Camping #2 (Hunter Valley til Byron Bay)

Efter verdens længste nat i telt satte vi kurs mod Nimbin. Det er en by lille by, som folk har sagt er en oplevelse værd. Efter 3 timers bjergkørsel fandt vi frem til stedet, der bare er en stribe huse malet i sjove farver, og hvor der bliver solgt hash. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har været på Christiania, men jeg var forholdsvis uimponeret over hele scenariet. Måske var det fordi vi blev mødt af en meget råbende, ældre hippie-dame, en 3 benet hund og unge guitarspillende mennsker i en rundkreds. I min verden er det bare overkill, og alt for meget kumbaya-stemining for min sarte, danske person, der helst bare vil have mit personal space i fred i det offentlige rum. Mest af alt tror jeg det var dårlig planlægning fra min side, for vi havde kun tid til at være der i 20 minutter, så vi kunne ikke engang nå en lille snack. Så går lidt af hyggen automatisk af :)

Lille byskilt, så vi var helt sikre på, hvor vi var.

Trebenet hund der manglende ben til trods var alle steder. Måske fordi byen ikke var så stor, men til gengæld var aalt op ad bakke.

Ambasade/informationscenter.

Jeg er ikke helt sikker på om boksen både fungerer som klageboks og politistation, men flot er den!

Louise der er ved at blive ramt af et autentisk folkevognsrugbrød.

Spørgsmål: Er jeg den eneste der synes den figur ligner en penis?

Stalkerhunden.

Fin udsigt fra bjergkørsel.

Da vi havde spenderet vores 20 minutter i Nimbin, kørte vi videre mod Byron Bay for at finde et sted vi kunne overnatte. Det var en virkelig lang køre dag, men vi fik slået lejr på en meget hyggelig campingplads lidt uden for byen.

Louise har tydeligvis ikke kørt længe nok, når der stadig er overskud til at vise sine sweet dance moves.

Hygge omkring aftensmaden. Aggression fra Pubbes side (mest fra min side), fordi dåseåbneren ikke virkede og jeg ville virkelig gerne have tun. Måtte nøjes med en kartoffel med mayo.

Vores lille lejr på en meget fyldt campingplads.

Da vi sad i vores stille circle of trust og slog mave efter maden kom der en mand, og lyste mig i hovedet med en lygte. Jeg syntes måske det var en lige lovlig anmassende måde at skabe kontakt, så jeg skulle lige til at løfte min pegefinger og fortælle ham en sandhed eller to, da han spurgte om vi ville se lidt wildlife action, fordi han havde fundet en pyton på aftentur 10 meter væk fra vores fine etablissement. Vi løb selvfølgelig alle sammen hen for at se, og Pubbe blitsede den lige i face for at få billeder.

Autentisk 1,5 m pyton på tur.  

Den lille oplevelse fik mig til at tænke på, hvor mange forskellige australske dyr man kan blive slået ihjel af. Det gjorde mig kun lidt bange, men ikke bange nok til at begynde at tjekke mine sko for edderkopper. Dagen efter gjorde vi klar til, at havkajakke og kigge efter delfiner, men først havde vi lige tid til at lede efter flere dyr.

Meget påtrængende kalkun.

Jeg fandt en leguan, som vi lige nåede at tage et billede af inden Pubbe skræmte den væk.

Yndlingsdyrene spiser lige lidt morgenmad inden kajak.

I morgen fortæller jeg lidt om vores super delfinspottingtur.