mandag den 5. september 2011

Inspiration kom til mig

Jeg magter det ikke mere. Har spist kødsovs i 6 dage, og skal til at konsumere endnu en portion. Jeg er fuldstændig blottet for inspiration, og har brug for at lave noget nyt og spændende mad (på et meget skrabet budget). Er der nogen ideer? Husk at jeg er kræsen 4 real, og min hade grøntsag numero uno er broccoli. Det mest deprimerende ved det faktum er, at broccoli er en super grøntsag, der kan helbrede, eller i det mindste forebygge, alle sygdomme. Or so they say.
Måske skulle jeg forsøge mig med noget lignende den der film 'Julie & Julia', hvor man skal lave alle opskrifter i en kogebog. Men hvilken kogebog? Jeg får pres over Jamie Oliver, for han bruger altid over 1000 ingredienser, hvoraf 97% er noget man ikke bare har i sit studenter-køkkenskab. Granatæble, No. Fennikelfrø, No. Vaniljeekstrakt, No. Havregryn fra Aldi til $ 0,99, Tjek. Åh, fattigrøvens kogebog... Måske skal jeg lave min egen. Sådan laver du velsmagende mad, når du har 3 ingredienser og ingen penge (eller hvis du bare hellere vil bruge dine penge på en tur til Fiji). Den kunne jeg sikkert sælge til de 4 mennesker i verden, der deler min psykopat mentalitet.

Jeg har været inde og stemme i dag. Det danske generalkonsulat ligger i en meget høj bygning. Nu har jeg ikke rigtig været på arbejdsmarkedet på den der 'jeg er vigtig og går med jakkesæt og attachémappe'-måde, så jeg vidste ikke, at man delte elevatorerne op. Når man skal til 21. etage, så kan man åbenbart ikke tage den elevator, der opererer mellem 1. og 13. etage. Det var jeg åbenbart ikke skarp nok til at finde ud af, så jeg endte på 12. etage (2 gange), inden det gik op for mig, at jeg skulle over på den anden side ad gangen. Hov.
Nå, men jeg var i det mindste genial nok til at kunne afgive min stemme, så det er hermed gjort. I processen opstod der dog en tanke. Hvad er hele det der med at stemme blankt? Betyder det så, at man kun halvvejs har opfyldt sin borgerpligt? I princippet har man jo ikke bidraget til demokratiet, når man ikke har sat et kryds. Er man så bare sofavælger in disguise?

Jeg er ret desperat efter rugbrød, så hvis nogen (mormor?) ligger inde med en opskrift på surdej, må den meget gerne blive sendt min vej. Jeg er inde i en langvarig proces for at fremskaffe rugmel. 

4 kommentarer:

  1. Nu du er indtrådt i blogsfæren, så kan du passende besøge klidmoster.dk - hun har bacon-tema for tiden!
    Ellers så synes jeg du skal købe en australsk børnekogebog. Så er du sikker på, de værste grøntsager er sorteret fra, samt at ingredienslisten er kompatibelt med dit lokale supermarked.

    SvarSlet
  2. Jeg fandt faktisk en, der kun kostede $10... Tror lige jeg skla se om jeg kan finde den igen. God plan :)

    SvarSlet
  3. http://www.maduniverset.dk/opskrift.php/4795/Basic-opskrifter/Rugbroed-med-surdej

    Denne opskrift brugte min veninde, mens hun rejste rundt i Australien også. Håber den kan bruges.

    Ellers en fin blog du har, hyggeligt at læse.

    SvarSlet
  4. Jeg er glad for at du hygger dig med den :)

    Jeg skal helt sikkert afprøve den opskrift, når jeg får opstøvet noget rugmel.

    SvarSlet