fredag den 8. juli 2011

Om mig på en fredag

Hej hej

Inden jeg begynder, vil jeg lige sige, at bloggens navn refererer til 'Kimmie i Australien'. Jeg ved godt, at det kunne sagtens have været titlen på en pornofilm, men sådan er det, når ens mor vælger et strippernavn til sin datter.

Har læst andre folks blogs (<- hvad hedder en blog i flertal på dansk? Har skrevet det i flertal på engelsk, fordi jeg allerede er meget international, og er ved at glemme den danske sprog - (Bri)Gitte (Stalone) Nielsen style), og alle begynder med at introducere sig selv, så jeg vil gøre det samme (også selv om det kun er min familie der læser med).
Jeg er 25 år og studerende. Jeg har tydeligvis en tendens til at skrive ting i parentes, og sætter meget sporadiske kommaer. For det ikke skal være nok, skriver jeg meget indforstået og har en forkærlighed for ordet 'så'.
Jeg rejser til Australien (Sydney) for at studere, og skal være alene de første 2 måneder. Derefter får jeg selskab af min kæreste, Louise, og BFF, Pubbe (aka Pubbes, Pubski, Pubbelas, Pubbelicious, Pubse og Christine).

Skal rejse i morgen og er panisk angst for at flyve. Har heldigvis en læge, der ikke gider tale med mig, så hun udskriver gladeligt nervepiller, hvis det får mig til at skride ud af hendes konsultation. Jeg ÆÆÆLSKER mine nervepiller and that shit works like magic! I stedet for at sidde i flyet inden take off og være strandvasker bleg i hele hovedet (bortset fra mine øjne, der er postkasserøde og opsvulmede af gråd), kan jeg nu se helt normal og rolig ud. Efterlader dog stadig svedige håndmærker på begge armlæn (som jeg under ingen omstændigheder deler med sidemanden, når vi letter), efter jeg har knuget dem i en halv time. Og frekventerer stadig flytoilettet, som en person med uopdaget diabetes. Old habits die hard eller hvad man nu siger.

Føler mig klar til at rejse nu. Har endda fået gratis penge i form af 1000 kr. fra den russiske læge. Til dem der ikke ved hvem det er, så er det ham, j eg boede på gang med i Horsens og jeg hjalp med dansk. Han syntes åbenbart, at jeg skulle have betaling. Jeg glemte brevet, hvor han havde lagt pengene og skrevet en lille hilsen, i min mors bil, da hun havde hente mig fra fastlandet (shit et skod-sted - altså Jylland og ikke min mors bil). Jeg aftalte med min mor, at hun skulle lægge det i postkassen hos Louises forældre, fordi det er der, jeg skal bo inden afrejse. Havde selvfølgelig glemt, at fortælle Louises forældre, at min mor ville lægge brevet (der ikke havde noget navn udover Andrey (den russiske læge)). Da vi kom herhjem i går aftes, kom Louises far og kastede brevet på bordet. Han tog en dyb indånding, for nu at fortælle den dramatiske historie om det fremmede brev, der som minimum måtte være fra østblok-mafiaen. Inden han nåede at sige noget, sagde jeg tak og tog brevet. Han blev meget overrasket, for han havde åbenbart været rundt og tale med samtlige naboer på vejen OG skrevet en email til Andrey. Hov. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var en svipser, og den slags kun sker sjældent, men det er helt klassisk Kimmie og det fortæller meget om, hvem jeg er.

Nå, I må meget gerne kommentere eller sige, hvis jeg skal sende billeder eller noget (selv om de første 2 måneder bliver selvportrætter). Jeg er minus kreativ for ellers havde jeg tegnet, som jeg har set andre gøre. Kan kun tegne (grimme) tændstiksmænd og får/skyer med øjne, mund og ben.
Håber at jeg skriver interessant nok, så jeg får formidlet mine oplevelser ordentligt videre :) Hvis ikke, må I skrive det, så udvikler jeg et drikkespil, der skal spilles samtidig med, at I læser bloggen. På den måde får I i det mindste en god brandert ud af det...

Vil slutte nu, for jeg skal i banken med mine penge fra den russiske læge.



5 kommentarer:

  1. Ja men så er det vel bare at sige rigtig god tur. Håber du så får lært det du tager der ned for og ikke mindst får en oplevelse for livet.

    /Hedehusene

    PS. det er sikre at flyve en at opholde sig på en Bounty strand, risikoen får at få en kokosnød i "nøden" er væsentlig støre end at flyve.

    SvarSlet
  2. Ohh mors pige - det bliver fantastisk. Glæder mig til at følge og kommentere din blog;0)))

    SvarSlet
  3. He he - Du har en dejlig selvironisk pen og en skøn skrivestil Kmmie, og jeg glæder mig allerede til at læse flere af dine blogs. Endnu en gang rigtig god rejse. :o)

    Helle

    PS. Kluk kluk..;o) Kan levende forestille mig dramaet udspille sig på Lerbjergvej omkring den mystiske kuvert fra den russiske "mafia".

    SvarSlet
  4. Jeg synes nu alligevel, der bør komme nogle tegninger. Bare for en god ordens skyld.

    SvarSlet
  5. Det kan være jeg ændrer mening, hvis jeg lokaliserer en scanner eller lærer at manøvre rundt i paint...

    SvarSlet