Velsignet være fredag

Fredag er min absolut yndlings ugedag. Mange ville sige lørdag, men jeg elsker forventningens glæde, der går hånd i hånd med fredag. Man glæder sig til 2 fridage (det gælder ikke når man er studerende, for så skal man lave lektier), man har tidligere fri end ellers og alting er bare lidt federe end på andre ugedage.
Som I nok kan forstå er jeg i godt humør i dag, hvilket ellers ikke har været tilfældet i de foregående dage. Jeg har fundet ud af, hvor mange afleveringer jeg har, og jeg er tvunget til at aflevere kvalitetsprodukter, fordi karaktererne man får i løbet ad året tæller med i den samlede karakter. Jeg har ellers været vant til at kunne fede den og så gå i panik, når eksamenstiden kom og jeg skulle læse (eller i hvert fald kigge i bøgerne). Jeg er ikke sikker på, om jeg helt forstår pointen med opgaverne. Rapporter er jeg med på, men i går skulle jeg lave en præsentation og aflevere en poster. Her tænker I så "Poster, det må være et smart udtryk, for noget af det der nymodens pjat". Hertil kan jeg så respondere, at det har i fået helt galt i halsen. En poster er et fancy ord for en planche. Og ja, det er "planche" som i "jeg går i 3. klasse (i 1994 hvor vi ikke har power point og det der internet) og klipper ting ud fra ugeblade, så jeg kan lave en flot plakat over trafiksikkerhed". Altså, for lige at opsummere, en moderne måde at viderebringe et budskab. Det mest sørgelige er, at man aldrig ville kunne se forskel på, hvem der havde lavet den lorteplanche. Kimmie, 9 år eller Kimmie, 25 år. Mine kreative klippe/klister/tegne kan ligge på en lillefingernegl. Hvordan jeg fik 8 i billedkunst i gymnasiet, er mig en gåde. Måske er det fordi vi havde vores billedkunstlærer i idræt, og at jeg slog hende i samtlige fysiske udfordringer (her spørger man måske 'Jamen, Kimmie. Hvorfor var du sammen med læreren og ikke en af de andre elever? Fordi Louise og Pubbe hurtigt fandt sammen, og hyggede sig gennem hele processen, og vi var et ulige antal), så hun vidste at jeg kunne banke hende... Måske var det fordi jeg altid sad ved bord med Pubbe. Hun prøvede at bilde os ind, at hun var ved at tegne noget abstrakt, men i virkeligheden var det bare grimhed - i farver.
Jeg er svært ærgelig over, at jeg ikke nåede at tage et billede af mit grønne stykke pap med hvidt papir klistret på.

Mit lille madindlæg i denne uge bliver om mit forsøg på at lave en æbletærte. Jeg har konsulteret Spise med Price, men de har kun Tarte Tatin, og jeg insisterer på at kaste mig ud i et flettet låg. Det bliver lidt på forsøgsbasis (som alt det andet) og det gode er, at jeg denne gang har 2 prøveklude, for jeg tvinger Pübschen (Pubbe, German style, fordi jeg også øver mig i at være mere international) til forstæderne, så hun også kan smage den.
Forresten vil jeg lige tilføje en note, om min indsats for at blive intergreret og mere international. Fordi det er ca. 300 grader varmt udenfor insisterer jeg på at gå med klipklappere every day. Det betaler sig tydeligvis, for min Aussie Tan er endelig begyndt at vise sit ansigt, og jeg er nu den stolte indehaver af blege dansker linjer efter mine klipklappere. Det er en smuk kontrast og nu mangler jeg bare resten af kroppen, men det arbejder jeg videre på i morgen, når stranden kalder (kryds lige fingre for at varmen og solen bliver her).