lørdag den 24. september 2011

Spise med Johnsen & Nord

Som titlen indikerer, har jeg overvejet, hvad mit madprogram skal hedde. Hvis det skal rime og være catchy som 'spise med Price', så er jeg fuldstændig blank. Blev ved med at vende tilbage til 'Nord dækker bord', men det lyder bare som om jeg har været på husholdningsskole og nu skal forsøge at finde et arbejde, hvor jeg kan gå til hånde i hjemmet. That ain't happening! Og jeg kan ikke finde noget der rimer på Kimmie (Skodnavn. Hvad kan man bruge det til?) ud over andre navne. Louise skal jo også intergreres, for hun er en alle tiders køkkenhjælp. Hun får ikke altid lov til at hjælpe med maden, men hun er altid klar med mentalt støtte. Også selv om hun bare sidder og spiller Angry Birds og bruger al batteriet på min mobil (jeg er ikke sikker på, at jeg må kalde min nye HTC en mobil, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde den).
Navn eller ej, så har vi i hvert fald lavet æbletærte. Og en meget fin en af slagsen, hvis jeg selv skal sige det. Jeg kunne ikke finde en instruks på fletlåg, så det blev bare ud fra prøv-dig-frem-metoden. Det viste sig, at det i høj grad minder om julehjertefletning, så jeg kom helt i julestemning og glæder mig nu herre meget til min fødselsdag :)
Jeg prøvede at vriste min mobil ud af Louises små fedtede barne fingre, så jeg kunne tage billeder af processen. Det var ret vanskeligt, så vi indgik kompromis og Louise tog billederne, så hun hurtigere kunne vende tilbage til sit spil.

Det kræver al min viljestyrke ikke at spise ting, der dufter af vanilje. I <3 vanilje!!!

Kitchen helper no 1 har skåret æbler og poserer med two thumps up for at indikere vores sublime arbejde

Imponeret (men mest af alt overrasket) over egne evner til at flette låg

Færdig æblertærte efter kun 4 gange i ovnen

Æbletærte med sour creme. What's not to love?

Det mindre geniale ved processen var, at jeg ikke liiige havde taget højde for, at vi brugte 3 forskellige slags æbler (hvilket i sig selv er imponerende, når man tænker på, at vi i alt brugte 5 æbler), der åbenbart bliver tilberedt på forskellige tidspunkter. I praksis betyder det, at Kimmie tager tærten ud 4 gange (og brænder sig 1), for slukøret at sætte den tilbage i ovnen (med sølvpapir over for ikke at ende med et stort, men dog færdig tilberedt, stykke kul i tærteform) og vente (utålmodigt!).
For ikke at kværne hele tærten selv inviterede vi Pubse på besøg. Inden tærte var vi dog i zoologisk have (igen - yay:). Som nævnt tidligere har Pubbe japserblod i årene, og har et grande kamera der kan tage gode billeder. Hun nægter dog at tage billeder med folk på, så det klarer jeg med min mobil, der tager knap så flotte, men derimod sjove billeder. Louise og jeg tvang Pubbe til at sætte sig på en komodoveran (statue, not the real deal. Givet, det havde været federe, også fordi jeg kan optage video på selv samme telefon (og uploade til youtube), så det havde været en ekstra god oplevelse), så vi kunne tage et billede af hende med byen i baggrunden.

Pubbe på komodoveran. Notér jer at hun stadig er tjekket med solbriller på
Hun blev nødt til at skubbe 2 børn ned og hun var ved at sætte sig på et 3., men det var det hele værd.
Til frokost fik vi en burger. Det var ret underligt, for til min store glæde havde de ikke puttet løg eller agurk i. I stedet havde de erstattet det med 2 iskolde skiver rødbede og lagt det hele ind i en ciabattabolle. Jeg vil vove at kalde dette måltid en fusion mellem en sandwich og en pariserbøf, men jeg synes måske burger er at strække den lidt. Oplevelsen blev kun bedre af at vi delte bord med australske fugle, der bare er indbegrebet af klamme. De slår duer på rådhuspladsen og så er de samtidig store. Hvis man forestiller sig at en hvid bluse er blevet vasket så mange gange, at den har mistet sin Vanish-hvide farve, og i stedet er gået over til en trist, selvmordstruet hvid med gråligt skær, så har man farven på de fugle. Det kan der bare ikke komme noget godt ud af.

Da vi var færdige med Zoo og var på vej hjem, så begyndte det at regne for sindsygt. Jeg har som sådan ikke noget imod regnvejr (heller ikke selv om jeg har klipklappere og tshirt på), men hvis det er lorte støvregn, så magter jeg det bare ikke. Krøller og støvregn er per definition ikke kompatible. Det ender ALTID med at mit hår vokser opad. Man skulle tro at jeg havde fundet det første, det bedste får i en eller anden random lade, barberet det, kigget på ulden på det hårde betongulv og tænkt: 'Hejhov, det kunne da immervæk blive til noget af en smart hat' og så lagt det på mit hoved, som en ulden tophat. JEG HADER STØVREGN!

2 kommentarer:

  1. Det er fandeme en flot æbletærte!!! Jeg overvejer seriøst at komme til Australien, hvis du laver den til mig!!! :)

    SvarSlet
  2. Det lover jeg! Jeg var total stolt over låget og synes den ligner noget fra et blad :)

    SvarSlet