I have a brain!

De studerendes gratis arbejdskraft bliver åbenbart udnyttet til fulde Down Under. I hvert fald blev jeg hyret til, at lægge krop til en MR skanning i lørdags, så min vejleder kan have fine billeder med til en præsentation hun skal lave, for at få Phillips til at samarbejde om et projekt. I virkeligheden er det kode for 'stik mig jeres penge, og bland jer så uden om det projekt, jeg bruger dem til'. Hun var meget begejstret over resultatet og gratulerede mange gange (som i 'congratulations - you have a brain!'), da jeg kom ud af skanneren. efter i en time at have set Finding Nemo - lydløst og spejlvendt - for ikke at få mig et klaustrofobisk panikanfald, når jeg nu lå fanget inde i en stor magnet og mit hoved var spændt fast (ham der monterede mig havde været lige lovlig frisk med polstringen omkring mine tindinger, så han havde presset så meget stof ned, at mine øjne kørte lidt asian-style, men der var i hvert fald ingen mulighed for at jeg kunne flytte mig). Skanneren er tydeligvis ikke lige så fancy som vores kamera, for de har udeladt 'sport'-funktionen, så man skal ligge helt stille, når der bliver taget billeder. Det gjorde ikke så meget, at der ikke var nogen lyd, for jeg var blevet iført både ørepropper og høreværn, og det udgjorde en sublim lydbarriere. Faktisk så sublim at jeg brugte det meste af tiden på at råbe 'WHAT?', når folkene, på den anden side af ruden, prøvede at deres intercom, for at stille mig spørgsmål.
Anyways, jeg er mega god til at ligge stille, så billederne blev rigtig fine. Jeg er åbenbart talk of the town, for Lindy sagde at de to operatører stadig talte om det i dag (hun sagde 'They are still yapping about it', så 'ævlede' er måske et mere passende ord end 'talte'). Så kan man jo bare krydse fingre for at Phillips har spendérbukserne på, når hun fremlægger de fantastiske billeder af undertegnedes hjerne.

I fredags var vi hjemme hos Pubbe. Jeg fik mig et diskret kulturchok, for jeg er ikke vant til at omgås frisindede mennesker. Jeg sad og snakkede med Louise og Pubbe, og som jeg færdiggjorde en usædvanligt inspirerende anekdote, faldt jeg ind midt i en anden samtale, og hørte derfor kun en fyr sige 'how about this, then?' refererende til den cd han sad med i hånden. Jeg tænkte ' Thank God', for jeg troede, de ville sætte ny musik på efter kun 3 timer med gangsta rap (jeg kan godt stave til Gangster, men det synes jeg bare der er lidt for meget Bugsy Malone stemning over). Denne situation giver bare et virkelig sandfærdigt billede af, hvor lidt street jeg egentlig er, for i stedet for at sætte cd'en på brugte de selvfølgelig coveret til at klargøre et par seriøse streger kokain. Lektie lært: Ipod er til at spille musik på anlæg, cd er til stoffer. Got it!