Påske på crack

Det der mangler allermest, når man er flyttet til et nyt sted er åbenbart traditioner. Er nu gået gennem endnu en højtid UDEN at der er blevet holdt en (indsæt højtids navn)-frokost, og it suck ass. Jeg mangler desperat samling af mennesker omkring et bord fyldt med svin og alkohol i forskellige former. I stedet for at spise til vi kunne trille, så har Louise og jeg været i biografen, gået Sydney tynd og været kulturelle. Okay, måske ikke super kulturelle, men vi har da set statsbiblioteket og Sankt Mary's Cathedral OG Louise har vundet et American Pie drikkespil (hvis det ikke siger kultur, så ved jeg snart ikke, hvad gør). Jeg er ikke helt sikker på, om man kan bruge et drikkespil til noget her, for man skal nærmest betale med sin førstefødte, hvis man vil gøre sig forhåbning om, at anskaffe sig alkohol her. Jeg kastede en smule op i min mund, da jeg skulle betale næsten 100 kr for 6 (dårlige) øl. I stedet for at drikke sig fulde, som civiliserede unge mennesker gør det i Danmark, så tager folk her stoffer. Og jeg tror ikke de er specielt kræsne. Det er nok også grunden til, at Louise og jeg i nat blev vækket af et eller andet mennesker, der skreg som jeg aldrig har hørt nogen skrige før. Da jeg kiggede ud af vinduet holdt der en ambulance på vejen, og 3 ambulancefolk + et par stykker ekstra holdt en person fast. Måske for at give en beroligende indsprøjtning, for skrigene forsvandt meget pludseligt. Som nævnt bor vi ikke i verdens bedste kvarter, så der er altid gode ting at kigge på. Det behøver ikke en gang være nat eller weekend :) På en helt almindelig torsdag eftermiddag kom vi fra bussen, og i det vi drejede rundt om et hjørne hamrede vi næsten ind i en lettere påvirket herre i dametøj (samme sted som jeg så damen, der gik tur med sin kælegris). Jeg plejer ikke at vende mig om, for at stirre på folk med individuel tøjsmag, men jeg skulle lige være sikker på, hvad jeg havde set. Hvis jeg kunne tage det mentale billede, jeg fik ved at vende mig, og bare putte det i an makulator og derefter brænde stumperne, så ville jeg være ovenud lykkelig. Han havde tydeligvis ikke fået memoet om anstændig påklædning, for alt jeg så var verdens mindste (og strammeste) shorts, der gjorde et virkelig dårligt stykke arbejde med at skjule et par MEGET trætte baller. Jeg tror faktisk, at han selv havde klippet dem til, så verden kunne glædes ved synet af hans Adonis-krop. Hot damn!

Glæder mig til at komme væk fra crazies i Redfern og tilbage til mine prøver, der endelig er begyndt at arte sig. Tror de kunne mærke, at jeg hulkede sidst jeg forberedte dem.