onsdag den 2. november 2011

Melbourne - numero uno

Så er vi hjemvendt fra en super tur til Melbourne. Der er blevet taget virkelig mange billeder, fordi jeg fik lov til at holde The Pubs' kamera (og ja, jeg gik måske lidt billede-amok, fordi jeg fandt ud af, at man kunne sætte det på 'sport' og tage herre mange billeder i streg). Jeg lægger lige de billeder op, som jeg har taget med det andet kamera, for Pubbe er giga slow operator og har ikke sendt mig sine endnu.
Jeg havde forfremmet mig selv til turleder, fordi jeg er den eneste, der ikke farer vild, så jeg følte at det var mere end passende. Dog påtog jeg mig først rollen cirka 4 timer efter vi var landet, og jeg igen var i stand til at tage beslutninger, fordi jeg var total høj på stoffer (skulle måske kun have taget ½ temesta, når nu jeg kun skulle være i luften i 75 minutter). Egentlig er jeg lidt en åndsbolle, for når jeg nu ved at mit forhold til flyvning er en smule anspændt, så er det måske ikke det skarpeste træk, at bestille fly hos et discount selskab, der først lige har fået deres licens tilbage (efter den var blevet taget fra dem pga. dårlige sikkerhedsforanstaltninger). Hvad kan jeg sige? Nærighed trumfer angst every time. Af samme grund tog vi også kun håndbagage med, fordi vi ikke gad at betale for at checke noget ind. Louise har kun en lille bitte fesen rygsæk, hvor der ikke kan være noget som helst i, så vi drog lige en tur til vores super kinerser-isenkræmmer for at købe en smart weekendtaske.

Mega flot weekendtaske til only 2 bucks (<- kinesisk for dollars).
Pubbe ødelagde den senere, fordi hun havde overvægt og vi måtte overtage hendes mac. Åbenbart kunne weekendetasken kun holde til 5 kg og ikke 6,2 kg.
Lufthavnen i Melbourne var ikke ligefrem prængende og vi gik fra flyet til 'ankomsthallen', der mest af alt lignede indgangen til en koncentrationslejr (jeg kunne kun værdsætte gåturen, fordi jeg var høj).

Jeg var overskudsagtig og kunne tage billeder lige efter vi var landet. Her er vi på vej fra flyet til ankomsthallen. Den sikre rute var markeret med kejler, så vi ikke blev ramt af fly på vejen.

Ankomsthallen.
Da vi havde læsset vores grej af gik vi på hattejagt, fordi jeg havde fået overtalt Pubbe og Loui til at vi alle sammen skulle have hatte på til derby. Vi tankede lige op med noget mad inden (mest for at få mig tilbage i nogenlunde stand, for temesta havde et virkelig solidt greb i mig), så vi kunne være 100% klar.

Kimmie on drugs.

Jeg kan allerbedst lide prismærket på Louises hoved.
Lady Pubbe og den autonome spåkone.
Jeg lover at der kommer flere hattebilleder, når Miss Pubsen får fingeren ud. Jeg mistænker hende for ikke at gide købe internet på sit nye hostel, og så er det jo lidt svært at sende billeder til mig.
Nå, jeg lader lige historien hænge til i morgen (uh - cliffhanger!!!), for jeg er ekstremt træt og jeg skal læse til eksamen i morgen. Håber i nyder de her billeder indtil videre :)

3 kommentarer:

  1. Er vil med weekendtasken - synd den ikke holdt til hele turen. Er spændt på at se hvilke hatte i kom til Derby med.

    SvarSlet
  2. Den holdt egentlig hele turen, for der kom kun en flænge ved håndtaget :) Ellers kan man sagtens finde en ny for 2 bucks.

    SvarSlet
  3. Wow, Kimmie hvor du ligner din smukke mor på spåkone- billedet. Måske det er de markerede kindben, der gør det. HA, HA! Louise ligner nærmest en model på sit billede og sikke langt hendes hår er blevet. Og .. Hej Puppe, det er faster Helle, der kalder:Du har nogle gode forlygter. Så er linjen lagt og glædelig jul.

    SvarSlet