torsdag den 8. marts 2012

Camping #7 (Whitsunday Islands part one)

Efter vi havde kørt rundt på Fraser Island, følte vi at det var tid til en tid væk fra biler. Vi tog derfor på et 2 dages cruise ved Whitsunday Islands. Cruise er måske så meget sagt, men der var i hvert fald en båd indvolveret. Eller et skib. Hvad fanden hedder sådan et med sejl? Sejlskib? Årh, fuck det - I forstår sikkert, hvad jeg mener.

Inden vi ankom handlede vi ca. 100 kg snacks, så vi havde lidt at hygge os med på den hårde bådtur. Vi parkerede bilen på en parkeringsplads ved havnen, og jeg fik efter 8 forsøg billetautomaten til at tage imod de penge jeg ville give den. Den blev vildt sur, fordi jeg kom alle vores småpenge i, så da jeg havde kastet 50 mønter i den, fik jeg dem alle sammen retur og kunne starte forfra.
Jeg var helt oppe og ringe over det ekstremt klare vand og de mange flotte fisk, så jeg var meget positiv. Marlene var mindre positiv, for hun var stadig solskoldet. Der er jo intet som et par gode dage på havet i høj solskin, der kan kurere sådan en diskret forbrænding.

3 piger der glæder sig rigtig meget til at lære forskellen på styr- og bagbord og til at tale pirat i to døgn.
Ombord på båden mødte vi vores crew, der bestod af to meget søde medhjælpere og en skummel kaptajn, der havde en giga ølmave og en svaghed for Louise. Måske fordi han syntes hun lignede kronprinsessen (er det et kompliment eller en fornærmelse, når HKH er 40 år og mor til 4). Hvis jeg skal beskrive ham med et ord, så vil det være søulk (eller irriterende). Han havde åbenbart været sømand hele sit liv og følte, at det gav os en mere autentisk oplevelse, hvis han talte pirat det meste af tiden. Jeg fik egentlig bare lyst til at sige/råbe 'Så holder du din kæft, og det skal være NU! Og tag så en trøje på!'.   
Marlene fik endelig set delfiner, og det hjalp lidt på humøret. Tror også det hjalp gevaldigt, at hun havde husket at tage en søsygetablet inden afgang (i modsætning til Louise, der lå i sin kahyt kl 18.30, fordi der havde været lige lovlig høj bølgegang). Jeg indsætter lige et par billeder fra sejlturen.

Så er vi på vej. Louise har kun lidt nervøse hænder.

Inden søsyge.

Så er der stemning og fest.

Jeg ser meget glad ud, fordi vi er i fart og vinden derfor blæser. Var sveden resten af tiden.

På billedet se Marlene til venstre og Tine til højre.

Jaaaa, dyreliv. Note til folket: Batfish kan virkelig godt lide daggammelt hvidløgsbrød.

Louise og jeg på vej til prøvedyk med iltflasker og alt muligt.

Jeg prøver desperat at finde læ for solen. Bagsiden var at den enste skyggeplads var lige ved siden af kaptajnen, så jeg løb en risiko for at komme til at røre hans allestedsværende mave.

Kahyt der skulle indeholde et toilet, 2 personer og halvdelen af vores snacks. Jeg sov derfor med 4 poser chips på mit hovede.

Tine er vild og trodser sin vandskræk på 15 meters dybde. Tror måske hun var så optaget af at kigge på min Axl Rose frisure (de unge år, inden han fik fletninger og alt det hejs), at hun glemte hvor hun var.

Sådan ser undertegnede ud efter en hel dags plasken rundt i havet (uden mulighed for bad. Deraf det lidt stramme udtryk, for salten på min hud tillader ikke bevægelse af ansigtsmuskulaturen).  

Solopgang/nedgang.


Solopgang/nedgang.
Jeg vil lige give Tine ekstra applaus for at hun kom i vandet. Det synes jeg altså er ret godt gået, når hun nu virkelig ikke bryder sig om det.
Louise og jeg havde mega optur over, at få gratis scuba diving, for ellers skulle vi have betalt 189 AUD for det. Det var helt vildt, at se alle de flotte farver og underlige fisk ved revet. Vores instruktør var meget sød og holdt fast i os hele vejen, for at vi ikke lige pludselig skulle flyde væk fra hinanden. Det var ret godt, for jeg var mere koncentreret om skiftevis at trække vejret og skrige af begejstring.


2 kommentarer:

  1. Det er dejligt at læse at I har en fantastisk tur glæder meg til at læse mere

    SvarSlet