Jeg har tidligere berettet om mine evner som dyrehvisker, men de virker åbenbart ikke kun på fluer men også på myg og kakerlakker. Jeg vil skyde på at jeg har omkring 12 myggestik på hvert ben, og de befinder sig ALLE under knæet (bortset fra dem jeg fik igår, hvilket er 3 på den ene baglår og 1 på det andet). Louise har selvfølgelig ingen myggestik, fordi hun er allergisk overfor korte bukser, så det er kun mig, der kradser mig som en hund med skab og jeg ligner nu en spedalsk, fordi jeg ikke stopper bare fordi der går hul på huden. Derfor er alle mine stik blevet til sår, der også klør, så det er bare en ond cirkel.
Jeg har erhvervet mig størstedelen af stikkene for lidt tid siden, da vi grillede med det indiske par vi bor sammen med. De har en mega stor tagterrase ved deres værelse, så der kunne vi sidde og få lidt lækker mad (kun kød - seriøst KUN kød). Jeg sad tættest på muren, så da Louise i et beroligende toneleje sagde 'Kimmie, ikke for at freake dig ud (jeg går altid i panik, når jeg hører de ord), men der sidder en lille bitte kakerlak på muren', frøs jeg til is og vendte mit hovede i slow motion. I samme øjeblik jeg fik øjenkontakt med kakerlakken på muren, var der en eller anden venlig sjæl, der sprayede den så hård i ansigtet, at den faldt ned fra muren og ned på gaden. I et lettelsens suk kiggede jeg mig omkring på terrasen og opdagede til min store fortrydelse, at der sad en kakarlak på hver side af min stol og 4 bag mig. Jeg ved ikke, om jeg var den af os, der mest ligenede en deler, og at de så havde omringet mig, fordi de troede at jeg ville fodre dem, eller om de bare kunne lugte min frygt, for de sad primært omkring min lille havestol. Det eneste jeg kunne gøre var, at løfte fødderne og skrige 'SPRAY, SPRAY', og derefter hvine som en 9 årig pige, mens Louise og Akhil (den indiske mand) løb rundt og dræbte kakerlakker. Det endte heldigvis med at jeg overlevede, men har fået grande paranoia.
Ud over myg og kakerlakker så er jeg tydeligvis også vildt god til hunde. I går fandt jeg en hund foran vores gadedør. Den lå bare og hyggede sig, men den havde ikke rigtig nogen ejer med sig. I min verden er det underligt, så jeg ville prøve at kigge på dens halsbånd (uden at røre), for at se om der var et nummer jeg kunne ringe til. Det accepterede den også, men da jeg så begyndte at flytte mig lidt bagud for at rejse mig, så gøede den og bed ud efter mig. Jeg ved ikke, om det var dens måde at sige, at jeg skulle blive, fordi den var ensom eller om den bare ikke synes, at jeg flyttede mig hurtigt nok. Under alle omstændigheder råbte jeg 'slap dog af' til den, fordi jeg måske syntes det var at overreagerer en smule. Jeg skyndte mig at låse mig ind, og på vej op til lejligheden stødte jeg ind i et par håndværkertyper på trappen, og jeg spurgte om de vidste hvis hund der var parkeret foran døren. Den ene var meget glad og sagde at det var hans, og om den ikke var en rigtig god hund, der bare blev liggende. Jeg var lige ved at svare, at det var en lortehund og at den ikke en skid blev liggende, da jeg ville forsøge at komme den til undsætning, men jeg smilede bare og nikkede i stedet.
Louise og jeg har fået en chokolaejulekalender (med mælkechokolade - nitte!), fordi vi ikke kan finde et fucking kalenderlys (eller bare et stearinlys, der ikke dufter lækkert af jasmin og vanilje). De tæller åbenbart kun ned med chokolade og ikke med lys her. Nå, men mælkechokolade eller ej, så glæder jeg mig i hvert fald til at åbne den første låge i morgen :) Lover at lægge et billeder ind af kalenderen i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar