Om kogekunst og arbejde

Jeg giver mig selv stående applaus for at have lavet bearnaise, der ikke skilte OG jordbærtærte(r). For at gøre mit kulinariske liv endnu bedre, så har jeg 2 ekstremt taknemmelige mundskænke i Louise og The Pubs. De bliver glade for alt, hvad jeg laver (også det jeg brænder på og det der smager vildt meget af æg), primært fordi de så ikke selv skal lave mad.

Ja, dem har jeg helt selv lavet. Foliebakkerne er brugt for at tærterne skal se mere bageragtige ud.

Jeg har lovet at mine næste projekter skal være hollandaise og porcherede æg, så vi kan få eggs benedict og så skal jeg lave chokoladetærte og remoulade (altså ikke sammen). Jeg har ved et tilfælde fundet pickles i supermarkedet. Der står 3 støvede glas inde bagved 47 forskellige slags syltede agurker. Jeg forstår ikke, hvordan man kan have så mange agurker, men ingen asier i miles omkreds.
Hov, er der forresten nogen der ved, om remoulade bare er blended pickles med mayonaise i??? Jeg tager meget gerne imod opskrifter eller forslag, for jeg hader remoulade og synes at det hele smager dårligt. Jeg laver det kun fordi Louise virkelig godt kan lide det (og for udfordringen:).

Nå, nok om mad. Jeg var på prøve på en restaurant i fredags, fordi jeg seriøst mangler penge, og jeg får det fysisk dårligt ved tanken om, at Louise skal være eneforsørger i det her forhold (kan man føle at man gør kvindebevægelsens arbejde til skamme, når man bliver forsørget af en anden kvinde? Eller er det bare god stil? Det forvirrer mig så meget). Under alle omstændigheder aftalte jeg med den italienske manager, at jeg skulle møde kl 17 og at det ville blive cirka 3 timer. Så sendte han mig en bekræftelse på sms, hvor han sagde kl 16.30. Her blev jeg forvirret, men tænkte at jeg hellere ville komme for tidligt end for sent. Jeg tog af sted i herre god tid, men fordi der var Eminem koncert, stod al trafik stille, så jeg blev nødt til at gå og overhale alle de skanky teenagepiger på vejen. Jeg havde dog ikke mere travlt end, at jeg kunne nå at tænke 'hvornår fanden blev mavebluser in igen?', og havde lyst til at sige 'hey, 1998 ringede og vil gerne have fænomenale tøjstil tilbage', da jeg fik elevatorblikket af en 15 årig pige. Og ja, jeg må gerne udtale mig om virkelig grimt tøj, for jeg har selv været iført trompetbukser, underkjole og buffalo, og syntes jeg var ALL THAT mens jeg havde det på. Under alle omstændigheder mødte jeg lettere svedig op. Vi var 3 på prøve, så der var åbenbart hård konkurrence om jobbet.
Efter 5 timer uden pause, mad eller drikke Blev jeg endelig kaldt til side for at blive evalueret. Jeg forstod omkring 60 % af samtalen, hvoraf 2/3 af det forståede var det jeg selv sagde. Det jeg fik ud af det var, at han syntes jeg var god, men at jeg skulle bære store tallerkner på en anden måde, og at han skulle have 6 mere på prøve. Jeg fortalte, at jeg er på studievisum og derfor kun må arbejde 20 timer om ugen. Det virkede han fint tilfreds med, selv om han senere skiftede mening, og sagde at han godt kunne tænke sig en, der kunne arbejde fuldtid. Jeg tænkte bare 'Nå', og var skide sur over ikke at blive kompenseret på nogen måde for mine fucking 5 timers arbejde. På den indiske restaurant fik jeg i det mindste et måltid mad. Det er kutyme (det tog mig 4 forsøg og en tur på ordnet.dk for at stave til det ord) i det her land, at man har folk på en ulønnet prøve, fordi der er så mange folk at vælge mellem. Givet, mange af dem man kan vælge mellem er kam uduelige, og kan kun tale engelsk på google translate måden (inden den begyndte at blive opdateret) og med ultra grande accent. Lidt ligesom Mr. Silent og franskmanden som jeg skriver speciale med.

Anyways, jeg fik jobbet, fordi jeg åbenabrt er en god tjener. Who knew?