem/deres tidligere klunser-projekter). Hunden har en tendens til at hoppe over hegnet og ind i køkkenhaven, så han kan mæske sig i mutant radiser og jordbær (no need to say, at den er en smule on the heavy site). Derfor var de lykkelige over deres fund af et hegn, der bare var blevet sat til storskrald. De havde dog brug for hjælp til at for hegnet læsset op på bilens tag, fordi Megan er ca. 155 cm og derfor dårligt kan nå helt derop. I nattens mulm og mørke kørte vi så 3 gader til venstre (vores roomies går ikke ind for ekstremt fysisk arbejde, som f.eks. at gå alle 300 meter ned til busstoppestedet eller at bære 10 kg hegn 100 meter), for at smide hegnet op på taget, binde det fast med et 8 kilometer langt reb, sætte os ind i bilen igen og køre 3 gader tilbage, mens vi alle fire sad med nedrullede vinduer og holdt fast i hegnet (jeg er ikke sikker på, hvorfor de insisterede på, at vi holdt fast i hegnet, for det var som sagt bundet fast, og vi kørte med noget i nærheden af 5 km/t, så det var næsten fysisk umuligt, at det ville falde ned). Tog selvfølgelig billeder!

Megan prøver at binde hegnet fast mens alle andre kigger på.

Af en eller anden grund kalder de rebet for 'The Happy Rope' (jeg synes måske det er over-share, at jeg skulle vide det, og jeg får virkelig ubehagelige billeder i mit hovede af vores roomies og det reb)

Louise er den perfekte obsavatør.

Louise var kun ved at blive spiddet en lille smule af de metalstænger man kan se til venstre, fordi Megan ville lægge dem ind gennem vinduet og ikke bare gennem døren.
 Uh, sidste ting. Fordi jeg kedede mig mega meget i torsdags, så IQ-testede jeg mig selv på Mensas hjemmeside. Fik en lille optur over at lande på 128, så nu er jeg læsemotiveret igen :) Go mig!

torsdag den 27. oktober 2011

Dårlig studerende

I dag har jeg været den dårligste studerende, fordi jeg igår kom foran i min læseplan. Måden jeg har lykønsket mig selv på, er ved at tage en fridag og ikke lave nogen skolerelaterede ting i dag (og har derved sat mig selv tilbage igen). Jeg har dog været en smule produktiv, fordi jeg har været til obligatorisk personalekursus det sted jeg skal skrive speciale (så så man lige mig være på forkant med tingene). Det er verdens kedeligste kursus, der handler om sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdprocedurer. Tror dog jeg bliver rigtig glad for det, når jeg rammer en uskyldig bystander i øjet med syre (altså i laboratoriet og ikke bare en tilfældig person på gaden. Føler det er mere legalt at ramme folk i øjet med syre, når man er i et laboratorie), og jeg så ved præcis, hvad jeg skal gøre, fordi jeg har været på det her fantastiske kursus.
Ud over det har Louise og jeg været i biografen og ude og spise. Vi havde selvfølgelig snacket for hårdt på popcorn i biografen, så vi var ret mætte. Vi gik en lille tur, og ved at dreje os til højre 2 gange, så havde jeg forvirret Louise så meget, at hun ikke selv ville kunne finde hjem, hvis jeg løb fra hende. Jeg havde selvfølgelig distraheret hende, ved at holde samtalen kørende mens vi gik, men damn girl gets lost fast! Tror faktisk at jeg kunne gå ligeud 300 meter, løbe fra hende (jeg ville ikke engang behøve at dreje hende rundt) og så ville hun ikke kunne finde hjem (tror faktisk allerede at det er sket 2 gange). Til gengæld kan hun spørge mig, om hvem der laver en eller anden sang, og jeg vil svare 'Nik & Jay?' hver gang (også selv om det i virkeligheden er Beatles eller en kvinde). Hun er seriøst en omvandrende musik encyklopædi! Nå, men det må vel bare være en måde vi komplimenterer hinanden på. Jeg finder os det rigtige sted hen, mens hun giver mig en monolog om musik (og litteratur) på vejen.

Uh, jeg skal lave pølsehorn i morgen. Jeg talte med min veninde Kristina i går, om den velkommen hjem fest hun vil planlægge, og jeg forlangte at få pølsehorn og Tequila Sunrise i martiniglas (altså drinken, ikke pølsehornene. Det ville bare gøre processen vanskelig, hvis man skulle spise sit pølsehorn af glas). Det har bare gjort, at jeg vil have pølsehorn nu, så jeg må på med skåneærmerne og lave dej (jeg hader alt ved at lave dej - så er det sagt!). Lover at tage billeder, men jeg har aldrig prøvet det før, så jeg kan ikke garantere succes. Bør man stege pølserne inden? De har virkelig sjove pølser her, hvor der rent faktisk er kød og ikke kun brusk og klove (eller er det tæer, når det er grise?) i. Sooo strange....

Og hvordan kan man have 86 sidevisninger på en dag, men kun 20 læsere???? Hvem er det jeg skriver til????

onsdag den 26. oktober 2011

Skønne-hjem

De mennesker Louise og jeg bor hos forstår sig virkelig på indretning. Det er sådan et hjem jeg en dag håber på at få. Jeg har kedet mig helt ekstremt i dag, så jeg har taget billeder af det omtalte hjem, så i alle kan se, hvilket herligt sted jeg bor.

Stuen (den diskrete vandskade lægger man næsten ikke mærke til. Det er kun blevet kommenteret ved 9 ud af 10 skypesamtaler)

Beboerne er meget detaljeorienterede. Intet går dem forbi, så det er meningen at billederne skal hænge skævt i rammen - abstrakt kunst.

Stuens lysekrone (pæren har kun været gået i 9 uger)

Et af billederne faldt ned i forgårs, men ellers var det rigtig flot.

The Aussie Way - hvis det ikke kan fikses med gaffa, så er det ikke værd at fikse.

Spisestuen med endnu en fantastisk lysekrone og matchende stole.

Hvis ikke man skal opbevare sit elefantsnot under køkkenbordet, så ved jeg snart ikke, hvor man skal gøre af det.

Køkkenhaven. Havebordpladen er med til at sikre indhegningen, så hunden ikke kan komme ind.

The Shed (eller garagen), hvor der lugter af smøger, prutter og fugt. Det er også her vores husrotte bor.

Superkomfuret, som man troede var gas, men det var bare løgn.

Shah, når han ikke planlægger et angreb (læg mærke til hvor glad Fat Santa er)

Houston, der ligger på sengen i stuen (sengen er faktisk en sovesofa, men den er stadig slået ud selv om den logerende tog hjem i søndags. Heldigvis er sengetøjet flot).
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er vores roomies de grandeste klunsere (kan man egentlig bruge krejler og klunser synonymt? Jeg elsker ordet 'krejler', så jeg vil meget gerne bruge det i en sætning. Har det på samme måde med 'dickhead', men det har jeg råbt efter Shah ret meget, så jeg føler det er ved at være lidt slidt), så de fleste møbler er fundet på gaden, når der bliver sat ting ud til storskrald.

Jeg har forresten også et bevis på, at jeg har læst i dag.

Yes, I study hard

tirsdag den 25. oktober 2011

En ode til Tine

Dette indlæg er dedikeret til en af Louises søde kusiner, fordi hun har sendt billeder til Australien, så vi har lidt at varme os på (hun sendte dem med Louise i flyet, men de er først lige blevet hængt op, så derfor er dette indlæg lidt forsinket).

Meget smukke billeder, der altid gør en i godt humør (stor tak til Tine og Mette for at være USANDSYNLIG fotogene børn)

De fleste af mine billeder ligger på min afdøde computer, hvilket også er grunden til at den ikke er blevet begravet, men i stedet står ovenpå vores ekstremt vakkelvorne skab.

Jeg vil også sige tak til dem, der er kommet med opmuntrende beskeder. Det har virkelig hjulpet mig gennem denne nederen dag med neurophysiology.

