Undskyld ventetiden

Jeg er ked af at det er så lang tid siden jeg har skrevet sidst, men min computer havde udtalte mindreværdskomplekser, og straffede mig voldsomt, da jeg i 18 timer ikke gav den opmærksomhed. Den er officelt afgået ved døden, så jeg har ventet i spænding på, at min søde mor sendte mig en ny (og meget bedre) computer, så jeg igen kan være dygtig og lave skolearbejde (eller bare fede den og skrive blogindlæg).

Siden sidst har jeg været på Bali, hvor jeg endelig fik varmen. Især om natten, fordi min vidunderlige søster rodede med vores air condition (uden at sige det til mig), så vi, i stedet for behagelige 20 grader, sov ved lige over 30. Følte mig seriøst som en rotisserie-kylling, når jeg vågnede om morgenen med svedige krøller.
Det var helt fantastisk at få slappet af med gode bøger og kold cola. Havde også min boogie board debut med mine yndlingsfætre og har virkelig fået smag for det. Har overvejet om jeg skal købe et hos vores kineser-isenkræmmer.
Fordele: Det koster 8 dollars, jeg ved hvor jeg skal købe det
Ulemper: Det er et pink Bratz boogie board (er det street?), pink og blå (hvilket er farven på mine nye badebukser) passer måske ikke helt så godt sammen, som jeg godt kunne tænke mig
Åh, dilemma... Er det mon stort nok til Mads & monopolet?? Jeg har dog fået mig en ny smart solhat, der ville gå godt til et sådan board. Indsætter lige et billede, så I bedre kan danne forestille jer de to ting sammen.

Min nye elefanthat (solbriller ikke inkluderet)

Jeg er kommet tilbage til Sydney og har fundet ud af, at her er en meget dejlig blanding af mennesker. I går stod jeg f.eks. og ventede på bussen i går, og da jeg fik øje på et seriøst stykke eye-candy, der stod ved siden af mig. En herre på godt og vel 138 kg (BMI 50) i et gråt velour træningssæt med svedigt hentehår og en udefineret odour. Og nu spørger i sikkert, jamen Kimmie, var det et tætsiddende træningssæt, så intet var overladt til fantasien? Og jeg kan kun svare JA.

Ud over den hyggelige sammensætning af mennesker, så bor jeg også sammen med de særeste dyr. Hunden kan ikke lide, når Heidi og Megan ikke er hjemme på samme tid, hvilket de ikke har været de siden søndag. Den stakkels hund har udtrykt sin utilfredshed ved at gennem humpe hans lille stol hele ugen (hertil knytter jeg lige en notits om at han er kastreret). Heldigvis holder han sig til stolen og er ikke gået over til ben. Katten er også alle tiders. Den bruger hvert øjeblik den spenderer indenfor på at angribe mig. Det er den eneste grund til, at jeg er sikker på, at jeg stadig er indehaver af et par fødder. Hvis det ikke var fordi katten konstant jager mine tæer, så ville jeg ikke kunne mærke dem. De har været gennemfrosne siden jeg returnerede fra Bali, så jeg tror nerverne er gået i dvale eller noget.

Jeg lover at jeg skriver indlæg tiere nu. Jeg vil stadig blive meget glad for kommentarer og forslag til indlæggenes indhold, for jeg er ikke helt sikker på, hvad der er spændende for andre at høre om.