Virk nu forsøg!

Hele sidste uge var jeg skide sur, så derfor ingen indlæg. Mine prøver nægter at samarbejde, og jeg kan ikke gøre andet end at forsøge med tvang. Hjernerne er blevet reduceret til meget fint pulver, der skal opløses og ind i en stor magnet, der å fortæller hvilke molekyler, der er til stede. Problemet er bare, at der er molekyler i min opløsning, der ikke bør være der, og jeg kan ved Gud ikke få dem væk. Det er ekstremt frustrerende, men jeg prøver at sige til mig selv, at al erfaring er god erfaring (som om det virker, jeg bliver bare mega aggressiv).

Jeg har kastet mig over flere madprojekter, for at komme tilbage i min zen-tilstand. Jeg er i gang med endnu en gnocchi-periode, men mest fordi jeg kan få Louise til at tage sig af det med dejfingre, mens jeg selv superviserer. I love den arbejdsfordeling, men i dag har jeg selv stået med snitterne i klam dej, fordi Louise var i gang med et eller andet vigtigt (som at læse eller bare se smart ud), og fordi jeg synes det er synd altid at få hende til at lave det kedelige. Hvorom alting er, så har jeg fået lavet virkelig flotte græskar gnocchi, der klart kan anbefales.
En eller anden dag skal jeg også søsætte et nyt kageprojekt, men jeg kan ikke beslutte mig for om det skal være cheesecake eller schwarzwaldkage. Louise er ikke til nogen hjælp, for hun sidder bare og råber 'CITRONTÆRTE', hver gang jeg siger noget, der lyder som kage.

For at jeg ikke skal få et mentalt sammenbrud, er jeg begyndt at træne efter jeg har lavet specialeting. Det er en virkelig god måde, at få brugt al den opsamlede energi på. Tror også at Louise sætter pris på det, så jeg ikke hele tiden kræver, at hun skal underholde mig.

Er det forresten en besynderlig by man bor i, når man en tirsdag kl 17, kommer gående og ser en kvinde gå tur med en gris? Givet, jeg var lidt træt, men jeg er altså helt sikker på, at det var en gris.