fredag den 9. september 2011

Er et skridt nærmere fuld integration!

Titlen på dette indlæg er egentlig kun en halv sandhed, for jeg har i dag taget TO vigtige skridt i den rigtige integrationsretning.
1. Har haft min anden surfing lesson og kan nu semi-stå på brættet. Jeg har også vænnet mig til følelsen af en våddragt, og følte mig næsten nøgen, da jeg skiftede til civil, fordi intet sad malet til min krop. Det er faktisk lidt lissom at have shape wear på. Ved ikke om det stadig er moderne, men sidste år hørte jeg Uffe Buchard sige, at han selv brugte det meget. Føler mig rimelig in! Også selv om det var i Go' morgen, Danmark (ja, det har jeg tid til at se. Er også en integreret del af hr. og fru kakkelbord-klanen - det skal man ikke være for fin til).
2. Er ved at lave mad med kænguru-kød. Det er godt nok lasagne, but it still counts. Er meget spændt på udfaldet. En positiv ting ved kænguru er, at det er ekstremt magert og har et virkelig højt proteinindhold (okay, det var 2 positive ting), så mine muskler kan komme til hægterne igen efter min tur på/i vandet, uden at jeg behøver drikke nasty proteindrik eller gå amok i mælk og æg. Og jeg bliver ikke flæsket. Kan nogen sige 'win-win situation'?? 

Jeg er blevet lidt fanget af hele det der surfingarrangement, så jeg overvejer kraftigt at investere i mit eget board, når nu jeg skal være her så længe og jeg bor forholdsvis tæt på stranden.
Jeg lover, at jeg stadig finder mit Bratz boogie board, så jeg har noget at padle rundt på, når jeg bare er på stranden for at få lidt sunshine.
Jeg forstår forresten godt, hvorfor hajerne holder til her. Vandet er helt fantastisk og på den her årstid går man i for at få varmen. Det er lidt underligt, når vandet er varmere end luften, men det kunne jeg godt blive vant til. Tror måske jeg kommer til at få lidt problemer til sommer, hvis det fortsætter på den måde. Det ender med at jeg bare ligger alle mulige random skyggesteder og sveder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar