Camping #8 (Whitsunday Islands part two)

På vores 2. sejldag fik vi tilbuddet om at komme i land, så vi kunne se en ø med fine planter og Whitehaven Beach, der er en virkelig smuk strand med herre hvidt sand (der ikke holder på varmen, så man kan gå med bare fødder uden at få flamberet sine fodsåler fuldstændigt). Pubbe og Marlene var mega fesne og sagde nej, fordi de ikke gad at have sand på sig, og Louise var stadig sysøg og prøvede desperat at blive klar til at scuba dive senere på dagen. Tine og jeg tog derfor hinanden under armen og blev sejlet ind til øen, så vi kunne komme på en lille vandretur. Jeg var herre vild, fordi kaptajnen sagde at vi kunne komme til at se rokker, hvis vi var heldige.

Fin blomst/plante, hvor jeg fik en spontan trang til at flette et eller andet.

Jeg har gjort det her billede ekstra stort, så jeg er sikker på, at alle kan se den gigantiske edderkop i midten. Vil skyde på at dens spind var omkring 1 kvadratmeter.

Sikke en fin og grøn ø.

Whitehaven Beach.

Okay, det er måske lidt svært at se, men de mørke pletter i vandet er rokker, der ligger og hyggeskvulper i det lave vand.

Tine står og overvejer, om hun gider slæbe rundt på vores vand, eller om hun skal stille det, så hun kan løbe glad rundt i sandet.

Udsigt fra stranden.

Nærbillede af rokke som jeg stod 1 meter væk fra.

Stranden der er glad for at se os.

Vi gik i vandkanten og jagtede småfisk hele vejen rundt i den lille bugt. Tine fik øje på en stor fisk, som vi hellere ville jage, indtil vi fandt ud af at det var en babyhaj. Når man stod stille længe nok kom fiskene ret tæt på, og man kunne se alt igennem det klare vand. Man kunne ikke rigtig bade uden sit stinger suit (fordi deres brandmænd er giftige), så vi gad ikke være på stranden så længe. Efter en times tid på øen ville vi derfor gerne hentes. Vi stod på bredden og svingede med vores trøjer og lavede sprællemænd i 10 minutter, før vi sandede at ingen holdt udkig efter os. Heldigvis kunne vi sende bud med en dame i en speedbåd, så vi blev hentet efter noget tid.
Når solen gik ned om aftenen, kunne man ligge på dækket og se en ubeskrivelig stjernehimmel, fordi der gik et par timer fra solen gik ned til månen stod på. Jeg har aldrig set så mange stjerner i mit liv, så man kunne snildt bruge 2 timer på at stirre op de små lys.

Da vi blev sat af båden dagen efter satte vi kurs mod Townsville. Vi ville gerne tidligt ind på en campingplads, så vi for en gangs skyld kunne nå at lave mad (og bade! 2 dage med saltvand og sved er måske lige i overkanten, når man ikke kan blive skyldet over med en smule ferskvand) og vaske tøj. Vi havde besluttet os for at grille, og jeg endte som grillpasser og Pubbe var salatperson.

fedtet-hår.dk

Jeg nåede gå frem og tilbage efter glemte ting 3 gange, tænde grillen og grille alle vores kyllingespyd på den tid det tog Pubbe at skære 1 salathoved :)

Det er næsten som at være i Danmark (bortset fra at det var varmt).

 
Jeg lægger lige hurtigt et par billeder op af vores sovearrangementer, så I kan få en fornemmelse af, hvor hyggeligt vi havde det.



Næh, sikke dog. Et firben er kommet for at ligge i ske med os inde i bilen.

Var ikke helt tilfreds over en lille kakerlak, der havde fået samme idé som firbenet, og derfor var kravlet op i overkøjen for at ligge i ske med mig. Tine var sød og fjernede den (hun prøvede at narre mig, ved at bruge et stykke papir og sige at hun havde fanget den, men jeg skulle se fysiske beviser inden jeg kunne sove).

Verdens mindste vindue, der skulle give en illusion af lukke luft ind til overkøjen. Jeg kan afsløre at det ikke var tilfældet, hvilket også forklarer svedperlerne på min pande på ovenstående billede.

Telt uden regnslag i et desperat forsøg på at få det til at være køligere.

Dobbeltsengen, hvor man havde dejlig meget plads, og en lækker brise stod ind i ansigtet på en. Åh, hvilken herlig plads.