tirsdag den 30. august 2011

Åh, eksamen....

Eksamen er over mig! Jeg skulle egentlig have været til min første eksamen i torsdags, men den blev flyttet, fordi der var computerproblemer. Der havde været 2 hold oppe lige inden mig, men det var selvfølgelig først da jeg satte mig ved bordet, at problemerne opstod. Normalt ville jeg have været lykkelig for mere tid, men nu betyder det bare, at jeg skal til eksamen 3 gange på 1 uge. Jeg havde den første igår og de to næste torsdag og fredag. Kan mærke at det bliver en super god uge, hvor jeg har mit positive ansigt på.

I dag er der forresten 2 uger til, at Louise og Pubbe rejser. Jeg tæller kun en lille smule dage! Hver gang jeg skyper med Louise prøver jeg at lade være med at smile (jeg prøver i hvert fald at smile uden for meget tand), når det går op for mig, hvor snart de kommer. Louise går derimod i panik, fordi det betyder, at hun lige så snart skal aflevere sit speciale. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad jeg skal skrive speciale om, men jeg tror det er noget med alkohol og marsvinehjerner... Håber det bliver mere klart, når jeg kommer tættere på.

Jeg har i dag bestilt tid til surfer-undervisning, så kaster mig i bølgen blå på søndag kl 0800. Jeg er kun lidt bange for at blive spist, men det er det hele værd, hvis jeg kommer op og stå på brættet, så kryds lige fingre.

Lige en ting der ikke har noget med ovenstående at gøre, men jeg har brug for at komme af med det. Jeg har for første gang i mit liv bagt en tærte. Jeg ved godt, at jeg skriver utrolig meget om mad, men jeg bor endelig et sted med et ordentligt køkken. Det har jeg ikke gjort i noget nær 5 år, og her er seriøst alt. Da jeg skulle bage min tarte au citron (thank you spise med price - igen) i weekenden, spurgte jeg både efter marmorkugler og en dut til en sprøjtepose (som hedder piping på engelsk, hvis nogen skulle være interesseret, men man kan sagtens forklare det med fagter og en masse danske ord), og de havde begge dele (endda i flere størrelser, så jeg selv kunne vælge). Jeg græd næsten af glæde. Jeg beklager virkelig, at jeg ikke har advaret imod, at dette ville blive en semi-madblog, men hvem kunne have vidst det? Pubbe og Louise må gerne komme nu, så der er nogen til at spise al den mad jeg laver. Og fordi jeg savner dem... Suk...

Undskyld den deprimerende blog. Det må være eksamen der taler. Lover et upbeat indlæg næste gang :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar