mandag den 11. juli 2011

Er endelig ude af min Temesta-rus

Vil begynde dette indlæg med at sige tak, fordi jeg stadig er i live! Tænk om man bare kunne sejle eller køre med tog, og stadig være i Sydney på 30 timer. Det er den verden jeg en dag vil leve i. Jeg medtager ikke bus i mine ideelle transportmetoder, for jeg kan ikke forestille mig noget mere nederen, end en bustur til Sydney. Jeg har det dårligt nok med at køre i turistbusser på tilfældige græske ferieøer, fordi man kører uhyggelig tæt på kanten til skrænter. På disse turer sidder jeg normalt helt manisk og nulrer korset i min halskæde, og overbeviser mig selv om, at den indfødte chauffør sagtens kan tale i mobil, råbe af andre billister, drikke vand og køre bussen på samme tid. Kan derfor kun forestille mig, hvordan en tur gennem Himalaya vil være!
Flyveturen gik fint, fordi jeg rejste med min nye yndlings-flyve-kompagnon: Temesta (har desværre kun 3 tilbage, så det bliver et flygtigt (men fortrinligt) venskab)! For at styre mine panikanfald yderligere,har jeg fået en vane med at fortælle the cabin crew, at jeg er panisk angst for at flyve, så de ikke skal tage sig af, når jeg sidder helt opløst af gråd ved siden af en tyk amerikaner på række 9. De tog det meget seriøst på vej fra København til Stockholm. Hele crewet (det vil sige 3 mennesker) var forbi sæde 9D og klemme min skulder og spørge om jeg var okay. En af dem syntes endda at jeg skulle have ekstra trøst i form af en bamse. Han gav mig den samtidig med at han sagde 'vi tænker på dig'. Hvad kan jeg bruge det til, når jeg sidder her og lugter af angst, og min sidekvinde tilbyder mig mint-pastiller (tror hun forvekslede lugten af sved med seriøs dårlig ånde)? Kvinden der sad skråt bag mig stirrede total meget. Kunne ikke rigtig vurdere, om hun troede jeg var lidt tilbage, eller om hun bare var misundelig og selv ville have en bamse. Mine piller var begyndt at virke på dette tidspunkt, så jeg var egentlig pænt ligeglad.
Anyways, resten af turen gik også fint. Vi havde godt nok 2 timers konstant turbulens fra Bangkok til Sydney, men det tog Temesta og jeg i stiv arm.
Da jeg kom til Sydney og havde hentet min bagage, blev jeg vinket til siden sammen med 5 andre, for at en hun d kunne lugte til vores tasker. Synes det var meget dramatisk.
Jeg ringede til mit hostel, for at høre, hvilken shuttle bus jeg skulle tage, og fik at vide, at jeg bare skulle tage en af dem. Jeg stod meget glad og ventede i kulden, men ingen af de 10 busser der kom forbi ville have mig med. Da jeg havde ventet i 2 timer ringede jeg til mit hostel (næsten grædende denne gang), og sagde at ingen ville have mig med og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre (på det tidspunkt var Temesta og jeg måske blevet lidt for gode venner, for man har svært ved at træffe beslutninger, når man tager det). Hun råbte næsten (man kan ikke åbenbart ikke råbe på australsk), at jeg skulle slappe af, og sagde derefter, at jeg skulle tage en taxa, som de ville betale. Da jeg ankom blev jeg vist min seng og faldt om med det samme.

I dag har jeg været ude og finde et kabel til min computer, der passer til australske stikkontaker. Føler mig rimelig native australian (på den hvide måde og ikke på aboriginal måden, for jeg har endnu ikke lært at spille didgeridoo), når jeg nu kan bruge de autentiske australske stik og ikke være fake med min adapter.
Jeg har også været på universitetet, for at blive registreret og få mit studiekort (hvor jeg igen ser helt fortræffelig ud, som jeg altid gør på den slags billeder). I kan selv vurdere det (beklager den ringe kvalitet, men batteriet til mit kamera skal lige lade op).




Jeg skulle ind til it-afdelingen for at få en kode til at logge på universitetets computere, og grinede meget inde i mig selv, da jeg fandt ud af, at 10 ud af 10 ansatte var asiater. Hvad er det med de asiatere og teknik (og ordet 'okay')?
Nå, men i forbindelse med min tur til universitets toilet, stødte jeg på en gåde jeg ikke kunne løse. Oploader lige et billede, så I eventuelt kan hjælpe mig til svaret. Dette var klistret op, på samtlige toiletter, men hvilke personer henvender det sig til?


Jeg kunne selvfølgelig selv være blevet forvirret, men heldigvis var der denne instruktion. Jeg mener dog, at den kunne forbedres ved at tegne tøj på personen. Nu ser det ud som om, at man enten har beholdt sine bukser på (eller er i heldragt) eller at man skal være nøgen.

 

1 kommentar:

  1. Dejligt at høre du er kommet godt downunder, uden de store problemer, når du ikke fremhæver turbulensen mere end du gør skylles det jo nok dit fortræffelige drug :-).
    Har et bud på dit billede nr. 2, mon ikke det handler om som du skriver er der mange Indere og andre nationaliteter i Australien, og mange af dem har vel aldrig set et toilet med skyl, men er vand til at forurette i et "hul" i jorden, og det foregår jo som billedet viser siddende på hug, men ikke stående oven på kummen.

    SvarSlet