Ting jeg ikke forstår ved det her land

Efter at have kastet mig ud i endnu at projekt med mad (mini bagels - Yuuum), er jeg begyndt at studse kraftigt over hele det der med afmåling af ting. Når det kommer til nagning, som fremstilling af førnævnte mini bagels jo er, så måler man ting i cups og ikke bare i gram og ml, som er meget lettere for mig at forstå. Jeg kunne prøve at bilde mig selv ind, at det er, fordi de ikke bruger det metriske system (en eller anden fortæl mig, hvad det hedder, når det ikke er det metriske system), men det ville være en fat lie. De tæller distancer i meter og kropsvægt i kilogram, så jeg forstår ikke, hvorfor de skal gøre madlavning til sådan en besværlig proces, når jeg nu for en gangs skyld prøver at følge opskrifter. Fortæl mig det! Nu!

En anden ting jeg har svært ved at vænne mig til er, at man skal takke chaufføren, når man står af bussen. Som om jeg gider sige tak, når jeg ikke en gang må køre på studiebillet, bare fordi det ikke er aussie-blod der løber i mine årer. Det må være mit jyde/jøde hjerte der taler, for jeg bliver svært ærgelig, når jeg ser en mulighed for at spare penge og den så bare bliver taget fra mig. Derfor er mit førstevalg, når det kommer til transportmiddel, min cykel. Åh, det er herligt. Gratis transport OG gratis motion, så bliver man bare glad. Min cykel har også fået det bedre efter jeg slæbte den til lægen, så nu kører hjulet i samme retning som jeg drejer styret. Det gør altså det hele meget lettere. Også selv om cykellægen næsten råbte mig ind i hovedet, at det på ingen måde var en cykel, men et LEGETØJ der på et hvert givent tidspunkt ville falde fra hinanden, og jeg ville komme MEGET slemt til skade. Jeg prøvede at forklare ham, at den var billig (løgn, for den var gratis) og derfor havde jeg godt regnet ud, at det ikke var super kvalitet. Det fnøs han bare af. Nå, men de gode nyheder er, at den ikke er braset sammen endnu, men jeg prøver også, så vidt det er muligt, ikke at køre off-road med den (som jo er meget svært her i storbyen, hvor der er græsklædte skrænter og mulighed for vilde ridt over alt).

Sidste ting jeg ikke forstår er, hvorfor man altid skal spørge folk hvordan det går. Jeg tror, det er en høflighedsting i de engelsktalende lande, der kommer sig af hele det der britiske 'how do you do?'. Alle hilsner er 'Hi, how are you going?'. Hvad fanden gør man så? Skal jeg svare, skal jeg ikke svare? Skal jeg spørge igen (også selv om jeg er ligeglad, fordi jeg ikke kender vedkommende)? Og i så fald, skal jeg sætte mit interesserede ansigt på, hvis de så svarer? Alle de spørgsmål kommer hver eneste fucking gang jeg møder nogen. Jeg magter det bare ikke. I princippet tror jeg ikke, at de lægger mærke til det, hvis man ikke svarer, for det har jeg gjort et par gange, og så taler de bare videre. 

Nu jeg lige har bevæget mig ind på sære høflighedsting, hvordan forklarer man så, konceptet 'Velbekomme/velbekommen'? Altså når man siger det til folk der spiser. Jeg har prøvet at forklare det med, at man anerkender at andre sidder og får sig et måltid, og man derfor ønsker dem at de måtte nyde dette måltid. Er det rigtigt, for da jeg forklarede var det egentlig bare en kæmpe omgang BS fra min side (jeg er fuld af den slags, så jeg behøver ikke en gang tænke mig om, inden jeg lukker lort ud)??

Inspiration kom til mig

Jeg magter det ikke mere. Har spist kødsovs i 6 dage, og skal til at konsumere endnu en portion. Jeg er fuldstændig blottet for inspiration, og har brug for at lave noget nyt og spændende mad (på et meget skrabet budget). Er der nogen ideer? Husk at jeg er kræsen 4 real, og min hade grøntsag numero uno er broccoli. Det mest deprimerende ved det faktum er, at broccoli er en super grøntsag, der kan helbrede, eller i det mindste forebygge, alle sygdomme. Or so they say.
Måske skulle jeg forsøge mig med noget lignende den der film 'Julie & Julia', hvor man skal lave alle opskrifter i en kogebog. Men hvilken kogebog? Jeg får pres over Jamie Oliver, for han bruger altid over 1000 ingredienser, hvoraf 97% er noget man ikke bare har i sit studenter-køkkenskab. Granatæble, No. Fennikelfrø, No. Vaniljeekstrakt, No. Havregryn fra Aldi til $ 0,99, Tjek. Åh, fattigrøvens kogebog... Måske skal jeg lave min egen. Sådan laver du velsmagende mad, når du har 3 ingredienser og ingen penge (eller hvis du bare hellere vil bruge dine penge på en tur til Fiji). Den kunne jeg sikkert sælge til de 4 mennesker i verden, der deler min psykopat mentalitet.

Jeg har været inde og stemme i dag. Det danske generalkonsulat ligger i en meget høj bygning. Nu har jeg ikke rigtig været på arbejdsmarkedet på den der 'jeg er vigtig og går med jakkesæt og attachémappe'-måde, så jeg vidste ikke, at man delte elevatorerne op. Når man skal til 21. etage, så kan man åbenbart ikke tage den elevator, der opererer mellem 1. og 13. etage. Det var jeg åbenbart ikke skarp nok til at finde ud af, så jeg endte på 12. etage (2 gange), inden det gik op for mig, at jeg skulle over på den anden side ad gangen. Hov.
Nå, men jeg var i det mindste genial nok til at kunne afgive min stemme, så det er hermed gjort. I processen opstod der dog en tanke. Hvad er hele det der med at stemme blankt? Betyder det så, at man kun halvvejs har opfyldt sin borgerpligt? I princippet har man jo ikke bidraget til demokratiet, når man ikke har sat et kryds. Er man så bare sofavælger in disguise?

Jeg er ret desperat efter rugbrød, så hvis nogen (mormor?) ligger inde med en opskrift på surdej, må den meget gerne blive sendt min vej. Jeg er inde i en langvarig proces for at fremskaffe rugmel. 

Hells yeah, motherfucker!

Kimmie har haft sin første surfing lesson ever i dag. Startede med at stå op kl. 7 og tage badetøj på. Så ved man bare, at det bliver en god dag. Jeg elsker stranden cirka lige så meget som jeg elsker mine nervepiller (and that is a lot!), så hele det der koncept med badetøj fra morgenstunden gør mig bare glad. Til gengæld er jeg minus fan af solcreme. Generelt bryder jeg mig bare ikke om creme (hvilket måske er grunden til at jeg blev svinet til en laboratorieøvelse, fordi jeg havde herre tør hud og derfor ødelagde vores forsøg. Altså fordi jeg var forsøgsperson, og ikke fordi min tørre hud gjorde verden til et dårligt sted), men lige solcreme er nederen fordi det bare er svært at smørre ud, og fordi det lyser op, så snart man bare tænker på at gå i vandet. Anyways, jeg kastede et enkelt blik på den liter faktor 30, der står på min kommode, og tænkte 'burde jeg tage noget på?'. Jeg konkluderede, at jeg kun skulle være på stranden fra kl. 8-10 og derfor var uden for the danger zone. Hvem er nogen sinde blevet solskoldet kl. 8? Lang næse til mig... Da jeg kom ned til min lille surfer-gruppe, så jeg alle stå og tage solcreme i ansigtet. Skyndte mig selvfølgelig at gøre det samme, så jeg ikke ville være den eneste, der kom tilbage efter 2 timer med 2. gradsforbrændinger i hele face. Jeg kan nu afsløre, at australsk sol ikke er til at spøge med. Min diskrete dunk med solcreme og jeg har bondet så meget i dag, at Pubbelas skal arbejde hårdt for at bibeholde sin titel som BFF.
For at gøre en lang historie kort, så endte alt godt, og jeg kom op og stå på brættet (Cue: stående applaus fra mine yndlingslæsere). Jeg blev dog så overrasket, da det gik op for mig, at jeg faktisk stod helt op, at jeg mistede fokus, fordi jeg var i gang med at lykønske mig selv. Det betød, at jeg kun stod cirka ½ sekund før jeg mistede balancen og faldt i vandet igen. Jeg er meget fortrøstningsfuld og fast besluttet på at gentage min succesoplevelse til min næste lektion. Er ikke helt sikker på, hvornår det bliver, men ringer og booker tid i morgen.
Jeg havde dog svært ved at kontrollere mit bræt, når jeg stod i vandkanten. Bølgerne var ret kraftige, så det resulterede i at jeg fik den sygeste mavepuster, da en bølge skubbede til mit bræt, så jeg ramte mig selv i solar plexus med en af finnerne, der sidder under brættet. Det var en ret genial manøvre, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg er mega busted, og kan mærke ALLE individuelle muskler i min overkrop.

Jeg er forresten ret fascineret af den australske strandkultur. I dag har det været fars dag, så det betyder åbenbart at man tager på stranden (fra kl. 8 - WTF?), og laver sin morgenmad på grill. Der er gasgrille næsten alle offentlige steder, så der lugter altid af kød på grill (hvilket er en af mine yndlings dufte, fordi grill stort set altid er lig med et grande kødorgie). Men det er altså sådan man er på stranden her. Man surfer og griller :)

Flot nyt billede

Muhaha. Jeg har været så heldig at Nadia har gidet at tegne mig. Jeg synes hun har gjort det godt. Er nu portræteret som en meget glad stenbuk :)
Jeg er på ingen måde kreativ, men prøv af kigge på Nadias blog og se, hvor langt kreativitet kan tage en. Åh, gid jeg kunne tegne...

BOOORING!!!!

OMG, hvor er genetik kedeligt! Har siddet hele dagen (det er løgn, jeg har kun siddet 3 timer, men det andet lyder bedre) og lavet åndssvage online quizzer, og den bog der hører sig til er hella nederen, og jeg fatter seriøst planke af det jeg læser. Hvad sker der for kloge folk, der skriver bøger om kloge ting, men glemmer at det er almindelige dødelige (eller mig - ukoncentreret studerende), der skal læse dem? Og hvorfor skal alting fucking forkortes? Jeg har overvejet at begynde på mine egne forkortelser, bare for at udfordre mine læsere (who am I kidding? Jeg ville udfordre mig selv mere, for jeg kan ikke huske nogen forkortelser). Og det skal helst være forkortelser, der ikke giver nogen mening overhovedet. Ellers skal jeg bare begynde at bruge de seje teenage forkortelser (er tydeligvis allerede startet på det ved begyndelsen af dette indlæg). Min absolutte yndlingsforkortelse af den slags er ROFL ('rolling on the floor laughing' til jer der ikke taler de unges lingo), men det er kun fordi det er sjovt at sige, og fordi det altid er løgn. Der er jo ikke nogen, der falder om af grin og ruller rundt på gulvet. I så fald, så faker de den for hårdt. Undskyld hvis jeg med den (sande) udtalelse har ødelagt en eller andens illusion om at de var rigtig sjove.

Uh, det er gået op for mig, hvor smart og udenlandsdanskeragtig jeg egentlig får lov at være. Tror nok lige der er en der skal brevstemme. Thank you, mr. statsminister, for at være usandsynlig langsom til at udskrive valg, så jeg nåede at komme uden for landets grænser. Og jeg undgår valgkamp! Hvor heldig har man lov til at være?

Nu jeg taler om heldig, så kom jeg lige til at tænke på kartofler (i kan sikkert selv sammensætte den associationsrække). Jeg ved godt, at jeg ikke skal skrive så meget om mad, men jeg har i dag kastet mig ud i at lave Gnocchi. Det var et led i en længere række af overspringshandlinger, fordi jeg ikke gad lave lektier (jeg elsker at have lektier for, for jeg får altid lavet alle de andre kedelige ting, jeg normalt ikke gider). Jeg lavede, som altid, et grundigt researcharbejde, og alle opskrifter sagde at det var mega svært og man skulle forsøge mange gange. Nu har jeg aldrig smagt den slags før, men jeg synes egentlig, at jeg slap heldigt fra det. Megan mener, at jeg skal opgive hele det der farmaceut-ræs og blive kok i stedet. Nu er jeg jo også ved at lære at drikke rødvin, og det ville helt sikkert være et plus i min kokkekarriere. Jeg føler mig så dannet, også selv om jeg altid kun får fyldt ca. 1½ cm rødvin i mit glas...

