Pancakes

Har lige været ude og spise pandekager på 'Pancakes on the Rocks'. Det kan varmt anbefales, hvis nogen slår et smut forbi Sydney.

Australske jordbær smager på ingen måde så godt som de danske, men de står virklig godt til pandekager alligevel.

Chokolade, banan og valnødder! Det er selvfølgelig min, fordi jeg ikke kan nøjes med kedelige jordbær.

Pandekager var på vores to-do-liste, så nu har vi endelig fået krydset noget af. Hurra!

En anden ting på vores liste er 'holde nytår i Sydney'. Det er måske lidt uspecifikt, men det er vigtigt at sætte sig SMÅ delmål. Det bliver krydset af om et par dage, hvor vi planlægger at holde nytår i botanisk have. Det lyder mega fesent, når man siger det, men botanisk have ligger lige bagved operahuset og ud til havnen, hvor der bliver opstillet et kæmpe fyrværkerishow. Man må ikke selv fyre af, fordi der plejer at være meget tørt på den her årstid (ikke at det er tilfældet i år, hvilket man jo næsten kan sige sig selv, når nu vi er her. Alt andet havde næsten været for nemt). De åbner dørene kl. 10 om morgenen og regner med at spærre af omkring kl. 15, når 20.000 mennesker har indfundet sig og de derfor ikke har plads til flere. Vi skal spendere en hel dag i parken (og Louise skal på natarbejde dagen før, så jeg tror jeg kommer til at slæbe hende rundt i et brandmandstag hele dagen. På sin vis er det positivt, for så bliver jeg ikke solskoldet på mine skuldre), for at sikre os en god plads :)

Fødselsdag og jul

Okay, jeg tooter lige mit eget horn for vildt. Jeg er åbenbart herre kreativ, når jeg selv vil være det.Vores fine juleaften var meget hyggelig og jeg sørgede for julemad og et hjemmeklippet juletræ med pynt.

Hjemmeklippet juletræ med hjemmeflettet julehjerte og Ikea-pynt og med fine gaver under.

Jeg insisterede selvfølgelig på at lave boller og lagkage, når nu det var min fødselsdag (og selv om jeg skulle lave julemad). Jeg har ikke lavet fødselsdagsboller før, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor dejen var så tør indtil jeg så det æg jeg havde lagt ved siden af skålen. Jeg gad ikke putte det i, for jeg var lige så glad for at jeg ikke behøvede at få dejfingre (når nu Louise var gået i seng efter natarbejde, og det plejer at være hende der er dejmester). Det resulterede bare i at bollerne blev meget tørre, men det kunne reddes med spegepølse :) Jeg troede egentligt at jeg mestrede lagkage, men fordi jeg ikke er venner med ovnen, så kom jeg til at brænde den første bund på, så jeg ikke helt havde dej nok til de næste. Jeg prøvede at få det bedste ud af det, men endte med Carpacio-tynde bunde, der nærmest skulle fjernes fra papiret med en ostehøvl. Total nitte. Heldigvis er Louise og Pubse ikke så sarte, hvis man bare skjuler sine fejl bag 8 kilo kagecreme og chokolademousse. Og pynter med mange ting.

Masser af pynt på lagkagen. Happy face af bananskiver, chokolademousse og to forskellige sæt lys. Så bliver det vist ikke flottere!

Jeg havde også sørget for stemningsjulemusik, så vi kunne føle os hjemme. Det betød at jeg også lagde salmer med radioens pigekor ind på spillelisten (thank you youtube), så det næsten var som at være hjemme hos min mormor. Og vi er gået gennem en hel jul uden at høre MC Ejnar's fantastiske Det jul det cool, fordi Louise nedlagde veto og sagde at hun ville tage tilbage til Danmark, hvis jeg lagde den på listen.
Julemaden blve rigtig god. Anden blev lukket med et knækket piskeris, fordi jeg som sædvanlig ikke har nogen kødnåle (igen meget kreativt af mig) og stegt med krås, fordi jeg ikke kunne lide at skære den af. Sovsen var rigtig god, men en smule bleg, fordi vi ikke kunne finde kulør og jeg ikke magtede at lave det selv. Jeg var meget imponeret over at vi fremskaffede det hele, og at jeg næsten nåede at lave en hel julemiddag inden Pubbe havde fået rørt sin Waldorfsalat sammen.

Nå, men Louise og jeg har givet os selv et nyt kamera i julegave, så nu skal jeg ud og tage billeder af nabolaget, så I kan se hvor jeg bor. Det bliver alle tiders!

Er det barnligt?

Jeg har et meget nært forhold til min fødselsdag og jeg glæder mig derfor som et barn til at vågne i morgen og blive fejret. Jeg har været nede og handle ind til julemad og fik sneget et par fødselsdagselementer med i kurven. Det er så smart, når man handler ind med Louise (især op til jul), for hun får total agorafobi-panikanfald, så man kan overtale hende til alt, hvis man bare lover at vi går hurtigt fra supermarkedet. Dog er jeg stadig bundet af, at min nærighed trumfer alt. Total nitte, for jeg havde ellers fundet smarte lys til min lagkage.

Den lille figur ligner mig og alt muligt, men jeg syntes det var for dyrt. Jeg savner vores kinesermand, hvor man kunne få alt til 'two bucks'.

 Egentligt endte jeg med at tage noget andet til samme pris, men jeg fik mange flere ting. Sådan fungerer jeg åbenbart også - kvantitet trumfer kvalitet. Men jeg fik 2 lys OG en smart rosette jeg kan gå med hele dagen i morgen. NICE!

Mit jule/fødselsdagsgrej.

 Jeg vågner også til en mega fed gave (som jeg selv har købt), men det kan jeg jo berette om i morgen (uh, cliffhanger). Jeg vil ønske alle en rigtig glædelig jul og mig selv en super god fødselsdag med lagkage, boller, sodavand, rødkål, and og marcipan (thank you, Ikea).

Alternativ tænkning

Har været i Ikea igen i dag, fordi Pubbelicious bød på köttbullar, hvis jeg gad underholde hende. Hun skulle finde sig noget nyt sengetøj, fordi hun endelig har fået et sted og bo og skal flytte i morgen (hvilket jeg også skal hjælpe med). Pubbe er kendt som en let pakker, så jeg går ud fra at det kun er 50 kg vi skal slæbe. Jeg tror hun glæder sig til at få sit eget værelse, så hun ikke behøver være vidne til svenske mennesker, der har sex i underkøjen ved siden af hende.
Under alle omstændigheder fik vi i hvert fald fundet hende lidt ting og jeg tvang hende til at købe rammer, fordi jeg selv er dybt afhængig af at have latterlige billeder stående fremme, så det pålægger jeg hjertens gerne andre mennesker. Jeg købte flot julepynt i rød, men var for nærrig til at købe et træ (Gran: no; Plastik: yes) at hænge det på. Tror det ender med at jeg klistrer hele vores rude til med elefantsnot (fordi jeg ikke har noget tape) og hænger det op sådan. Det bliver sikkert rigtig flot. Jeg har også fundet en dug (eller også er det bare gavepapir i juletema) og holdere (eller glas) til fyrfadslys. Hold kæft, hvor bliver det altså hyggeligt. Har ikke fundet fake sne, men jeg kan da sikkert klippe klistre et eller andet i hvidt papir og så bare sige det er snefnug. Jeg er jo kendt for mine kreative evner, så jeg spår, at flotte ting vil blive produceret af min hånd.

Hvis venlige sjæle brænder inde med billeder af julestemning i den ene eller den anden form, så må de meget gerne sendes min vej per mail!

For at lade op til flytningen med Pubski, så tager jeg selvfølgelig på morgenværtshus med Louise og hendes arbejdskolleger. Det føler jeg selv er en alle tiders plan!   

Pay day

Jeg var åbenbart lige lidt stor i slaget, da jeg sagde at jeg havde fået et job. Den italienske mand der havde ansat mig sagde forrige søndag at han ville ringe til mig i løbet ad den kommende uge for at vi kunne aftale vagter. Det skete ikke rigtig, så jeg ringede selv til ham uden at få svar. Derfor sendte jeg en sms, hvor der stod 'du sagde du ville ringe, men det er ikke rigtig sket. Hvad er planen?'. Dertil blev der svaret 'jeg ringer til dig tirsdag og fortæller om du skal ind i weekenden'. Det skete heller ikke, så jeg sendte endnu en sms tirsdag, men det blev der bare ikke svaret på. Kan sagtens forstå diskrete hints, så nu er jeg i gang med en alternativ finansieringsplan, som fungerer ganske glimrende efter 3 ugers forsøg.

Uge 1: Fik løn for at passe flinke børn, der godt nok talte en del, men hvem gør ikke det?

Uge 2: Fik løn for en hel dags arbejde med det danske konsulat selv om jeg kun havde arbejdet en halv dag. Jeg er på ingen måde for fin til at sige 'Ja tak' til 100 gratis dollars.

Uge 3: Fik endelig gevinst for mine 8000 opkald og ene klagebrev til flyselskabet og indkasserede $150 og et 'undskyld ventetiden' pr. telefon.

Uge 4: Er begyndt at sælge ud af mine ejendele, men det eneste jeg ejer af værdi er mit surf board, min computer og min krop. Var nødt til at rationalisere mig frem til det der ville være lettest at sælge, og landede på mit surf board eftersom min computer har dansk tastatur og menu, og min krop i den grad er et niche-produkt. Har lige fået boarded solgt i dag :)

Uge 5 (næste uge): Bør virkelig få et job!

Nu hvor jeg ikke har andet end mine 'good looks' jeg kan sælge, så overvejer jeg at få en lemonadebod/kyssebod, så jeg kan spare sammen til et stegetermometer eller en tur til Blue Mountains. Har ikke valgt endnu.

Er der forresten nogen, der har gode forslag til en nytårsmenu????

Hvilken dejlig udflugt

Åh, Ikea.... Det er næsten som at være hjemme. Faktisk var det PRÆCIS som at være hjemme, for indretningen var en tro kopi af både Høje Tåstrup og Gentofte, så jeg var selv følgelig i den 7. himmel. Dels fordi fordi jeg har hjemve (især efter at have fået en vaskeægte rugbrødsmad, med spegepølse og fake leverpostej i form af polsk leverwurst, for første gang i FEM måneder! Pubsen fandt det ved et tilfælde i et supermarked, så nu skal jeg lave forloren hare til hende, for at komme ud af min taknemlighedsgæld) og dels fordi jeg er dybt, dybt psykotisk og elsker Ikea (selv på en lørdag, hvor man skal albue sig vej gennem en hord af overvægtige trailerpar i ens campinghabitter, fordi alle øjensynligt bruger deres fridag til at kigge på svensk brugskunst med super fede og autentiske navne). Nå, men jeg klasker lige et par billeder op, så det bliver lidt mere spændende.

Det er ikke et besøg i IKEA uden et par lækre köttbullar. Pubbe var depri over de manglende kogte kartofler.

Fra venstre: Broccoli, Radise?, Gulerod, Louise.

Jeg har tvunget en lille gris ned over Pubsens hånd. Louise taget et dyr på hver hånd uden opfordring var nødvendigt.

En naturlig hverdagssituation udspillet af Kimmie.

Endnu en naturlig hverdagssituation. Ps de der siddearrangementer er nu officielt på min ønskeliste.

Glad Pubbe der har fundet sennep/dilddressing, så hun kan få sig en lækker laksemad, og vores erstatning for ribsgelé til julesovsen.

Pubbe ville tydeligvis ikke have lækker julesovs, for hun tyrede erstaningsgeleen på gulvet inden hun overhovedet havde betalt for den! Af den grund får hun kun kethup til sin andesteg og brune kartofler.

Man kan sagtens klemme en lille pølle ned efter en lang dag i slaraffenland.

Le Pûb klarer sig med en dejlig softice. Det utilfredse ansigt er fordi isen er for lille.

Meget træt Kimmie der reflekterer over dagens mange strabadser.

Åbenbart ligger Ikea ret tæt på lufthavnen, for flyene var ret tæt på os, så man kunne mærke suset, når de fløj forbi.

Jeg skreg meget højt, da jeg tog det sidste billede, fordi det var lidt skræmmende og virkelig sjovt på samme tid. Blev heldigvis overdøvet af flyet motorer, så alle de bilister, der sad i kø lige ved siden af den græsplæne jeg stod på ikke, kunne høre mig.

Høj på Sverige

Jeg er helt oppe og køre! Pubbe har lige været forbi, efter hun havde inviteret sig selv til boller i karry, så vi kunne se hendes nye, flotte hår, og vi har aftalt at skulle i Ikea i morgen. Jeg er helt vild, fordi jeg har set på deres hjemmeside, at man kan købe knækbrød og at man kan få den der klamme pølse og sodavand for 10 kr. Så kommer man altså ikke tættere på hjem. Vi snakkede egentlig kun om det, fordi vi havde hørt, at de havde julemad, men det står der ikke noget om på deres hjemmeside. Det kan jo være man er heldig og hvis ikke, så er jeg i hvert fald ikke for fin til at nive en omgang köttbullar. Pubbe er dog nede over, at man ikke kan få kogte kartofler, for det er åbenbart ikke noget man bruger på den sydlige halvkugle. Mash og fries er tydeligvis det eneste rigtige inden for kartofler.

Nå, man vi tager kamera med, så I skal få fornøjelsen af flotte billeder i morgen, når vi har givet vores bidrag til det svenske bruttonational produkt. Heja Sverige.

What a feeling

Jeg har haft en herre dårlig busdag. Kender i ikke de der dage, hvor man kommer for sent til alle busser? Hernede tilføjer de et ekstra element, hvor man sagtens kan komme til tiden, men så springer de bare den planlagte bus over, så man i stedet for 10 min skal vente 40 min. Det er lige præcis sådan min busdag har været. Og så i regnvejr med en paraply, hvor 2 af lamelerne er knækket, så den insisterer på enten at vende den forkerte vej eller også bare klaske en i ansigtet.

Bør man købe en ny paraply, når man er nødt til at bruge begge hænder for at holde den nogenlunde stabil?

Nå, men på vej til en af de 7 busser jeg har taget i dag, så jeg noget næsten ubeskriveligt. Jeg skal nok prøve at give de rigtige stemningsbilleder, men ligegyldigt hvor god en skriver jeg så havde været, så vil dette scenarie ikke blive beskrevet til fulde.
Kimmie kommer gående i sin egen verden, men ud af øjenkrogen spotter hun en albinomand. Or so she thought! Hun blev selvfølgelig nødt til at kigge igen, for det er jo ikke hver dag man ser en albino (overvej lige at der er nogen lande, hvor det er lidt mere nederen end ellers at være født nitte pigment. Jeg tror Australien ligger lige efter midtafrika, hvis altså det gad blive ordentlig sommer). Ved nærmere eftersyn er det i virkeligheden bare en mand i midten af 40'erne med ekstremt afblejet hår, der prøver at krydse vejen. Kimmie når at tænke 'ej, prøv lige at bevæg dig lidt hurtigere, når du nu insisterer på at krydse vejen 15 m væk fra fodgængerovergangen', da hun finder ud af, at han er spastisk lammet. For at gøre hele scenen bedre er han iført en afklippet trænings tshirt (her tænker du 'afklippet, som i ingen ærmer, så man kan se hans steroidepumpede overarme anno 1984?) og jeg vil svare 'nej nej, afklippet, som i mavebluse a la Flashdance anno 1983, men tæt på med årstallet). Første person undertegnede ser i dag er altså en spastisk lammet brintoverilte bombe med mavebluse. Så var det som om, at jeg var lidt ligeglad med at komme for sent til min bus, når jeg kunne varme mig ved det syn under min slatne paraply.  

Louise er nede... Igen :)

Man kan sige meget om Louise, men hun forstår fandme at få skader, der kan ses. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hendes metode, for der er ikke noget værre end at have ondt, når man ikke kan vise folk, hvor ondt man har. Sidst hun trængte til opmærksomhed brændte hun sig på et glattejern, fik mega vabler på to fingre og sad med is på i 15 timer. I dag skulle hun have været til firmafest, men hun gad ikke rigtig, fordi det var noget med en båd og hun er ikke den mest søstærke person i verden. Hun har derfor meldt sig syg, men verden er tydeligvis ikke på hendes side, for hun hver gang hun siger hun er syg så bliver hun det. Eller måske ikke syg, men i hvert fald ukampdygtig. Jeg havde selvfølgelig tvunget hende til at gå med mig ned i vores fine center, så hun kunne se på mig mens jeg bestilte en and til jul, og på vej hjem gik vi og snakkede, osm vi nu en gang gør det bedst. Lige pludselig forsvandt hun bare fra mit synsfelt! Hun er rimelig ninja, når hun selv vil være det, for jeg så hende ikke en gang skvatte over den kantsten, der overmandede hende. Det var først da hun ikke svarede, at jeg opdagede, at hun lå ned (det var ret vildt, for hun formåede at begrænse skaderne og kun smadre ét æg selv om hun kastede bakken fra sig) og rodede rundt. Jeg har lige tegnet hendes skader.

Hudafskrabninger på begge håndflader, meget stort, hævet knæ og en bule på den ene fod.

Jeg var lidt i tvivl om hun havde slået sig meget (eller om det bare var et meget stort slag på hendes stolthed), men hun bad mig om at hjælpe hende op, så det måtte være meget slemt. Normalt ville hun snerre, slå, nive, rive eller måske hive i hår, hvis der var sket noget pinligt for hende (som f.eks. at falde på en meget trafikeret vej, hvor folk så hende ryge i gulvet) og man prøvede at hjælpe.
Nu ligger hun som en såret kriger i en hjemmelavet prinsesseseng og læser bog og drikker sodavand. Det er tror jeg er den bedste medicin, når nu hun nægter at putte is på.

Fuck, det er lidt svært at koncentrere sig, for jeg tror min nabo ommøblerer og har sex på samme tid. Eller også er nogen ved at blive slået ihjel. Der er i hvert fald mange skrig og stoleskraben.

Gå nu væk regn

Nyder virkelig at sidde på min lille plads på Neura. I dag har det godt nok været lidt kedeligt, fordi jeg af en eller anden grund var den eneste på mit kontor, der gad møde op. Tror måske det var pga. regnvejret og kulden (eller det vil sige 17 grader), for det er selvfølgelig den koldeste start på sommeren de har haft i 50 år. Global opvarmning my ass. Nå, men fordi jeg var alene, så kunne jeg lige tage et billede af mit bord, for jeg synes alligevel det ville være for kikset at gøre, når andre kunne se det.

Det til højre der ligner en bunke papir er min kittel. Bare så I ikke tror jeg er frustreret over mine noter og krøller dem sammen. Billedet er taget efter jeg har siddet ved pladsen i 2 dage. Orden er ikke tydeligvis ikke lige mig.  

Jeg var vildt snedig, og tog billedet da jeg var ved at læse en artikel, så jeg virker rigtig produktiv. Man kan ikke se det, men jeg har et spil edderkop åbent også. Jeg tænker af en eller anden grund virkelig godt, når jeg spiller ligegyldige kortspil. Jeg har fundet ud af, at hvis man er i køknet tidligt nok på dagen, så kan man nå at tilsnuske sig et par småkager. Det er da fint. Følte mig kun lidt gammel (og tandløs), da jeg sad helt glad og dyppede min småkage i min te og spillede 7-kabale. Var igen virkelig glad for at være alene.

Jeg har i dag sendt en pakke til Danmark, og man skal åbenbart igennem et større forhør på posthuset, når man sender ting udenlands. Jeg skulle udfylde forskellige formularer vedr. pakkens indhold og jeg skulle vise id. Hvad sker der for det? Jeg glæder mig til at se om den kommer frem til modtageren, eller om det suspekte indhold bliver tilbageholdt i tolden.

Sur, sur, sur

Jeg har i dag skrevet mit første klagebrev! Gud, hvor er jeg voksen. Er ret imponeret over den virkelig sobre tone jeg fik sendt af sted, når jeg tager mit humør i betragtning. Det er ret heldigt, frodi jeg efter afsending læste en lille notits om, at de ikke svarer på klager med skældsord og trusler. Jeg har ringet (fordi de ikke har en emailadresse) til dem 8 gange siden august og har stadig ikke fået mine penge. Jeg gider kun at blive ved, fordi jeg er fattig. Jeg glæder mig til, at tjene voksenpenge, så jeg kan være ligeglad med 150AUD og at jeg kan købe ind til overpriser i Irma og Mad&Vin. Ikke fordi de har fantastiske produkter, men bare fordi jeg kan!
Jeg er generelt bare vred i dag, fordi jeg vågnede til regnvejr og en fucking lortechokolade i kalenderen. Nu har jeg åbnet 6 låger og har kun fået fesen mælkechokolade eller mælkechokolade spicet op med nasty jordbær. Verden er af lave. Det eneste jeg bare gerne vil have er hvid chokolade eller noget sjovt med knas. Er det virkelig for meget at forlange??? Nu jeg lige taler om mad, så vil jeg stadig gerne opfordre folk til at sende en frokostinvitation min vej. Jeg forventer ikke noget vildt, så længe der er rugbrød (og det må endda gerne være det fesne solsikkerugbrød fra Netto til 3,75 kr, for det er mit yndlingsbrød. What can I say? I'm a cheap kind of girl) og godt selskab. Og jeg kan lave en kage og tage med. Please....

Jeg fået et positivt pust midt i al min elendighed, fordi jeg har leget med flydende nitrogen i laboratoriet. Det kan man altså kun blive glad af (med mindre man sætter sine spæde barnefingre forkert på beholderen og næsten fryser fast til den. Så er det lissom ikke så sjovt mere). Al den damp minder en om de fine dage på sodavandsdisko i stenladen med røgmaskine og det der epilepsilys, hvor alle dansede i rundkreds og klappede af dem i midten. Det er måske en lidt indforstået reference, men det er altså det der kommer ind i mit hovede, når jeg ser flydende nitrogen fordampe lige op i skallen på min franske medstuderende.

Om kogekunst og arbejde

Jeg giver mig selv stående applaus for at have lavet bearnaise, der ikke skilte OG jordbærtærte(r). For at gøre mit kulinariske liv endnu bedre, så har jeg 2 ekstremt taknemmelige mundskænke i Louise og The Pubs. De bliver glade for alt, hvad jeg laver (også det jeg brænder på og det der smager vildt meget af æg), primært fordi de så ikke selv skal lave mad.

Ja, dem har jeg helt selv lavet. Foliebakkerne er brugt for at tærterne skal se mere bageragtige ud.

Jeg har lovet at mine næste projekter skal være hollandaise og porcherede æg, så vi kan få eggs benedict og så skal jeg lave chokoladetærte og remoulade (altså ikke sammen). Jeg har ved et tilfælde fundet pickles i supermarkedet. Der står 3 støvede glas inde bagved 47 forskellige slags syltede agurker. Jeg forstår ikke, hvordan man kan have så mange agurker, men ingen asier i miles omkreds.
Hov, er der forresten nogen der ved, om remoulade bare er blended pickles med mayonaise i??? Jeg tager meget gerne imod opskrifter eller forslag, for jeg hader remoulade og synes at det hele smager dårligt. Jeg laver det kun fordi Louise virkelig godt kan lide det (og for udfordringen:).

Nå, nok om mad. Jeg var på prøve på en restaurant i fredags, fordi jeg seriøst mangler penge, og jeg får det fysisk dårligt ved tanken om, at Louise skal være eneforsørger i det her forhold (kan man føle at man gør kvindebevægelsens arbejde til skamme, når man bliver forsørget af en anden kvinde? Eller er det bare god stil? Det forvirrer mig så meget). Under alle omstændigheder aftalte jeg med den italienske manager, at jeg skulle møde kl 17 og at det ville blive cirka 3 timer. Så sendte han mig en bekræftelse på sms, hvor han sagde kl 16.30. Her blev jeg forvirret, men tænkte at jeg hellere ville komme for tidligt end for sent. Jeg tog af sted i herre god tid, men fordi der var Eminem koncert, stod al trafik stille, så jeg blev nødt til at gå og overhale alle de skanky teenagepiger på vejen. Jeg havde dog ikke mere travlt end, at jeg kunne nå at tænke 'hvornår fanden blev mavebluser in igen?', og havde lyst til at sige 'hey, 1998 ringede og vil gerne have fænomenale tøjstil tilbage', da jeg fik elevatorblikket af en 15 årig pige. Og ja, jeg må gerne udtale mig om virkelig grimt tøj, for jeg har selv været iført trompetbukser, underkjole og buffalo, og syntes jeg var ALL THAT mens jeg havde det på. Under alle omstændigheder mødte jeg lettere svedig op. Vi var 3 på prøve, så der var åbenbart hård konkurrence om jobbet.
Efter 5 timer uden pause, mad eller drikke Blev jeg endelig kaldt til side for at blive evalueret. Jeg forstod omkring 60 % af samtalen, hvoraf 2/3 af det forståede var det jeg selv sagde. Det jeg fik ud af det var, at han syntes jeg var god, men at jeg skulle bære store tallerkner på en anden måde, og at han skulle have 6 mere på prøve. Jeg fortalte, at jeg er på studievisum og derfor kun må arbejde 20 timer om ugen. Det virkede han fint tilfreds med, selv om han senere skiftede mening, og sagde at han godt kunne tænke sig en, der kunne arbejde fuldtid. Jeg tænkte bare 'Nå', og var skide sur over ikke at blive kompenseret på nogen måde for mine fucking 5 timers arbejde. På den indiske restaurant fik jeg i det mindste et måltid mad. Det er kutyme (det tog mig 4 forsøg og en tur på ordnet.dk for at stave til det ord) i det her land, at man har folk på en ulønnet prøve, fordi der er så mange folk at vælge mellem. Givet, mange af dem man kan vælge mellem er kam uduelige, og kan kun tale engelsk på google translate måden (inden den begyndte at blive opdateret) og med ultra grande accent. Lidt ligesom Mr. Silent og franskmanden som jeg skriver speciale med.

Anyways, jeg fik jobbet, fordi jeg åbenabrt er en god tjener. Who knew?

Triple sejr til mig

Jeg har bestået alle mine fag. ROS MIG!!!! Nu kan jeg koncentrere mig fuldt ud om mit speciale, når min vejleder returnerer på mandag.

Igår var en virkelig god dag. Som nævnt har vi fået en julekalender, men store chokolader i. Når nu man kun kan få med mælkechokolade, så skal det fandme også være ordentligt!

Ret morgenglad mig, fordi jeg skal åbne julekalender :)

Yay 1. december

Skuffelsen var stor, da jeg fandt ud af, at det var chokolade med klam jordbær inden i, så Louise fik den hele.

Ud over at åbne julekalender, så var vi også til trivia på Pubschens hostel. Vi har tidligere været der, hvor vi indtog 4. pladsen og vi gjorde det samme denne gang. Dog gjorde vi det hele meget bedre, ved at vinde øl 2 gange, ved at gætte ting uden for den egentlige quiz. Det var virkelig godt teamwork, der fik os på sejrskurs. Pubbe sad og så forkølet ud, Louise gættede det rigtige svar og jeg sagde det højt. Anden gang vi vandt gjorde vi ingen ting, for det var vores holdkammerat, Jeff, der gættede det. Jeff er en meget snakkende mand, der er ca. 63 år og stamgæst i baren. Han spiller med på nye hold hver torsdag. Jeg blev lidt forvirret, når han talte til mig, for ikke nok med at han skiftede emne som han trak vejret, så begyndte han også konsekvent midt inde i historierne. Dog kunne man slippe rimlig godt af sted med at smile og nikke en gang imellem.

Vores flotte trofæ, der kunne indløses for en kande øl.

VICTORY