torsdag den 29. september 2011

Græsset er altid grønnere...

En af de mest fantastiske ting ved at bo i udlandet er, at man værdsætter sit eget land 1000 gange mere.
Top 3 over ting jeg savner ved Danmark:

1. RUGBRØD!
2. Mælkeprodukter (fordi folk kigger skævt til en, når man bruger 1 liter creme fraiche om ugen)
3. Vejret

Jeg vil gennemgå min længsel efter gode danske produkter i en meget struktureret punktform, der følger ovenstående.

1. Hvorfor har ingen andre lande forstået det smukke ved rugkernen? Min mund (og min mave for den sags skyld) mangler seriøst en udfordring (ej, det lyder hella nasty, når det bliver sagt på den måde). HVER gang jeg er i supermarkedet for at handle, trykker jeg systematisk på ALLE deres brød, for at være helt sikker på, at jeg ikke overser et rugbrød, der har sneget sig ind på hylden. Jeg havde udviklet en hypotese om, at når jeg kunne finde marinerede sild, så måtte der da også være rugbrød, for de to ting hører sammen (ikke at jeg på nogen måde kan lide sild, men, som man nok kan forstå på dette klageskrig af et indlæg, jeg kan virkelig godt lide rugbrød). Louise og jeg fandt faktisk et brød (der måske var blevet lagt på hylden ved en fejl), der mindede om rugbrød. Jeg brød (hø hø) næsten ud i gråd og holdt det tæt i mine arme, og bønfaldt Louise om jeg ikke nok måtte få det, når nu hun havde fået frugt. Overvej hvor deprimeret jeg blev, da jeg kom hjem og fandt ud af, at det ikke kun er rugkerner, men også salt der er svært undervurderet i det her land. Det var bare som at spise en meget bagt kage. Jeg har nu opgivet søgning efter rugbrød, og satser på at nogen (hint hint) inviterer mig på lækker frokost efter min hjemkomst (jeg tager selvfølgelige gerne imod flere frokostinvitationer).

2. I <3 dairy!!! 'Nuff said!

3. There's a first for everything og jeg troede aldrig jeg skulle sige, at jeg savnede det gode og stabile danske vejr, fordi jeg altid ved, hvordan jeg skal klæde mig på. Ser det koldt ud, så er det nok fordi det er koldt, og jeg tager dermed varmt tøj på. Den logik virker ikke her. Hvis det ser koldt ud, så er det enten koldt eller varmt eller bare lidt midt i mellem. Hvis solen skinner, så bliver den enten ved med at skinne eller også bliver det regnvejr eller også bliver det overskyet uden regn. Sidste mandag tog jeg f.eks. af sted til univeristetet kl 9 i shorts og tank top (til dem der ikke taler street, så er det i følge wikipedia en ærmeløs tshirt, men det lyder bare så usejt og som om jeg selv har klippet ærmerne af). Da jeg så var færdig med øvelser og skulle hjem kl 18, cyklede jeg på det nærmeste med frost i overskægget (her tænker den skarpe læse 'jamen Kimmie, du er jo en pige og har ikke overskæg, hvor frosten kan sidde' og til det kan jeg kun sige, at jeg i den grad har overskæg (hvilket er en underdrivelse, fordi jeg har fuldskæg), men jeg er heldigvis lyshåret, så man kun ser det i den helt rigtige belysning), fordi temperaturen var faldet 10 grader.

For lige at opsummere så vil jeg bare sige, at man altid tror alle andre steder er bedre end der hvor man er, men det er bare løgn og latin. Jeg kan rigtig godt lide Australien, men jeg kan bare lide Danmark lidt bedre :) Jeg savner at folk er ligeglade med hinanden og ikke hele tiden spørger, hvordan man har det. Man skal alligevel lyve, hvis man har det dårligt, for ingen gider høre om ens problemer.

7 kommentarer:

  1. Danmark savner også dig... :)

    SvarSlet
  2. Jeg vil gerne invitere dig til julefrokost 2012 - frister det???

    SvarSlet
  3. Tak mor. Havde håbet på en tidligere invitation, men det er helt sikkert en aftale. Jeg vil gerne bestille fiskefilet :)

    SvarSlet
  4. Hvis det kan hjælpe lidt, så savner jeg også nogle mælkeprodukter.. Jeg har ikke fået yoghurt i over ½ år nu.. :) Så jeg føler med dig.. Men bare tænk på at det kun er en midlertidig periode.. :)

    SvarSlet
  5. Jeg ville dø, hvis jeg var laktoseintolerent!

    SvarSlet
  6. Rugbrød... Tænk at man kan savne det. På den anden side nyder jeg faktisk kontorets fredags-smørrebrødstradition. Men der er selvfølgelig også så meget fiskefilet, at man ikke kan smage brøddet.

    Jeg forstår ikke det med mælkeprodukterne. Kan du ikke bare spise din creme fraiche i smug?

    SvarSlet
  7. Jeg vil også ha smørrebrød!

    Jeg spiser min creme fraiche lige op i deres åbne ansigter, men jeg savner god mælk (der ikke smager af sødmælk og sukker)og god (salt) feta.

    SvarSlet