Og forresten, man kommenterer ved at klikke på '0 kommentarer'. Så skulle der gerne komme et felt frem, som man kan skrive i. I må meget gerne forsøge jer, så jeg ved at jeg har fået åbnet rigtigt.

SPOT!!!

Okay, jeg er lige blevet opmærksom på min egen dumhed. Jeg har nu ændret indstillingerne, så det rent faktisk er muligt at sende en kommentar. Jesus... Kom igen, Kimmie!
Jeg er nu klar til at modtage kommentarer og lykønskninger for min uhåndgribelige snilde hele weekenden :)

På den anden side

Jeg er nu på den anden side af eksamen, og er derfor i virkelig godt humør. Ud over at have ferie, så har jeg også vundet 2 biografbilletter i en af studenterforeningens konkurrencer. Det er rart, når man kan bruge alle de ligegyldige informationer, der er i ens hovede til noget konstruktivt. Hver gang jeg læser til eksamen, går det op for mig, at min begrænsede hjernekapacitet bliver brugt til lagring af ting som jeg ikke skal bruge til noget som helst. Jeg ved de underligeste ting, men er stadig ikke i stand til at memorere de nye kommaregler (hedder det stadig 'nye' eller hedder det bare kommaregler? Og bliver de brugt eller var det bare et modefænomen?) eller forstå, hvordan det lige er, at hjernen opfanger lydbølger. Måske er jeg i virkeligheden bare dårlig til at prioritere...

Om ikke andet så glædes jeg over, at jeg nu kan lægge det bag mig et par dage. Nu kan jeg prøve at finde et arbejde. Jeg har fået anbefalet et sted inde ved operahuset, der hedder Guylian Café. Det er dem, der laver det der mega nasty chokolade i brun og hvid, der altid er formet som muslinger eller søheste. Så vidt jeg kan forstå, så er det dog ikke chokolade de sælger, men bare cafemad til overpriser. Det kan jeg godt leve med.

Jeg har forresten lovet min veninde, Nadia, at jeg ville skrive tiere. Jeg prøvede først at forklare, at ingen gad læse om mine ligegyldige tanker, men det mente hun nok at folk ville komme over. Der sker ikke så meget her, så det kommer ikke til at være vilde eventyr eller noget, der bliver skrevet om, men jeg vil gerne gøre en indsats, for min fine læserskare på 17 mennesker :)

Hov, der er sket en anden positiv ting for mig. Min søde mor mener, at jeg i 1998 er blevet frosset ned sammen med min mobiltelefon, og derfor ikke har fulgt med tiden. Nu kan jeg ikke længere modstå med, synes jeg selv, gode argumenter om Nokias tidsløse design og fantastiske brugervenlighed. Hvis jeg ikke tager imod hendes HTC med 3D skærm (say what now?! Jeg er ikke engang gået over til touch screen), så er jeg næsten sikker på, at hun slår hånden af mig. Hun kan ikke associeres med et så uhipt menneske som mig (også selv om min ipod er opdateret med sej musik og touch screen). Jeg må også sande, at det er lidt kikset, når min mormor er smart med sin iphone (nu med skype - godt gået, mormor), og jeg stadig har min oldie but goldie Nokia. Kan dog varme mig lidt ved tanken om, at Louise er endnu mindre sej end mig, for hun har min aflagte telefon (UDEN kamera).

Har I forresten problemer med at kommentere? Kristina sagde at hun havde problemer med det, så jeg vil bare lige høre. Hvis jeg skal skrive tiere, så har jeg brug for lidt flere tilbagemeldinger, så jeg ved om jeg rammer rigtigt. Og så er det bare hyggeligt at få livstegn fra min hjemstavn.