lørdag den 28. januar 2012

Marsvin vs. rotter og mus (rated PG-13)

Når man spørger sin specialevejleder, hvorfor hun lige har valgt at bruge marsvin til vores forsøg, så finder man ud af at der ligger virkelig mange overvejelser bag. Tror hun har lavet en for/imod liste, der ser nogenlunde sådan her ud:

1. Når nu vi skal bruge hjernen, så er det vigtigt at vi kan arbejde med ordentlige størrelses- og konsistensforhold. Hjerner fra marsvin og mus er sådan cirka ens i fasthed, mens rotter har en nederen hjerne, der splatter lettere ud (derfor udelukkes rotter). Mus er mindre end marsvin, så derfor er deres hjerner også mindre. Min vejleder sagde 'oh, it's like dissecting a pea and we don't want that'. Nå, så er mus lissom ude af den ligning. Opsummering: Marsvinehjerner styrer og vi kan sagtens hakke dem kontrolleret i stykker.

2. Når vi skal have fat på hjernen, er dyrene jo desværre nødt til at lade livet. Hjernen skal stadig være levende og upåvirket, så vi kan ikke bare give dem en indsprøjtning. I stedet for er vi dramatiske og brækker halsen på dem. For at det kan blive gjort, så skal man bruge et dyr med kæber, fordi man holder om deres kæber, når man svinger dem rundt i luften, for at aflive dem (jeg græder en lille smule indvendigt, hver gang det sker, men det ser jeg som en positiv ting). Rotter har ikke nogen kæber, så min vejleder sagde, at det gør aflivningen endnu mere dramatisk, fordi de kan smutte ud af hånden på en, når man svingen dem rundt, og så har man rotter, der ryger ind i vægge eller ud af døren, og ind på kontoret lige over for vores laboratiorie til den sagesløse kvinde, der sidder derinde og spiser riskiks mellem alle sine BonJovi plakater. Not good. Desuden er rotter ligesom høns, så bare fordi man fjerner deres hoved fra deres krop, er det ikke ensbetydende med, at de har tænk sig at ligge stille. Derfor kører der hovedløse rotter rundt i hele laboratoriet, så gulvet bliver dækket af blod. Det er der ikke nogen der er interesserede i, og jeg tror min vejleder er bange for, at hun både skal deale med døde rotter og en besvimet specialestuderende (moi). Derfor er marsvin bedre.

3. Marsvin skriger og rotter lugter.

4. Marsvin bliver født med pels, mens rotter er nøgne. Det er ikke mit argument, men min specialevejleders, fordi hun åbenbart mener, at cuteness-faktor er en del af det og vælge forsøgsdyr. Så lærte jeg også noget der.

Konklusion: Marvin er nuttede fra fødslen, har faste og store hjerner, der er lige til at skære i, og man kan brække halsen på dem, uden at skræmme kvinder på kontorer, lave blodspor i laboratoriet (som jeg skal gøre rent bagefter) og uden at skabe for meget drama med dyr, der flyver rundt i luften (de skriger dog stadig). Derfor har vi valgt at bruge marsvin til vores forsøg. Så ved I det!

2 kommentarer:

  1. Og her gik jeg og troede man valgte forsøgsdyr efter, hvilke dyr der var MINDST nuttede - så det ikke var lige så ubehageligt at slå dem ihjel.
    Kan i hvert fald godt blive lidt misundelig på de specialestuderende på 2. sal, der kan nøjes med at bruge klamme frøer.

    SvarSlet
  2. I know! Jeg blev så overrasket. Det er vel en del af hele det her specialehejs - at lære nye, overraskende ting, som man ikke selv ville være kommet frem yil. Godt jeg har en vejleder, for jeg var helt sikkert landet på kakerlakker som forsøgsdyr.

    SvarSlet