fredag den 2. september 2011

På den anden side

Jeg er nu på den anden side af eksamen, og er derfor i virkelig godt humør. Ud over at have ferie, så har jeg også vundet 2 biografbilletter i en af studenterforeningens konkurrencer. Det er rart, når man kan bruge alle de ligegyldige informationer, der er i ens hovede til noget konstruktivt. Hver gang jeg læser til eksamen, går det op for mig, at min begrænsede hjernekapacitet bliver brugt til lagring af ting som jeg ikke skal bruge til noget som helst. Jeg ved de underligeste ting, men er stadig ikke i stand til at memorere de nye kommaregler (hedder det stadig 'nye' eller hedder det bare kommaregler? Og bliver de brugt eller var det bare et modefænomen?) eller forstå, hvordan det lige er, at hjernen opfanger lydbølger. Måske er jeg i virkeligheden bare dårlig til at prioritere...

Om ikke andet så glædes jeg over, at jeg nu kan lægge det bag mig et par dage. Nu kan jeg prøve at finde et arbejde. Jeg har fået anbefalet et sted inde ved operahuset, der hedder Guylian Café. Det er dem, der laver det der mega nasty chokolade i brun og hvid, der altid er formet som muslinger eller søheste. Så vidt jeg kan forstå, så er det dog ikke chokolade de sælger, men bare cafemad til overpriser. Det kan jeg godt leve med.

Jeg har forresten lovet min veninde, Nadia, at jeg ville skrive tiere. Jeg prøvede først at forklare, at ingen gad læse om mine ligegyldige tanker, men det mente hun nok at folk ville komme over. Der sker ikke så meget her, så det kommer ikke til at være vilde eventyr eller noget, der bliver skrevet om, men jeg vil gerne gøre en indsats, for min fine læserskare på 17 mennesker :)

Hov, der er sket en anden positiv ting for mig. Min søde mor mener, at jeg i 1998 er blevet frosset ned sammen med min mobiltelefon, og derfor ikke har fulgt med tiden. Nu kan jeg ikke længere modstå med, synes jeg selv, gode argumenter om Nokias tidsløse design og fantastiske brugervenlighed. Hvis jeg ikke tager imod hendes HTC med 3D skærm (say what now?! Jeg er ikke engang gået over til touch screen), så er jeg næsten sikker på, at hun slår hånden af mig. Hun kan ikke associeres med et så uhipt menneske som mig (også selv om min ipod er opdateret med sej musik og touch screen). Jeg må også sande, at det er lidt kikset, når min mormor er smart med sin iphone (nu med skype - godt gået, mormor), og jeg stadig har min oldie but goldie Nokia. Kan dog varme mig lidt ved tanken om, at Louise er endnu mindre sej end mig, for hun har min aflagte telefon (UDEN kamera).

Har I forresten problemer med at kommentere? Kristina sagde at hun havde problemer med det, så jeg vil bare lige høre. Hvis jeg skal skrive tiere, så har jeg brug for lidt flere tilbagemeldinger, så jeg ved om jeg rammer rigtigt. Og så er det bare hyggeligt at få livstegn fra min hjemstavn.

2 kommentarer:

  1. Måske fordi det er min afskrevet Nokia du nu har brugt de sidste 5 år, jeg mener du har brug for en opgradering?? Har virkelig kæmpet med min gmail konto for at få lov til at kommentere på din blog... og stædighed belønner sig jo altid ;0))

    SvarSlet
  2. Jeg har åbnet for kommentarer nu. Jeg har tydeligvis brug for en opdatering :)

    SvarSlet