Kan uden overhovedet at tænke eller blinke med øjnene svare: NOOO! Hvilket er endnu en grund til at jeg savner Louise (ikke at jeg behøver flere). Min søde kæreste er jo sådan en humanisttype, der lige om snart er uddannet cand. mag. i dansk og engelsk. Hun må vide en ting eller to efterhånden, også selv om hun ikke vil stå ved det. Jeg er ved at skrive en laboratorierapport, og jeg fyrer rundt i grammatiken. Det gode ved at være sådan en tør naturfagsperson, som undertegnede jo nu en gang er (hence, the bad writing and punctuation), er, at man ikke bliver bedømt på formuleringsevner. I hvert fald ikke endnu. Gruer for specialeskrivning, for der bliver der lagt vægt på alles. Det bliver rigtig sjovt for mig.
Det sværeste ved at skrive på engelsk er, at jeg, om muligt, forstår deres kommaregler endnu mindre end de danske. I øjeblikket går jeg ud fra et princip I like to call: Ingen kommaer. Det fungerer meget fint for mig. Word grammatikkontrol er i hvert fald ikke blevet sur endnu, og vi ved jo at word altid har ret. Ligesom Google Translate.
Jeg har bestilt tid til at surfe igen på fredag og søndag. Håber lidt at en enkelt restitueringsdag er nok, men jeg tvivler lidt. Er først lige kommet mig over turen i søndags, men måske vænner mit dvaske korpus sig til det. Jeg krydser i hvert fald fingre.
Det er en fantastisk motionsform, for man opdager først for sent, at ens krop har overskredet alle sine begrænsninger. Jeg kollapsede næsten, da jeg kom ind på land efter 2 timers plasken rundt.
Notér jer venligst et helt indlæg (godt nok et ret kort et, men alligevel) uden skriven om mad. Skulderklap til mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar