mandag den 12. december 2011

What a feeling

Jeg har haft en herre dårlig busdag. Kender i ikke de der dage, hvor man kommer for sent til alle busser? Hernede tilføjer de et ekstra element, hvor man sagtens kan komme til tiden, men så springer de bare den planlagte bus over, så man i stedet for 10 min skal vente 40 min. Det er lige præcis sådan min busdag har været. Og så i regnvejr med en paraply, hvor 2 af lamelerne er knækket, så den insisterer på enten at vende den forkerte vej eller også bare klaske en i ansigtet.

Bør man købe en ny paraply, når man er nødt til at bruge begge hænder for at holde den nogenlunde stabil?

Nå, men på vej til en af de 7 busser jeg har taget i dag, så jeg noget næsten ubeskriveligt. Jeg skal nok prøve at give de rigtige stemningsbilleder, men ligegyldigt hvor god en skriver jeg så havde været, så vil dette scenarie ikke blive beskrevet til fulde.
Kimmie kommer gående i sin egen verden, men ud af øjenkrogen spotter hun en albinomand. Or so she thought! Hun blev selvfølgelig nødt til at kigge igen, for det er jo ikke hver dag man ser en albino (overvej lige at der er nogen lande, hvor det er lidt mere nederen end ellers at være født nitte pigment. Jeg tror Australien ligger lige efter midtafrika, hvis altså det gad blive ordentlig sommer). Ved nærmere eftersyn er det i virkeligheden bare en mand i midten af 40'erne med ekstremt afblejet hår, der prøver at krydse vejen. Kimmie når at tænke 'ej, prøv lige at bevæg dig lidt hurtigere, når du nu insisterer på at krydse vejen 15 m væk fra fodgængerovergangen', da hun finder ud af, at han er spastisk lammet. For at gøre hele scenen bedre er han iført en afklippet trænings tshirt (her tænker du 'afklippet, som i ingen ærmer, så man kan se hans steroidepumpede overarme anno 1984?) og jeg vil svare 'nej nej, afklippet, som i mavebluse a la Flashdance anno 1983, men tæt på med årstallet). Første person undertegnede ser i dag er altså en spastisk lammet brintoverilte bombe med mavebluse. Så var det som om, at jeg var lidt ligeglad med at komme for sent til min bus, når jeg kunne varme mig ved det syn under min slatne paraply.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar