onsdag den 14. december 2011

Høj på Sverige

Jeg er helt oppe og køre! Pubbe har lige været forbi, efter hun havde inviteret sig selv til boller i karry, så vi kunne se hendes nye, flotte hår, og vi har aftalt at skulle i Ikea i morgen. Jeg er helt vild, fordi jeg har set på deres hjemmeside, at man kan købe knækbrød og at man kan få den der klamme pølse og sodavand for 10 kr. Så kommer man altså ikke tættere på hjem. Vi snakkede egentlig kun om det, fordi vi havde hørt, at de havde julemad, men det står der ikke noget om på deres hjemmeside. Det kan jo være man er heldig og hvis ikke, så er jeg i hvert fald ikke for fin til at nive en omgang köttbullar. Pubbe er dog nede over, at man ikke kan få kogte kartofler, for det er åbenbart ikke noget man bruger på den sydlige halvkugle. Mash og fries er tydeligvis det eneste rigtige inden for kartofler.

Nå, man vi tager kamera med, så I skal få fornøjelsen af flotte billeder i morgen, når vi har givet vores bidrag til det svenske bruttonational produkt. Heja Sverige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar