søndag den 15. januar 2012

Action..... Eller noget....

Okay, man ved man er sølle, når ens største bedrift på en søndag er at gå i Aldi med sin super-big-shopper-på-hjul. Alene! Jeg er så klar til at starte på specialet igen i morgen, så jeg ikke bare skal bruge dagen på at nedstirre Louise mens hun sover. Lorte regnvejr...
I torsdags var vi til trivia med Le Pûb. Vi havde tilføjet et par af Louises kolleger, så det var et virkelig godt hold. Så godt at vi rent faktisk fik en førsteplads :) Vi blev nedstirret af det holder, der normalt vinder. Tror de var ret overraskede over at få lidt konkurrence. Vi skal af sted igen både tirsdag og torsdag i næste uge, så der må meget gerne krydses fingre for at vi vinder igen. Elller i det mindste bare ikke ender med en sidste plads.

Pubbe har endelig taget sig sammen til at invitere os på mad (hos sig selv), efter jeg overbeviste hende om, at hun projicerede sin bakterieforskrækkelse over på os, og at både Louise og jeg kan acceptere MEGET lave hygiejnestandarder i et køkken (så længe vi bare bliver fodret). Derfor skal vi til fin middag på torsdag inden trivia.

I dag har vi fået nye roomies, fordi columbianerne skulle hjem. Nu er der flyttet en australsk pige og en italiensk fyr ind. De så præcis lige så skuffede ud som jeg gjorde, da jeg fortalte dem, at opvaskemaskinen ikke virker.

Åh, jeg må vist hellere få mig en god nats søvn, så jeg er klar til at dræbe marsvin.

2 kommentarer:

  1. Arj, begynder I nu til trivia om tirsdagen også og endda uden at invitere mig?? Det er da herre unfair?? Hvem skal så gå op med papiret??

    SvarSlet
  2. Vi er lige blevet inviteret og jeg har ingen idé om det bliver til noget. Det er jo ikke fordi du plejer at have vilde planer, så vi kan jo sagtens invitere dig i sidste øjeblik :D Så kan det være at vi når at få detaljerne på plads.

    SvarSlet