Scarred for life

Vil lige skrive et meget kort indlæg inden Pubbe kommer til pizza-torsdag. I går blev jeg brændt af en cigarat, fordi ALLE ryger i det her land. Det er faktisk lidt vildt, for jeg troede at de gik op i sundhed og velvære, men det var åbenbart bare løgn. I stedet svinger de rundt med hjemmerullede ballademagere, så jeg nu er den stolte indehaver af et lille brandmærke på min ene overarm. Det tror jeg helt sikkert er noget der opper min street credit!

Neighbourhood Watch

Nå, min dag har været jævnt kedelig, fordi jeg har skulle skrive en projektbeskrivelse til min specialevejleder. Alt det kiggen på meget lange artikler og sammenkogning af ting, jeg absolut ikke ved noget om, dræner altså en for energi. Samtidig motiverer tanken om, at jeg i morgen og tirsdag skal passe børn (igen!), mig på ingen måde. Det er kun 5 timer om dagen, men det er stadigvæk lang tid. Jeg krydser fingrer for at vejret bliver bedre, så vi i det mindste kan være udenfor. Lige nu er vi igang med en latterlig tropestorm, så det tordner, lyner, regner og blæser. Og Louise er lige gået ud i det, fro hun skulle på arbejde :) Godt det ikke er mig.

Okay, når nu jeg ikke har lavet noget som helst af interessant karakter, så vil jeg lige give jer en guidet tur gennem mit fantastiske nabolag. Jeg var ude og tage billeder vores nye kamera, så det bliver en visuel tur i stedet for en kedelig en, hvor jeg bare plabrer om løst og fast.

Vi starter på den ene side af vores bygning.

Et diskret flag der indikerer at vi er på aboriginals domæne. Det er vore vej til højre og de næste billeder viser tingene lidt nærmere.

Vores bygning er den bagerste lyse. Husene er holdt i superstand og der har kun været brand i enkelte af dem.

Tror måske plankeværket (hedder det stadig 'planke' selv om det ikke er lavet af træ?) er sat op for at holde de hjemløse ude, men det er kun et gæt. Under alle omstændigheder er det beboet af katte.

Fabrik som vi indtil for nylig troede var lukket. Det var bare løgn, og nu ved vi hvor bakke-bib-lyden kommer fra kl 6 om morgenen.

Er ikke helt sikker på om her bor børn, men nu ved jeg i hvert fald, hvad jeg skal gøre med dem, hvis jeg en dag ser nogen.

Rækkehuse af høj kvalitet!

Og på den anden side af bygningen.

Indgang til bygningen. Vi skal i det mindste ikke være nervøse, hvis det begynder at brænde.

Julepynt.

Around.

Retro reklame fra dengang Beverly Hills 90210 var sejt og ens bikinitrusser skulle trækkes op over hoftebenet.

'Dinner with a Psycic'. Nuff said!

Graffiti der forestiller noget.

Same as before.

En af de utallige edderkopper, der skjuler sig virkelig godt. Har set nogle, der sætter et blad i deres spind og så ruller det om sig, så man kun kan se lidt af deres ben. Det er altså udspekuleret.

Mekka for edderkopper, så jeg håber at folk ser sig for inden de henter krydderurter.

Jeg har ingen idé om, hvad det her er.

Louise på tur.

Fabrik der er ved at blive lavet til et eller andet. Sort/hvis fotografierne er af folk der har haft med området at gøre.

Det var en lille tur rundt i mit fremragende område. Så har jeg kun lige et spørgsmål her på falderebet (se billedtekst).

Bør man smide sin tshirt ud, når der er kommet et lille hul under armen? Og man har prøvet at lappe det. 3 gange. Og det er ens yndlings.

Blue Mountains

Så tror jeg lige der er en, der har været på sight seeing i naturen. Nu har vi hørt så meget om Blue Mountains, så vi ville se, hvad det var for noget. Louise havde endelig fri og Pubbe får alligevel aldrig nogen vagter på sit fremragende arbejde, så vi var alle 3 klar til en sublim tur planlagt på 15 min af undertegnede. Det letteste (eller i hvert fald det billigste) er at tage toget. Det er en alle tiders løsning, for så slipper man for alt det bjergkørsel. Ulempen er at man skal sidde samme med andre mennesker. På vejen ud sad jeg f.eks. ved siden af en asiatisk mand med tandprotese, der desperat forsøgte at holde sine falske bisser indenbords ved at komme med suttelyde hvert 2. minut. Det føjer selvfølgelig bare lidt ekstra krydderi til oplevelsen. Vi tog sygt mange billeder, så jeg skriver ikke så meget mere, men skal nok give en forklaring på billederne. Beklager på forhånd de kedelig naturting.

Tror vist lige der er en, der er misundelig på vores Pepsi Max.

Det her er ikke indgangen, men i stedet for midt i parken. Er ikke helt sikker på, hvorfor de har stillet skiltet der.

Ja, jeg er så overskudsagtig, at jeg nåede at pakke frokost til os. Pubbe er allergisk overfor madpakker, men hun formåede alligevel at konsumere en sandwich og 2/3 af gulerødderne.

Louises nye model-look, der bare kaldes 'Forbavset'. Selvfølgelig med bjergene i baggrunden.

Jeg indrømmer gerne, at det er lidt svært at se den meget flotte papagøje i træet, men det er den røde plet i midten. Jeg er blevet opgraderet til 'assisterende dyrespotter' (assisterende, fordi Louise stadig har lederrollen på det område), fordi jeg fandt den.

Klippe hvor desperate mennesker har indgraveret deres navne i mangel af træer (fordi de er brændt væk).

Jeg havde håbet på, at den diskrete vægt fra sommerfuglen ville være nok til at få det hele til at brase sammen, men det sker åbenbart kun på film.

Fin lille kaskade, hvor jeg var ved at tage det syge styrt, fordi jeg absolut skulle kravle rundt på glatte sten. Note til selv: Converse er IKKE terrængående.

Pubbe i en af sine utallige billedtagningspositioner.

Meget fin træstamme med et lille hjerte. Hvor er det smukt.

Træerne på den ene side af vandfaldet har været udsat for skovbrand, så nu står de og er i gang med at rehabilitere.

Meget stor træ-bregne, der sikkert er beboet af tilsvarende store tæger. ARGH!

Jeg er meget zen og afbalanceret karate kid style på et meget autentisk vandrør.

Three Sisters, som alle plabrer om. Det er bare 3 tinder, så det er lidt kedeligt.

Jeg er åbenbart ret ninja, når det kommer til mudder, for jeg nåede hele tiden over, så jeg kunne tage billder af de andre.

Var selvfølgelig den mest nysgerrige og derfor den første til at planke hegnet ind til et vandfald.

Jeg er hende i midten.

Louise har endelig indfundet sig og skal lige mærke vandet.

Jeg fik kun lidt våde sko, men til gengæld blev jeg sjasket fuldstændig til på hele min højre side.

Igen kan jeg nå at tage ukomplimenterende billeder af folk i udsatte situationer, fordi jeg er hurtigere (og fordi kameraet blev overladt til mig).

Det eneste minus ved turen var det uendelig antal bregner, for nu er jeg besat af tanken om at jeg har erhvervet mig en tæge. Jeg magter det ikke!!!

Nytår og endnu en fødselsdag

Nytår i Sydney er en virkelig underlig affære. Pubbelicious, Louise og jeg havde aftalt (dvs. jeg havde tvunget de to andre til at tage med mig) at tage i botanisk have, så vi kunne se fyrværkeri over Harbour Bridge. Jeg var herre glad, fordi jeg har fundet en big shopper på hjul, så jeg ikke behøvede slæbe alt vores lort, men derimod kunne trille roligt af sted med min vogn, som en 80 årig dame på vej til Netto fredag eftermiddag kl. 16 (for de handler altid ind, når alle andre lige har fået fri, så de kan genere en så meget som muligt). Pubs og jeg tog til botanisk have kl. 9.30 om morgenen, for at få en god plads. Jeg var iført en stropbluse, shorts og klipklappere, men Pubbe havde lange bukser, gummisko, to bluser, cardigan og en jakke (lukket) på. Alligevel var hun den eneste, der formåede at få myggestik og blive solskoldet. Det synes jeg er ret imponerende. Louise kom senere, så hun kunne nå at sove så meget som muligt, fordi hun havde været på arbejde. Ventetiden var meget lang, men heldigvis havde vi fået en plads i skyggen, så vi ikke fik solstik, for det var skyfrit og noget i nærheden af 30 grader fra kl. 13.

Der var selvfølgelig herre lang kø, så det var heldigt at Pubbe havde meget tøj på.

Pubbe (iført 3 trøjer og en jakke), køletaske og Big Shopper.

Jeg har pyntet Pubbe, for at skabe godt nytårsstemning i varmen (man ved det varmt, når Pubbe har taget sin jakke og cardigan af).

Skyer der er på vej væk og vores udsigt over Harbour Bridge.

Operahuset (beklager den dårlige kvalitet)

Folk der ikke var snedige og placere sig i skyggen (de prøver at gøre det godt igen ved at sidde under paraplyer).

Harbour Bridge og en masse skibe.

Skibene og broen har fået lys på :)

Der er ikke nogle billeder af fyrværkeriet, for jeg har ikke lært mit kamera ordentligt at kende endnu. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor storslået det var! Alle der var samlet omkring havnen talte ned, da der var 10 sekunder tilbage og jeg stod bare med et kæmpede smil og hoppede.
Det underlige ved aftenen var den manglende følelese af at være i livsfare. Jeg er jo vant til, at folk drikker tæt i (i hvert fald) 6 timer, hvorefter de synger med på de to første linjer af 'Vær velkommen, Herrens år' (fordi det er det eneste af sangen de kan), for så at gå udenfor med en cigar i den ene hånd og en raket i den anden, hvor de prøver at få den meterlange raket til at balancere i en vinflaske, som de lige har drukket det sidste af. Jeg har kun sjældent set den anordning virke, så det ender altid med at man i slowmotion ser dem tænde raketten inden de løber væk, vinflaksen der vælter og raketten der fyrer henad vejen i stedet for op i luften. Åh, hvor jeg dog savner lidt god nytårsadrenalin. Sidste nytår blev jeg f.eks. næsten ramt af et løbsk bomberør OG en raket. Så ved man der er fest!
Jeg manglede også folk der konstance invaderer ens personal space, og skriger 'GODT NYTÅR' lige i krydderen på en inden de ørler på deres egen trøje.

Igår fejrede vi Pubbes fødselsdag på stranden. Jeg har tegnet den måde vi hver især reagerer på solen.

Vi var på Bondi Beach, fordi det er den sjoveste af strandene. Der kan man hoppe i bøljer og blive sejlet ned af børn på boogie boards.
Efter et par timer i solen spiste vi aftensmad og hyggede til Louise skulle på arbejde. Tror Pubbe havde en god dag selv om hun blev skoldet og fik en dramatisk hofteskade på stranden.