Hvilket herligt vejr!

Det har regnet og blæst en halv pelikan nærmest non stop de sidste 24 timer. Jeg glæder mig kun en lille smule til på fredag, når varmen og stranden kalder på mig :)

Stranden der kalder på mig (+ mig med surf board)

Jeg begyndte på undervisningen i mandags, men har først laboratorietimer, når jeg kommer tilbage fra Bali. Det bliver rigtig sjovt, når man har 5 minutter til at nå fra en lektion til den næste i den anden ende af campus. De tror åbenbart ikke på det akademiske kvarter her, selv om det ville komme en til gode. I går var der welcome back day, og det blev afholdt midt på en bred sti, der går hele vejen gennem campus. Det er egentlig bare stande, hvor der bliver reklameret for alskens tilbud (det er primært kristne og biblioteket der af ukendte årsager er repræsenteret). Jeg kom ud fra en forelæsning, og i al min iver for at følge med, var jeg ubeskrivelig tæt på at falde ned ad en trappe. Det var kun 4 trin, men formåede alligevel at vrikke om på min fod. Selvfølelig stod der en pige for enden af trappen, så jeg prøvede at redde min værdighed, ved at småløbe de sidste 2 trin og lave et frisk gadedrengehop. Tror ikke hun hoppede på den, men prøver at leve i illusionen.
Jeg ved ikke, om det er et komplot mod mig, men jeg er ved at falde konstance (reference: Pubbe). Forleden var jeg meget energisk og havde pumpet den cykel, jeg har fundet i garagen. Jeg ville lige sikle mig en tur til et nærtliggende center, for at se om jeg kunne lokalisere en adapter. Gratis cykel = god cykel, or so I thought! Turen ud gik ganske glimrende, men på turen hjem forvandlede den ellers blide mountainbike sig til en vild hoppe og kastede mig af. Der mangler øjensynligt en skrue, så forhjulet sidder ikke rigtig fast til styret. Da jeg drejede, fortsatte cyklen ligeud. Har tydeligvis været kat i mit tidligere liv, for jeg landede på en eller anden forunderlig måde på benene uden at slå mig. Jeg burde som minimum have slået min anden fortand ud (jeg ved ikke om plastik knækker lettere end det tand er lavet af, men det ville være en total falliterklæring, at slå den samme tand ud twice). Heldigvis var der ingen der så det. Der er bare ikke noget værre end, når folk kommer halsende og spørger 'slog du dig?'. Man svarer alligevel altid nej, selv om man kan se knogle.

Nå, jeg har også været forbi min specialevejleder. Hun virker alle tiders, og jeg vil sige, at man er jordbunden, når man spiser en chocolate chip muffin (og næsten taber den på sin nye studerende) første gang man møder en ny person. Den slags kan bare ikke konsumeres yndefuldt. Jeg har fået en reklamekop og endnu et kort med billede til samlingen. Jeg har også fået et bedre billede af studiekortet, så nu får I begge to :)

Jeg ved ikke om man kan oprette en afstemning, men hvis jeg kunne, så skulle der stemmes om, hvilket billede jeg bedst kan være bekendt. Det øverste hvor jeg har regnvejrshår, der kun krøller i pandehåret på ca. 2 kvadratcentimeter, og min lilla trøje går i et med camouflagebaggrunden? Eller skal det være det nederste, hvor jeg ligner en på 50, der hedder Yvonne og er æresmedlem i den lokale dartklub? Dilemma!