(L'Oréal) Fordi jeg fortjener det

Kære Julemand
Jeg har for første gang i mit liv en ønskeliste klar, uden at min mor skal tvinge mig til at lave den.

- Tur med The Ghan
- Tur til Kangaroo Island
- Tur til Tasmanien
- Tur til Whitsunday Islands
- Penge til at tage på ture eller job der kan give penge til ture
- Viljestyrke
- Chokoladejulekalender med MØRK chokolade til brug i 2012 (for jeg kan kun opstøve dem med klam mælkechokolade and I'm not a fan)

Du når Australien som et af de første steder, så jeg regner med at kunne få store gaver.

KnuzZer fra Kimmie

Er det for meget at ønske sig?

Jeg har fået pakket alt vores crap ud og er ret imponeret over, hvor meget man kan nå at samle på så kort tid. Hvor kommer alle de ting fra? Jeg har lige taget et par billeder, så I kan få en idé om, hvordan det ser ud. Det er regnvejr i dag, og det giver lissom et godt indtryk af vores nabolag, når man ser udsigten, som er mindre flaterende med grå himmel.

Udsigt mod skummelt Community Center og pladsen hvor vrede aboriginals hænger ud

Lidt finere udsigt mod University of Sydney (det havde været mere belejligt, hvis det var UNSW, når det nu er der jeg går)

Vores fine nye køkken med nyvasket gulv (fordi jeg har køkkentjans og er meget pligtopfyldende)

Vores store værelse, hvor man rent faktisk kan gå rundt om sengen!

I morgen kommer Pubbe på besøg (hvis vi havde kunne stave i 1. g, da Pubs fik sit navn, så ville hun have heddet 'Puppe'. Jeg vil give mig i kast med google translate, så jeg kan finde det perfekte stage name til hende. 'Cocoon', som er den engelske version, lyder f.eks. ret eksotisk mens det tyske, 'Schmetterlingspuppe', bare er langt). Hun har presset mig til at lave gammeldags æblekage, som jeg nok ville vælge at kalde 'æblegrød med tilbehør fordi det er for kedeligt at servere grød uden noget'. Jeg ved godt at det skal laves med madæbler, men jeg har sendt hende i byen efter røde æbler, fordi jeg ikke tror at 'food apple' vil blive vel modtaget.
Inden Pubschen kommer skal Louise og jeg til en udstilling med fotografier, der er inde i byen. Jeg sætter ikke særlig meget pris på kunst, fordi jeg ikke synes abstrakt er lig med flot, men jeg kan rigtig godt lide billeder, så jeg glæder mig meget.

Husk at deltage i denne uges afstemning!!!

Så så man lige mig være træt

Ved godt der er gået lang tid siden sidste indlæg, men der har været ret meget fart på. Vi flyttede alle vores ting i går, men inden da grillede Louise sin egen finger, så hun var ukampdygtig i processen.

Louise med isbad og suppe.

Hun har fået en kæmpe brandvabel til trods for at hun kølede i 15 timer. Da hun skulle hjælpe mig med at flytte fra Østerbro fik hun sin finger i klemme, så jeg tror hun planlægger det for at slippe uden om det hårde arbejde. Dog var det ret dårlig planlægning, da hun klemte sin finger, for hun ventede til vi flyttede det sidste læs. Jeg ville nok have satset på det første, men sådan er vi jo så forskellige.
Der var to faktorer, der gjorde tirsdag til en endnu federe flyttedag. Den første var de vejret og ca. 90 graders varme. Den anden var, at min plan, om at fortælle vores nu forhenværende roomies, at vi skulle flytte, blev skudt for hårdt i sænk. Hele weekenden har vi været hjemme på forskellige tidspunkter, og det er lidt svært at fortælle nogen noget, når de ikke er der. Jeg overvejede om jeg bare skulle lægge en seddel, men jeg ombestemte mig, fordi jeg prøver at tage modne beslutninger. Det er bare lidt svært, når man så bliver behandlet som et barn af modtageren. Jeg ringede til Heidi for at sige at vi ville flytte (jeg fik fat på hende 1 time inden vi tog af sted).

Kimmie: I'm really sorry but we just got a call and were offered a room close to a train station. We have to move out today. I'm sooo sorry about the short notice and I really hope you find someone else to take over our room. I'll transfer money for the rent later today and if there's any trouble please call me.
Heidi: Okay.
Kimmie: I'm sorry we have to move because we really enjoyed staying with you. It's been very nice.
Heidi: I'm just really disappointed because I thought you were going to stay here till July.
Kimmie: I'm sorry about that but things doesn't always go as you plan.
Heidi:...... Just leave your key.

Hvem er den voksne i den samtale? I virkeligheden havde jeg lyst til at fnyse hånligt og sige 'Seriøst? Er det derfor I ikke har talt til os på noget tidspunkt og bare generelt fået os til at føle at vi var til besvær og i vejen?', men jeg prøvede ikke at svine nogen til, så det ville jeg slet ikke begynde på. Nu er vi heldigvis et nyt og meget fint sted.

Udsigt fra vores nye altan :)

 Ja, jeg ved godt at det her er et område, hvor der er opgør med knive, og at vi kun havde boet her 5 timer før jeg så min første (giga) kakerlak, men det har vel også sin charme. Vores nye roomies er rigtig søde og her er rent og pænt. Vi har fået et større værelse med funktionelle persienner og vildt meget skabsplads. I modsætning til det andet sted deler vi køkkenpladsen lige, så vi har fået 3 hylder i det ene køleskab (og de vil meget gerne gøre plads, hvis vi mangler) og 4 hylder i skabene, hvilket er en forbedring med 150%. Ikke at vi har noget at fylde al den plads ud med, men det er princippet i det.
Jeg havde seriøst den længste dag i går, for lige da vi havde flyttet skulle jeg ud og tale med hende jeg skal passe børn for. Det var et super fedt sted, så jeg glæder mig rigtig meget. Mest af alt glæder jeg mig til at få lidt penge, for der er godt nok lavvande på min konto.

Ubeskrivelig frihed

ENDELIG!!! Alle 4 eksaminer overstået. Og så endda på én uge. Da jeg var færdig i går blev jeg overvældet af lysten til at udleve et ægte Braveheart moment, og løbe ud af eksamenslokalet, stille mig i powerstand med på græsplænen, række min blyant (i mangel af sværd) højt op mod himlen og råbe `FREEDOOOOOOOOOOOM' af mine lungers fulde kraft. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg synes det var syndt at forstyrre de eksaminanter der stadig sad og svedte over opgaverne. Jeg er simpelthen så solidarisk, når det lige tager mig. I går blev min første eksamen afholdt på universitetet, men den anden blev afholdt det underligeste sted. Jeg sætter lige to billeder ind af omgivelserne, og så kan I jo prøve at gætte, hvor det er.

Selv om der står UNSW på bygningen i baggrunden, så kan jeg afsløre at det ikke er på universitetsområdet.

Hint: Vi befandt os et lignende sted, da vi var i Melbourne.

Jeg var lige ved at komme for sent til den første eksamen, fordi jeg skulle læse mine noter igennem inden, så jeg måtte cykle herre stærk. Alt her er op ad bakke, så da jeg nåede frem var jeg rød i hele face og svedte som om jeg lige havde været til VM i sauna. Til trods for de 30 grader dagen bød på, var jeg selvfølgelig den eneste der svedte, for det er ikke noget australiere gør det i. 'Uha, det er kun 29 grader med en let brise, jeg må hellere tage min striktrøje og lange bukser på'. Åh, det bliver en meget lang sommer for mig. Jeg sad og prøvede at køle mig selv lidt ned ved at vifte med et stykke papir på cirka 10 kvadratcentimeter. Jeg kan nu afsløre, at det ikke genererer super meget luft, så jeg var blussende i de første 45 minutter.
Nå, men jeg sprang min frokost over, fordi jeg ræsonnerede mig frem til, at min halve liter energidrik ville blive optaget hurtigere, når der ikke var alt muligt andet i vejen. Det gode ved ikke at drikke kaffe regelsmæssigt er, at man rent faktisk får glæde af koffein, når det er nødvendigt. Fordi jeg havde hamret 160 mg koffein i mig, så var det en eksamen præget af store smil fra min side. Det er lang tid siden jeg har været frisk, så det var virkelig en befrielse :)

Louise har jo som sagt fået nyt arbejde, hvor hun tjener herre mange penge. Fordi hun i går havde klaret hele sin første uge uden at gå i panik og græde, så ringede hun og sagde, at hun ville tage mig ud, så vi kunne fejre hendes fine præstation og at jeg var færdig. I virkeligheden tror jeg, at det var fordi hendes toparbejdsplads holdt fredagsbar og at hun havde fået et par øl inden for vesten, men hvem tæller, når nu hun er så sød :) Vi var ude og spise og i biografen. Der ligger den hyggeligste biograf ikke så langt herfra i et område med masser af restauranter. Hvis jeg kan lokke Le Pûb og hendes kamera med en aften, så skal I få nogle ordentlige billeder, men indtil videre må I nøjes med dem jeg har taget.

Min sugar mama på meget fin restaurant (som man tydeligt kan se i baggrunden!) med lækker mad.

Total yndlingsbiograf 'The Ritz'.

Tusind tak for jeres støtte med krydsede fingre og opmuntrende ord. Jeg kommer nok igen, når jeg skal til at skrive på specialet for alvor.

Grimme ord!

Jeg har kun meget grimme ord at sige om i dag og i morgen! Jeg vil undlade at notere dem af frygt for at skræmme jer væk.
Jeg har læst fra kl 8.30-22 i dag og jeg er helt skeløjet. 'Hvorfor så stræberagtig, Kimmie?', spørger I sikkert. Fordi jeg har TO eksaminer i morgen (tilladelse til at være forargede og sende støttende ord min vej, fordi begge er uden hjælpemidler)!!! Jeg synes bare lige i skulle vide at jeg har det meget hårdt frem til i morgen kl 16, og der må igen gerne krydses fingre (Igjorde det skide godt i onsdags - thumbs up til jer).

Om at være hunkøn

Den absolut værste ting ved at pige/kvinde/dame er en ubeskrivelig lyst til at vide alt om alle. Jeg ved godt at generaliserer helt vildt, for ikke alle hunkønsvæsner har det sådan (Louise er f.eks. skide ligeglad, hvilket er meget frustrerende for mig, for så skal jeg snage alene), men jeg siger det sådan her, fordi jeg er overbevist om, at andre har det på samme måde som mig. Jeg kan dog ikke finde ud af, om det er mine manglende testikler, der giver mig lyst til at åbne alle skuffer og skabe, kigge på al post og alle billeder rundt om i huset, og bare generelt stille vores roomies (og alle andre) upassende og meget personlige spørgsmål, eller om jeg bare er født uhyggelig nysgerrig. I dag har jeg været alene hjemme, og jeg har stået i 10 minutter foran et skab, for at finde ud af om jeg burde åbne det. Det er et skab der står i ekstrarummet, hvor der er alt muligt opbevaret, og hvor døren kun bliver åbnet, når hunden skal have mad. Jeg får helt kilder i fingrene bare ved tanken om at finde ud af, hvad der er i det skab. Det er dog samme tanke, der får mig til at gå væk fra skabet uden at røre det. Tænk hvis jeg fandt noget, som jeg seriøst ikke ville vide at de ejede (her lægger jeg lige op til fri fantasi, for min tankegang er ikke et passende sted for børn og barnlige sjæle.... Eller for mig nu jeg lige tænker over det.... Lort, nu vil jeg virkelig ikke åbne det skab... Øv).
Til trods for min nysgerrighed, er jeg altid den sidste, der får sladder at vide. ALTID! Jeg ved ikke hvorfor. Måske tror de andre piger ikke, at jeg kan holde på en hemmelighed. Eller også glemmer de mig bare. Orh, lose-lose situation.

I går fortalte jeg Heidi, at Louise har fået nyt arbejde langt væk (løgn), så vi er nødt til at finde et nyt sted at bo. Jeg sagde at vi ville begynde at lede (løgn), men at jeg ikke havde nogen idé om, hvor lang tid det tager, og hvornår vi flytter (løgn). Hun svarede mig ikke rigtigt, og hun så egentlig bare lidt ligeglad ud. Jeg tror det var fordi min timing var perfekt (hvilket er en fantastisk egenskab at besidde), for jeg ventede, indtil hun var alene og lige havde taget den første bid af en chokolade, hun havde fundet. Måske var hun bare høj af glæde over at spise chokolade, og det var derfor jeg ikke rigtig fik en reaktion, ud over et fnys og et 'good luck with that', da jeg sagde at vi var nødt til at bo tæt på en togstation, så Louise ikke skal tage både bus og tog (sandt, men ikke en nødvendighed). Jeg planlægger at sige, at vi har fundet et sted i morgen, for at det skal virke troværdigt. Oh, jeg har savnet mit spind af løgne. Det er faktisk den bedste ting ved at være en østrogenbombe. Man har altid et godt tag på situationen og man kan kringle sig ud af de fleste konflikter ved at bruge sin kvindelist. Med mindre man har PMS, for så tager man gerne alle konflikter. Og så dem der ikke er der...

Jeg skal til eksamen i morgen, så I må meget gerne lægge jer til at sove med krydsede fingre!

Stakkels Shah

Er det ondt at være rigtig glad over at Shah har erhvervet sig The Cone of Shame (se billede)? For et par uger siden fandt jeg en lille bule på hans side, så nu har han været til lægen og har fået den fjernet. Han har fået en flot ny frisyre oven i hatten. Han har fået barberet en stor firkant, så nu ser det bare ud som om, at han har skab. Det bedste er, at han nu ikke kan angribe en, fordi han ikke kan bevæge sig særlig hurtigt. Dog så jeg ham jage et aller andet i går, så jeg holder mig stadig på afstand.

En såret kriger

Sad kitty

Louise har fået nyt job, så hun skal begynde i morgen. Hun ved ikke helt, hvad det er for noget, men det er vist noget med online casino eller poker eller noget andet med penge og spil. Nu er hun ved at gå i panik over, om hun er pænt nok klædt på, for det her er åbenbart en kjolenation og et sted, hvor man går med (meget) stramt/nedringet tøj, stiletter og ekstremt meget make up (det er faktisk som at være i England på en fredag aften - bare uden blege mennesker). Jeg regner med at hun skal være min sugar mama, så jeg bare kan fede den og lave speciale, men stadig leve et liv i luksus. Eller noget...
Jeg skal hjælpe til ved en event, som generalkonsulatet afholder i midten af november, hvor der angiveligt er 'spændende' personer, der skal deltage. Jeg skreg 'kongefamilien' i hovedet på Louise, da hun læste det op for mig, men det er måske at sigte lidt højt. Egentlig er jeg ligeglad med, hvem det er, så længe jeg tjener lidt penge. Oven i det skal jeg passe nogen af de vigtige deltageres børn, fordi de skal til samme event i Melbourne. Kryds venligst fingrer for at det er godt betalt, for så har jeg råd til at komme ud og rejse lidt.

Jeg har stadig ikke sagt noget om vores forestående flytning til vores roomies. Jeg prøver at finde det rigtige tidspunkt, men tror ikke rigtigt at sådan et kommer. Måske er jeg bare nervøs for at de smider os ud, og det har jeg ikke rigtig tid til, når jeg nu har 3 eksaminer i den kommende uge. Åh, pres....

Melbourne - numero dos

Jeg har fået billeder af af Pubbe nu, så der kommer lige et par meget tilfældige billeder op, for at give den rigtige stemning, som jeg ikke kunnefinde frem i sidste indlæg.

Jeg er ved at udvælge en nervepille, og overvejer kraftigt om jeg skal bruge min sidste temesta (NOOO!!!)

Temasta var det helt rigtige valg, for jeg havde både overskud til at tale OG tage billeder mens vi var i luften. Se en dejlig stemning jeg her spreder med min billedtagning.

Sightseeing i Melbourne.

Synes måske lidt at de københavnske bycykler har mere charme. Det her er alt for lette at træde rundt og der er et sted man kan lægge sin taske. Hvor er udfordringen?

Optankning med milkshakes, fordi vi havde haft en hård dag og mindst havde gået 1km.

Mmmm, lækker Oreo milkshake til mig. Jeg har gemt lidt til en snack senere på dagen.

Efter vores sightseeing  var vi som nævnt i sidste indlæg på hattejagt. De følgende billeder er af vores intense søgen.

Pubbe afprøver sit hovne aristokrat-ansigtsudtryk - it works!

De her hatte er måske bedre egnet til begravelse end til noget med heste.

Mit Oh-my-God-I-can't-belive-my-horse-won-look. Det virker seriøst godt med en stor hat.

Hvad kan jeg sige? Jeg har bare et af de der hatteansigter.

Fransk look med snerpet mund, der passer perfekt til en beret.

Jeg føler ikke at en forklaring er nødvendig. Billedet taler for sig selv.

Det bedste ved det her billede er den slående lighed mellem Pubbe og det hoved, der står til højre for hende.

Efter vores store hattetogt, skulle vi liiige have lidt mere mad. Det endte med at vi også kunne prøve flere hatte på restauranten. So nice.

We like a Mexican Fiesta - Olé!

Man kan bare ikke gå galt i byen med en Frozen Margarita (og hvis man fik en stor drink fulgte der en sombrero med i købet).

Drinks der smager af frugt. YUM!

Mit Mexican stage name er Jorge Gomez (udtales Hårrrrrrhrrøøø Gomesssssss).

Efter flere margaritas.

Pubbes fuldestadier er helt unikke (glad -> grinende -> dansende -> dårlig -> toiletdate). Her er hun rigtig glad :)

5 min efter foregående billede vil jeg skyde på at det her var hvad Pubbe så.

Efter en god aften med mexicansk mad og en lille sjus, skulle vi tidligt op næste dag, for at være i god tid til derby. Vi var åbenbart MEGA under-dressed, for alle der tager til Melbourne Cup gør det for at være lækre. Vi passede dog ind, fordi vi havde vores hovedbeklædning. For at være ekstra tjekkede havde vi alle tre valgt den samme hatte-ting (undskyld for den manglende store hat, men jeg kunne slet ikke vælge selvstændigt, fordi jeg var høj). Louise og jeg tog af sted alene, fordi Pubbe er en nøler. Hun havde ellers spillet total smart aftenen før, og sagde at hun ville stå op kl 7 for at tage et bad. Da hun så havde vækket mig 2 gange med sin lorte snooze (jeg hader snooze, fordi jeg vågner HVER gang uret ringer. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal vågne en halv time inden jeg skal op. What's the point?), ombestemte hun sig, og ville hellere sove end at stå op. Så kunne jeg ligge vågen med hjertebanken (pga. chokket fra vækkeuret) og rødsprængte øjne (pga. den manglende søvn og frozen margaritas).
Nå, men da vi kom hen til væddeløbsbanen stod vi bare med store øjne og kiggede på alle menneskerne i flot tøj.

Bare så I kan se hvad vi er oppe imod I

Bare så I kan se hvad vi er oppe imod II

Bare så I kan se hvad vi er oppe imod III



HESTEEEE!!!



Sandt, de kunne sagten have været større, men det giver ekstra point, når der er flere af dem.

Og der er ensfarvede jakker!

Bare rolig, vi fik også mad. 



Flere heste. Vi skulle selvfølgelig stå helt forrest, så vi kunne råbe (som de eneste), når hestene red forbi.

Jeg har lige et sidste billede, jeg føler skal med. Inden jeg afslører det, så skal jeg lige knytte en enkelt kommentar. Jeg tog, som nævnt, min sidste temesta på udturen. Min læge har selvfølgelig forsynet mig med en anden type, så jeg har stadig, men they suck ass. De virker slet ikke så godt godt som mine yndlings euforiserende stoffer, så jeg var virkelig ærgelig, da vi skulle flyve hjem (og selvfølgelig selv gå ud på parkeringspladsen og op i flyet, som da vi stod af det). En ting der bare tilføjede flere behymringer til min i forvejen meget ængstelige hjerne var vores bording pass.

WTF???

 Det er jo ikke bording pass, men kvitteringer fra noget helt andet. Er det ikke et mærkeligt sted at spare?

Lige her på falderebet, så vil jeg lige fortælle at Louise og jeg skal flytte på næste mandag. Jeg overvejer ikke at sige noget til vores roomies, men bare flytte mens de er på arbejde. Jeg hader det der akavede farvel, hvor man bliver fanget i et kikset giv hånd/giv kram limbo. Åh, det er så nederen. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg skal sige det til dem. Bør man give en forklaring (vi magter ikke at høre jer skændes hele tiden og jeres hjem er super fesent og I taler rigtig grimt til os) eller skal vi bare sige 'vi flytter, so long bitches'???? HELP ME!