søndag den 18. december 2011

Pay day

Jeg var åbenbart lige lidt stor i slaget, da jeg sagde at jeg havde fået et job. Den italienske mand der havde ansat mig sagde forrige søndag at han ville ringe til mig i løbet ad den kommende uge for at vi kunne aftale vagter. Det skete ikke rigtig, så jeg ringede selv til ham uden at få svar. Derfor sendte jeg en sms, hvor der stod 'du sagde du ville ringe, men det er ikke rigtig sket. Hvad er planen?'. Dertil blev der svaret 'jeg ringer til dig tirsdag og fortæller om du skal ind i weekenden'. Det skete heller ikke, så jeg sendte endnu en sms tirsdag, men det blev der bare ikke svaret på. Kan sagtens forstå diskrete hints, så nu er jeg i gang med en alternativ finansieringsplan, som fungerer ganske glimrende efter 3 ugers forsøg.

Uge 1: Fik løn for at passe flinke børn, der godt nok talte en del, men hvem gør ikke det?

Uge 2: Fik løn for en hel dags arbejde med det danske konsulat selv om jeg kun havde arbejdet en halv dag. Jeg er på ingen måde for fin til at sige 'Ja tak' til 100 gratis dollars.

Uge 3: Fik endelig gevinst for mine 8000 opkald og ene klagebrev til flyselskabet og indkasserede $150 og et 'undskyld ventetiden' pr. telefon.

Uge 4: Er begyndt at sælge ud af mine ejendele, men det eneste jeg ejer af værdi er mit surf board, min computer og min krop. Var nødt til at rationalisere mig frem til det der ville være lettest at sælge, og landede på mit surf board eftersom min computer har dansk tastatur og menu, og min krop i den grad er et niche-produkt. Har lige fået boarded solgt i dag :)

Uge 5 (næste uge): Bør virkelig få et job!

Nu hvor jeg ikke har andet end mine 'good looks' jeg kan sælge, så overvejer jeg at få en lemonadebod/kyssebod, så jeg kan spare sammen til et stegetermometer eller en tur til Blue Mountains. Har ikke valgt endnu.

Er der forresten nogen, der har gode forslag til en nytårsmenu????

Ingen kommentarer:

Send en kommentar