tirsdag den 17. januar 2012

Undskyld, men kan jeg bestille lidt mere energi?

Åh, specialestart.... Det er lidt som at læse til eksamen hver dag. Har læst artikler 8 timer hver dag, for så at kassere dem, når jeg har talt med min specialevejleder. Tænk hvem der bare havde overblik. Alt det læseri om ting jeg ikke heeelt forstår, gør mig mega træt, og det kombineret med en ufattelig dårlig evne til at gå i seng er bare ikke okay. Jeg har fået min specialekontrakt tilsendt, så nu skal den bare underskrives, scannes og sendes retur til Danmark. Blev meget positivt overrasket over, at den først skal afleveres den 17. august. Så har jeg halvanden måned til at få opgaven bundet ind, efter jeg er returneret til min hjemstavn. Det burde kunne lade sig gøre.

Jeg må forresten lige stille et spørgsmål. Hvem har fundet på ideen om étlags toiletpapir? Er jeg den eneste der synes, at det er et mærkeligt sted at spare? Selv det helt billige fra Aldi har to lag. Jeg forstår det ikke.

Nå, jeg må hellere komme tilbage til arbejdet. Bliver i det mindste holdt vågen af kulden, for jeg min plads er lige under aircondition, så jeg sidder med frost i overskægget og taster løs på computeren med fingre der er blå af kulde. Men vågen, det er jeg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar