søndag den 11. september 2011

Ingen arme, ingen småkager

Det er en vending, der har stået meget højt på den principliste jeg er opdraget efter. Jeg har dog efter et par surfing lessons fundet ud af, at jeg har korte arme. Jeg ser de andre bære deres bræt uden problemer, men mine arme er for korte. Det ender med at jeg løfter kejtet med begge arme eller går med det på hovedet som en afrikansk kvinde. Det spørgsmål jeg bliver ved med at stille mig selv er, får jeg færre småkager end folk med lange arme? Jeg sidder og skriver rapporter til den store guldmedalje, så jeg undres meget over, om armlængde og småkagemængde føljes ad. Når man ingen arme har, så får man ingen småkager, så langt er jeg med, men betyder det så, at jo mere arm man så er i besiddelse af, des flere småkager kan man rage til sig? Det vil jeg faktisk gerne vide...

Og kan man forresten have damp uden at have lysten til at bevæge sig hele tiden? Jeg har koncentrationsproblemer og er overbevist om, at der ligger en medicinsk forklaring bag. Det har taget mig 3 dage at skrive en halv rapport, fordi jeg ikke kan koncentrere mig mere end 15 minutter ad gangen. That is sad. Til gengæld får jeg vendt en masse ligegyldige ting med mig selv, som dette blogindlæg bærer tydeligt præg af. Jeg ved ikke hvordan det skal gå mig, når jeg i morgen skal begynde at læse om gæringsprocesser. Måske er jeg bare ved at være lidt ovre hele det her universitetsræs. Det er medd 100% sikkerhed ord jeg kommer til at æde i mig, når jeg har været på arbejdsmarkedet i en uge, eller når det går op for mig, at man ikke bare får 2 måneders sommerferie (åh ja, her prøver jeg igen at snyde, for i virkeligheden bruges de 2 måneder (løgn igen - det er 1 uge fordi man skal modregne procrastination) jo på at læse til reeksamen). Læg lige mærke til parantes i parantes, jeg har tydeligvis et misbrug.

Skulle lige hilse og sige, at min native lasagne var sublim. Ikke bare for at rose egne evner til at mestre den svære kunst, som det nu en gang er at lave lasagne, men også fordi det bare var lækkert kød. Who would have thought? Man skal bare lade være med at tænke på, at det er kænguru, for jeg havde problemer med at skulle se den for mit indre billede mens jeg spiste. Ikke at jeg har de der syge tanker om, at det er synd for dyrene, og at jeg har tænkt mig at blive vegetar (hell no!), men det er underligt, når man kaster sig ud i at spise nye dyr. Også selv om de er hakket helt i stykker, så man ikke kan se at den har været rigtig glad med pels og alt muligt. For lige at summe op på forvirrede tanker og skriblerier - Kænguru gør sig godt i lasagne!
    

3 kommentarer:

  1. Jeg har altid fået at vide, at selvdisciplin og evnen til at koncentrere sig er som en muskel - den skal trænes! Til sidst bliver man en lektierobot! Go Kimmie, GO!

    Imens vil jeg sidde og nyde en is, mens jeg tænker på, hvor rart det er ikke at have nogen rapporter for. Ahh!

    SvarSlet
  2. Uh, du får mig til at lyde som en Pokémon...

    Og jeg har selvdisciplin, men en underudviklet prioriteringssans.

    SvarSlet
  3. Du kom en dag hjem, meget ulykkelig, og fortalte i havde slagtet kaniner på Byggelegepladsen, vildt drama..... Havde du mon også spist dem??? "Ja, men kun 2 stykker for jeg var sulten"....

    SvarSlet