torsdag den 29. december 2011

Pancakes

Har lige været ude og spise pandekager på 'Pancakes on the Rocks'. Det kan varmt anbefales, hvis nogen slår et smut forbi Sydney.

Australske jordbær smager på ingen måde så godt som de danske, men de står virklig godt til pandekager alligevel.

Chokolade, banan og valnødder! Det er selvfølgelig min, fordi jeg ikke kan nøjes med kedelige jordbær.
Pandekager var på vores to-do-liste, så nu har vi endelig fået krydset noget af. Hurra!

En anden ting på vores liste er 'holde nytår i Sydney'. Det er måske lidt uspecifikt, men det er vigtigt at sætte sig SMÅ delmål. Det bliver krydset af om et par dage, hvor vi planlægger at holde nytår i botanisk have. Det lyder mega fesent, når man siger det, men botanisk have ligger lige bagved operahuset og ud til havnen, hvor der bliver opstillet et kæmpe fyrværkerishow. Man må ikke selv fyre af, fordi der plejer at være meget tørt på den her årstid (ikke at det er tilfældet i år, hvilket man jo næsten kan sige sig selv, når nu vi er her. Alt andet havde næsten været for nemt). De åbner dørene kl. 10 om morgenen og regner med at spærre af omkring kl. 15, når 20.000 mennesker har indfundet sig og de derfor ikke har plads til flere. Vi skal spendere en hel dag i parken (og Louise skal på natarbejde dagen før, så jeg tror jeg kommer til at slæbe hende rundt i et brandmandstag hele dagen. På sin vis er det positivt, for så bliver jeg ikke solskoldet på mine skuldre), for at sikre os en god plads :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar