fredag den 11. november 2011

Ubeskrivelig frihed

ENDELIG!!! Alle 4 eksaminer overstået. Og så endda på én uge. Da jeg var færdig i går blev jeg overvældet af lysten til at udleve et ægte Braveheart moment, og løbe ud af eksamenslokalet, stille mig i powerstand med på græsplænen, række min blyant (i mangel af sværd) højt op mod himlen og råbe `FREEDOOOOOOOOOOOM' af mine lungers fulde kraft. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg synes det var syndt at forstyrre de eksaminanter der stadig sad og svedte over opgaverne. Jeg er simpelthen så solidarisk, når det lige tager mig. I går blev min første eksamen afholdt på universitetet, men den anden blev afholdt det underligeste sted. Jeg sætter lige to billeder ind af omgivelserne, og så kan I jo prøve at gætte, hvor det er.

Selv om der står UNSW på bygningen i baggrunden, så kan jeg afsløre at det ikke er på universitetsområdet.

Hint: Vi befandt os et lignende sted, da vi var i Melbourne.
Jeg var lige ved at komme for sent til den første eksamen, fordi jeg skulle læse mine noter igennem inden, så jeg måtte cykle herre stærk. Alt her er op ad bakke, så da jeg nåede frem var jeg rød i hele face og svedte som om jeg lige havde været til VM i sauna. Til trods for de 30 grader dagen bød på, var jeg selvfølgelig den eneste der svedte, for det er ikke noget australiere gør det i. 'Uha, det er kun 29 grader med en let brise, jeg må hellere tage min striktrøje og lange bukser på'. Åh, det bliver en meget lang sommer for mig. Jeg sad og prøvede at køle mig selv lidt ned ved at vifte med et stykke papir på cirka 10 kvadratcentimeter. Jeg kan nu afsløre, at det ikke genererer super meget luft, så jeg var blussende i de første 45 minutter.
Nå, men jeg sprang min frokost over, fordi jeg ræsonnerede mig frem til, at min halve liter energidrik ville blive optaget hurtigere, når der ikke var alt muligt andet i vejen. Det gode ved ikke at drikke kaffe regelsmæssigt er, at man rent faktisk får glæde af koffein, når det er nødvendigt. Fordi jeg havde hamret 160 mg koffein i mig, så var det en eksamen præget af store smil fra min side. Det er lang tid siden jeg har været frisk, så det var virkelig en befrielse :)

Louise har jo som sagt fået nyt arbejde, hvor hun tjener herre mange penge. Fordi hun i går havde klaret hele sin første uge uden at gå i panik og græde, så ringede hun og sagde, at hun ville tage mig ud, så vi kunne fejre hendes fine præstation og at jeg var færdig. I virkeligheden tror jeg, at det var fordi hendes toparbejdsplads holdt fredagsbar og at hun havde fået et par øl inden for vesten, men hvem tæller, når nu hun er så sød :) Vi var ude og spise og i biografen. Der ligger den hyggeligste biograf ikke så langt herfra i et område med masser af restauranter. Hvis jeg kan lokke Le Pûb og hendes kamera med en aften, så skal I få nogle ordentlige billeder, men indtil videre må I nøjes med dem jeg har taget.

Min sugar mama på meget fin restaurant (som man tydeligt kan se i baggrunden!) med lækker mad.

Total yndlingsbiograf 'The Ritz'.
Tusind tak for jeres støtte med krydsede fingre og opmuntrende ord. Jeg kommer nok igen, når jeg skal til at skrive på specialet for alvor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar