søndag den 4. september 2011

Hells yeah, motherfucker!

Kimmie har haft sin første surfing lesson ever i dag. Startede med at stå op kl. 7 og tage badetøj på. Så ved man bare, at det bliver en god dag. Jeg elsker stranden cirka lige så meget som jeg elsker mine nervepiller (and that is a lot!), så hele det der koncept med badetøj fra morgenstunden gør mig bare glad. Til gengæld er jeg minus fan af solcreme. Generelt bryder jeg mig bare ikke om creme (hvilket måske er grunden til at jeg blev svinet til en laboratorieøvelse, fordi jeg havde herre tør hud og derfor ødelagde vores forsøg. Altså fordi jeg var forsøgsperson, og ikke fordi min tørre hud gjorde verden til et dårligt sted), men lige solcreme er nederen fordi det bare er svært at smørre ud, og fordi det lyser op, så snart man bare tænker på at gå i vandet. Anyways, jeg kastede et enkelt blik på den liter faktor 30, der står på min kommode, og tænkte 'burde jeg tage noget på?'. Jeg konkluderede, at jeg kun skulle være på stranden fra kl. 8-10 og derfor var uden for the danger zone. Hvem er nogen sinde blevet solskoldet kl. 8? Lang næse til mig... Da jeg kom ned til min lille surfer-gruppe, så jeg alle stå og tage solcreme i ansigtet. Skyndte mig selvfølgelig at gøre det samme, så jeg ikke ville være den eneste, der kom tilbage efter 2 timer med 2. gradsforbrændinger i hele face. Jeg kan nu afsløre, at australsk sol ikke er til at spøge med. Min diskrete dunk med solcreme og jeg har bondet så meget i dag, at Pubbelas skal arbejde hårdt for at bibeholde sin titel som BFF.
For at gøre en lang historie kort, så endte alt godt, og jeg kom op og stå på brættet (Cue: stående applaus fra mine yndlingslæsere). Jeg blev dog så overrasket, da det gik op for mig, at jeg faktisk stod helt op, at jeg mistede fokus, fordi jeg var i gang med at lykønske mig selv. Det betød, at jeg kun stod cirka ½ sekund før jeg mistede balancen og faldt i vandet igen. Jeg er meget fortrøstningsfuld og fast besluttet på at gentage min succesoplevelse til min næste lektion. Er ikke helt sikker på, hvornår det bliver, men ringer og booker tid i morgen.
Jeg havde dog svært ved at kontrollere mit bræt, når jeg stod i vandkanten. Bølgerne var ret kraftige, så det resulterede i at jeg fik den sygeste mavepuster, da en bølge skubbede til mit bræt, så jeg ramte mig selv i solar plexus med en af finnerne, der sidder under brættet. Det var en ret genial manøvre, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg er mega busted, og kan mærke ALLE individuelle muskler i min overkrop.

Jeg er forresten ret fascineret af den australske strandkultur. I dag har det været fars dag, så det betyder åbenbart at man tager på stranden (fra kl. 8 - WTF?), og laver sin morgenmad på grill. Der er gasgrille næsten alle offentlige steder, så der lugter altid af kød på grill (hvilket er en af mine yndlings dufte, fordi grill stort set altid er lig med et grande kødorgie). Men det er altså sådan man er på stranden her. Man surfer og griller :)

2 kommentarer:

  1. Lyder som en fed oplevelse, men hvornår skal vi se nogle billeder fra dine oplevelser? Men det skyldes måske at du heller ikke er blevet opgraderet til 2011 på kamera siden :-), hvis ikke så skulle du måske tage imod din mors HTC telefon, den har et indbygget kamera, som du vil kunne uploade direkte fra til din Blog.

    SvarSlet
  2. Jeg har et kamera, men det er ikke vandtæt :) Skal nok få nogle billeder på snart.

    SvarSlet