tirsdag den 13. september 2011

Nyt beach wear

Jeg har fået mig mit helt eget surf board. Og så i blå. For at fuldende pakken (og min lykkerus) erhvervede jeg mig også en våddragt. Jeg så for første gang mig selv i spejlet, efter jeg havde smyget mit diskrete korpus ned i sådan en, og det var faktisk ikke så slemt som jeg havde troet. Min tidligere sammenligning med shape wear holder åbenbart stik, for man ser mindre voluminøs ud med den på. Og den dækker hele kroppen, så man ikke kan se det strandvaskerhvide skin, der udgør overfladen af min krop. Det negative er selvfølgelig, at min krop så heller ikke bliver ramt af solen (kun ansigtet, så jeg ender med meget røde kinder og bleg krop), når jeg har den på. Jeg får det måske til at lyde som om, at det er mit nye hverdagstøj, men det er altså kun til når jeg skal surfe. Det er ikke den jeg vil hoppe i, når jeg skal ned og handle eller noget. Det var lidt af en udfordring at skulle hjem med et bræt på 2,6 meter, når man skal med bussen. Jeg havde dog planlagt mig lidt ud af problemerne, for klokken var omkring 11, så det værste morgentrafik var ovre. Hvad jeg ikke havde planlagt var, at en man i kørestol OG en kvinde med barnevogn skulle med samme bus. Det endte med at jeg måtte stå i midtergangen med mit bræt på skrå, og så støtte al vægten på min skulder. Så er en halv time bare virkelig lang tid! Chaufføren var heller ikke helt tilfreds med mig, for jeg indtog pladsen med klapsæder, så snart barnevognskvinden stod af. Jeg havde bare ikke opdaget, at jeg hvilede brættet op ad stopknappen, som kørestolsbrugere skal trykke på, så chauførren stod ud af sin lille indhegning og skulle til at slå rampen ud 2 gange, før han opdagede at det var mig (der ved et uheld) der trykkede stop. Hov.

Jeg har forresten haft total hold i nakken de sidste par dage, fordi jeg i søndags blev sejlet over af en af de andres board. Blev væltet af en bølge, der knækkede lige i hovedet på mig, og da jeg så prøvede at komme op til overfladen, for at hive lidt luft til mig, så blev jeg på groveste vis sejlet ned af et løssluppent board (heldigvis ramte det mig i baghovedet, så min næse er stadig intakt - ikke at nogen ville kunne se forskel, men det er princippet i det). Jeg har fået et soft board, så jeg kun kan gøre minimal skade på dem jeg kommer til at ramme. Glædes ved tanken om, at jeg ikke kan give nogen åbent kraniebrud.

Jeg må lige knytte en ekstra kommentar/observation/noget jeg undres over til mit indlæg ingen arme, ingen småkager. Der hvor jeg voksede op boede der en dreng, der ikke havde arme, men kun hænder (hvilket var grunden til, at han altid gik med vest og ikke tshirt). Hvordan passer han ind i hele det der arme-småkager? Han kan jo stadig gribe om småkagerne, men hans rækkevidde er om noget mere begrænset end min. Vil han så være skæring med y-aksen, hvis x er armlængde og y er opnået antal af småkager? Der må meget gerne kommenteres, for det er da et af livets store spørgsmål!!!

3 kommentarer:

  1. HUsker drengen (med vesten) også havde en ret stor 'guld' kæde om halsen.. tror faktisk han klarede sig fint uden småkager.

    SvarSlet
  2. Der kommer billeder så snart det rammer vandet i weekenden :)

    SvarSlet