Lige en sidste ting, Louise og jeg har diskuteret om vi skulle lancere Chicken Skin som et alternativ til flæskesvær. Jeg mangler det virkelig, for jeg får sygt halsbrand af flæskesvær. Det burde sælges under sloganet "gaven der bare bliver ved med at gi'" (Lidt lissom herpes - både den ene og den anden art). Kyllingeskin holder derimod 100. Det kan i jo lige tænke over. Personligt mener jeg at det ville være en stor succes, men jeg tror bare det ville være svært at pakke uden at det bliver helt slapt. På den anden sidde er posede flæskesvær altid sprøde (klamme og usaltede), men hvis man lader sin flæskesteg stå, så bliver sværen altid blød (undtagen min mormors af en eller anden grund). Det samme sker med kylling. Daggammelt kyllingeskin er bare ikke noget man har lyst til at putte i munden. Åh, endnu et dilemma. Jeg burde have mit eget Mads og monopolet, der kun tog sig af mine dilemmaer. Er der nogen der melder sig?

Okay, beklager det rodede indlæg, men jeg er meget forvirret i dag. Hovedpointen er, at Tine er sød og hun skal have mange tak for de fine billeder.  

mandag den 24. oktober 2011

Dyrehviskeren

Jeg har åbenbart et love/hate relationship med de australske dyr. Der er flere dårlige ting ved det, for det er vendt lidt på hovedet i forhold til det jeg kunne tænke mig. På kærlighedssiden findes hele byens fluer, der holder kaffemik på min krop, hver gang jeg går ud. I dag luftede jeg Houston med Louise, fordi det har været kam varmt (seriøst varmt som i 33 grader). Jeg går hele turen med 7 fluer på ryggen og 3 på hver arm, mens Louise går lige ved siden af mig fuldstændig fluefri. Jeg føler måske at det er en smule diskriminerende, men på den anden side burde jeg være vant til det, fordi jeg altid er sort af tordenfluer gennem hele sommeren. Det dårlige ved at være fluernes dronning er, at der skal skabes kosmos mellem had og kærlighed, så Shah, the house cat, hater for hårdt på mig. Han har rettet al sin indestængte vrede (and there is a lot of anger in that kitty) mod undertegnede. Her til aften har han f.eks. uprovokeret angrebet mig 5 gange - bare fordi han kan. Det værste er at han er rimelig ninja, så han laver altid sneak-attack og får fat på mine arme (eller struben, hvis han har haft en dårlig dag). Jeg har overvejet om jeg ubevist har stået op ad en særlig plante, så jeg nu lugter af katteurt (jeg skulle have været mere flittig i farmakognosi og naturstofkemi, så jeg kunne identificere den specifikke plante og undgå den). Jeg har læst et eller andet sted, at de fleste dyr enten hader eller elsker katteurt, så det passer meget godt ind i de reaktioner jeg nu høster. Kattens had kan selvfølgelig også skyldes, at jeg ligner hans legetøj, Fat Santa, og han bare tager fejl.

Shah og Fat Santa
Nå, men i går var vi oppe kl 4, så vi kunne tage til Bondi for at se solopgang. Pubbe og Louise var meget skuffede, fordi det var skyet og solen ikke rigtig kunne ses, men jeg var bare glad for at være på stranden (også selv om kl kun var 5.30). Vi havde ikke morgenmad med, fordi Kukke (det er det Louises forældre kalder Pubbe og jeg tester stadig navne) er bange for madpakker og jeg gad ikke smørre sandwich.

Pubbe kan ikke lide madpakker, men hun kan rigtig godt lide købe-kaffe

Miss Nord har arbejdet på sin autentiske Aussie-tan (eller også har hun bare virkelig beskidte fødder)

Inden alle folk kom

Efter alle folk kom
Jeg skal forresten i gang med at læse til eksamen i morgen, så hvis nogen føler for at sende en sød og opmuntrende kommentar min vej, skal I være mere end velkomne!

fredag den 21. oktober 2011

Mmmm, Food Festival

Jeg er forelsket i alt, der handler om mad. I dag har vi været til brunch på en meget hyggelig café og jeg spiste både rå løg (godt nok var det rødløg, men løg er løg) og agurk, fordi det var en del af mine salsa-æg. YUM. Og jeg var totalt stolt over, at Louise overtog min rolle som 'hende den fesne kræsenpind', fordi hun har det samme forhold til koriander (der også var en del af pakken), som jeg har til kaffe. Man ender med at sidde med helt sammenknebne læber, hvidt ansigt og opkast i munden (det bliver i munden, fordi man er for anstændig til at kaste op ud over sin tallerken. Kudos til vores forældre for gode bordmanerer).
I torsdags fik vi også meget fin mad, fordi vi var til Night Noodle Market i Hyde Park. Det er også en del af Sydney Food Festival, så hele den ene ende af parken er fyldt med boder, barer, mennesker og musik. Som navnet måske antyder, så var det kun asiatisk mad, men det er de også virkelig gode til (måske pga. at der er cirka 1 trilliard asiater her, så uden at være super skarp til den del af matematikens vidunderlige verden, vil jeg sige at sandsynligheden for at mindst 1 af dem kan lave fornuftig mad er forholdsvis høj). Vi endte i hvert fald med et meget fint måltid (Pubbe fik dessert og alt muligt!).

Det er kyllingespyd - også selv om den længst til højre ligner en søhest

Enten er det fisk eller også er det svinekød. No one knows men det var damn tasty 


Mmm, Chinese Pancakes

Hooray. Dannebrog er representeret i form af salami og fetaost.
 Hvis man noterer sig hegnet bag Louise (hende med det mørke hår), så kan man måske fornemme, at vi sad et lortested og spiste. Det var kun fordi vi ikke havde set alle de andre (med tæpper), der sad 10 meter ved siden af os. De sad på det flotte græs og vi sad ved tissehegnet. Jeg varmer mig dog ved tanken om, at vi fik en mere fuldendt madoplevelse, fordi vi sad på jord (ikke græs) og under et træ, hvor der hele tiden faldt autentisk natur (i form af blade og evt. dyr) ned i vores mad.
I morgen skal vi hella tidligt op, så v kan være på Bondi Beach am 6 Uhr og spise morgenmad og se solopgang.

I torsdags var vi også til trivia night, som åbenbart er meget populært her. Pubbe har fablet om det i ugevis, så vi gav efter og tog med. Jeg ved ikke om jeg har nævnt det, men jeg er konkurrencemenneske til fingerspidserne (<- hedder det det?). Dog kender jeg en der vil vinde endnu mere end mig, og det er min søde kæreste. Pubbe havde prøvet at forberede os på at vi ville komme sidst, fordi det havde hendes lille hold gjort alle de andre gange. Jeg kan dog berette, at vi endte som 4 ud af 8. Ikke at det er noget at være stolt af, men det er da en klar forbedring af Pubbes tidligere resultater. Vi har lagt en plan om, at vi langsomt arbejder os opad, for man for også en præmie for at blive nr. 3, så det bliver vi på torsdag (der må gerne krydses fingre).

Lige her til sidst.... Den persienne der residerer på vores værelse har seriøse mindreværdskomplekser. Billedet viser den eneste måde den vil hænge på, for den vil hverken være højere eller lavere i nogle af siderne. What's up with that?

onsdag den 19. oktober 2011

Ekstra materiale



Hvis nogen synes at min blog er herre nitte, men stadig gerne vil læse om vores eskapader, så har Louise og Pubbe en blog hver. Louise kan findes på http://fearandloathinginaustralia-louise.blogspot.com/ (den nørdede titel er et resultat af hendes speciale) und Pübbe på http://christine-i-asien.blogspot.com/ (den uoriginale titel passer perfekt til hendes person). Min blog er selvfølgelig den bedste, men bevares, ikke alle har god smag.

tirsdag den 18. oktober 2011

I virkeligheden er jeg klog (jeg skjuler det bare for mig selv)


Ikke for at lyde arrogant, selvoptaget eller nogle af de andre ting (som jeg jo egentlig er, men det ser vi lige bort fra), men jeg imponerer virkelig mig selv nogle gange. Jeg har afleveret 6 opgaver på de sidste 2 uger og jeg har formået at få ganske fine karakterer. De er faktisk bedre end, hvad jeg kan fiske op ad hatten derhjemme (også selv om det er bachelorfag - it's in English so it still counts). Af den simple årsag er jeg i et fremragende humør i dag. Jeg beklager stadig de manglende indlæg, men det skal nok blive bedre nu, når jeg ikke bruger al min tid på, at synes jeg er for dum til verden (men i stedet bare skal læse til eksamen:).
For at gøre gode ting bedre inviterede vi Pubski (jeg prøver nye navne af, fordi hun måske/måske ikke er ved at være træt af, at jeg konsekvent kalder hende 'Pubbes' til hendes face) til kaffe og kage. Jeg lavede god, dansk fødselsdagslagkage med hjemmebagte bunde og hjemmelavet kagecreme. Jeg har lavet lagkagebunde 2 gange før, men denne gang fik jeg dem endelig i den rigtige størrelse (måske fordi jeg for første gang ikke bare tog det på, mit ellers fantastiske, øjemål, men rent faktisk tegnede en cirkel), så de rent faktisk passede på tallerknen OG der var plads til flødeskum på siden.

Åh, et minde om Danmark i spiselig form (ignorer den mega gyrlige kiwi-pynt på toppen)
Jeg formåede rent faktisk at lave en herre god kagecreme. Jeg var godt nok ved at brænde den på, fordi min ene lagkagebund var færdig samtidig, men jeg tror det hjalp at jeg gentagende gange skreg 'PLEASE DON'T BURN, PLEASE DON'T BURN', men jeg mens jeg rørte og rørte (selvfølgelig uden at flytte gryden fra varmen, for det havde været for nemt). Nå, men det blev under alle omstændigheder en super god kage, så nu vil jeg gentage succesen på min fødselsdag.

Louise og jeg var på road trip med Heidi (vores ene roomie) i weekenden, fordi hun skulle køre sin ven, Darren, hjem og jeg ville bare gerne udskyde min opgaveskrivning (og enhver undskyldning for road trip er en god undskyldning). Darren bor 1,5 time syd for Sydney og det var virkelig smuk natur.

På vej ned til Wollongong
Jeg synes det er lidt vildt, at man kan køre og køre og så lige pludselig er der strand. Ikke bare nederen spildevandsstrand med tang og sten som i Danmark, men flot sandstrand med gode bølger og ingen skumle vandplanter (der er godt nok hajer, men det er en del af oplevelsen, at gå i vandet med hjertebanken og fuld af frygt). Louise startede turen på bagsædet og var meget glad.

Louise og super-rejse-kompagnon, Houston
Vi blev dog nødt til at bytte, fordi Darren overtog rattet, og han ville meget gerne køre hurtigt i bjergene. Det er bare en dårlig kombi, og Louise er ikke helt så søstærk (jeg ved ikke hvad det hedder, når man kører bil). For ikke at ende med bræk i håret indvilligede jeg hurtigt i at bytte plads. Jeg er dog ikke sikker på, om hun fik det bedre, fordi hun fik forsædepladsen eller fordi hun hamrede en halv liter Monster energidrik i sig, men frisk det blev hun.

Jeg tror forresten at hunden bedst kan lide Louise, fordi hun kæler ham mere og fordi jeg smed hans yndlings frisbee op på taget i går. Til mit forsvar skal det siges, at han ikke blev udsat for mobning, for det var altså et uheld. Jeg ville bare snydekaste den til ham (fordi han ikke er for skarp, og tror at man har kastet den, hvis man bare laver bevægelsen), men så gled den ud af min hånd og landede på atget af garagen (vi passer åbenbart godt sammen, for jeg er jo tydeligvis heller ikke den hurtigste knallert på havnen). Jeg diskuterede lidt med Louise om, hvordan jeg skulle få den ned, for det er ikke rigtigt andet end støv og luft, der understøtter garagens tagkonstruktion. Efter jeg er begyndt at få fornuftige karakterer i mit ingeniørfag, så følte jeg mig kvalificeret til at sige, at det tag ikke ville holde til, at jeg kastede hele min dødvægt op på det. Det ville ende med at jeg ville ligge på maven med arme og ben spredt ud til siden, for at fordele vægten (ligesom hvis man prøver ikke at gå gennem tynd is, fordi man har været dum nok til at bevæge sig ud på den).


For ikke at tilføje flere punkter til min ekstremt-dumme-ting-jeg-har-gjort-liste (på den står der f.eks. slå sig selv i hovedet med spadeskaft og derved at knække egen fortand og hoppe baglæns ned fra ribbe og slå baghoved ind i hjørnet på en kasse og derved give sig selv hul i hovedet), lavede Louise og jeg en meget holdbar konstruktion og fiskede den lille frisbee ned fra taget.

I morgen tager vi på stranden, for det bliver angiveligt 28 grader :)