mandag den 30. januar 2012

Chinese New Year

Igår stod jeg op kl 6, fordi jeg skulle hente Tine i lufthavnen. Jeg fik selvfølgelig et giga chok, da mit ur ringede, så jeg løb med en hjertefrekvens på 370 ud på badeværelset for at gøre mig klar. Da jeg havde fået nølet mig færdig ville jeg lige tjekke, at flyet landede til tiden. Det var selvfølgelig en time forsinket, så jeg blev en lille smule bitter over, at jeg kunne have sovet en time længere, hvis jeg bare havde kigget på nettet inden jeg stod op. Nå, jeg fik i hvert fald hentet Tine og vist hende lidt rundt i byen mens Louise sov.
Senere tvang jeg alle med til en parade inde i byen, fordi der er kinesisk nytår i øjeblikket. Det var en virkelig lang parade og jeg prøvede virkelig at holde ud. Det gik også fint indtil jeg opdagede, at de åbenbart skulle alle dyrene fra de andre år igennem inden den ville slutte. Da de efter 45 minutter kun var nået til det 3. ud af 12 dyr, og vi havde set cirka 200 mænd i dragekostumer, så gav jeg op. Kunne se lettelsen i de andres blik, da jeg sagde, at jeg gerne ville gå, for de var primært blevet stående for min skyld.
Jeg slutter indlægget nu, for jeg er helt vildt træt og jeg skal sidde og kigge på maskiner i 8 timer i morgen. Spændingen vil ingen ende tage.

Tine er hende med det svedige pandehår.

Mænd klædt ud som drager.

lørdag den 28. januar 2012

Marsvin vs. rotter og mus (rated PG-13)

Når man spørger sin specialevejleder, hvorfor hun lige har valgt at bruge marsvin til vores forsøg, så finder man ud af at der ligger virkelig mange overvejelser bag. Tror hun har lavet en for/imod liste, der ser nogenlunde sådan her ud:

1. Når nu vi skal bruge hjernen, så er det vigtigt at vi kan arbejde med ordentlige størrelses- og konsistensforhold. Hjerner fra marsvin og mus er sådan cirka ens i fasthed, mens rotter har en nederen hjerne, der splatter lettere ud (derfor udelukkes rotter). Mus er mindre end marsvin, så derfor er deres hjerner også mindre. Min vejleder sagde 'oh, it's like dissecting a pea and we don't want that'. Nå, så er mus lissom ude af den ligning. Opsummering: Marsvinehjerner styrer og vi kan sagtens hakke dem kontrolleret i stykker.

2. Når vi skal have fat på hjernen, er dyrene jo desværre nødt til at lade livet. Hjernen skal stadig være levende og upåvirket, så vi kan ikke bare give dem en indsprøjtning. I stedet for er vi dramatiske og brækker halsen på dem. For at det kan blive gjort, så skal man bruge et dyr med kæber, fordi man holder om deres kæber, når man svinger dem rundt i luften, for at aflive dem (jeg græder en lille smule indvendigt, hver gang det sker, men det ser jeg som en positiv ting). Rotter har ikke nogen kæber, så min vejleder sagde, at det gør aflivningen endnu mere dramatisk, fordi de kan smutte ud af hånden på en, når man svingen dem rundt, og så har man rotter, der ryger ind i vægge eller ud af døren, og ind på kontoret lige over for vores laboratiorie til den sagesløse kvinde, der sidder derinde og spiser riskiks mellem alle sine BonJovi plakater. Not good. Desuden er rotter ligesom høns, så bare fordi man fjerner deres hoved fra deres krop, er det ikke ensbetydende med, at de har tænk sig at ligge stille. Derfor kører der hovedløse rotter rundt i hele laboratoriet, så gulvet bliver dækket af blod. Det er der ikke nogen der er interesserede i, og jeg tror min vejleder er bange for, at hun både skal deale med døde rotter og en besvimet specialestuderende (moi). Derfor er marsvin bedre.

3. Marsvin skriger og rotter lugter.

4. Marsvin bliver født med pels, mens rotter er nøgne. Det er ikke mit argument, men min specialevejleders, fordi hun åbenbart mener, at cuteness-faktor er en del af det og vælge forsøgsdyr. Så lærte jeg også noget der.

Konklusion: Marvin er nuttede fra fødslen, har faste og store hjerner, der er lige til at skære i, og man kan brække halsen på dem, uden at skræmme kvinder på kontorer, lave blodspor i laboratoriet (som jeg skal gøre rent bagefter) og uden at skabe for meget drama med dyr, der flyver rundt i luften (de skriger dog stadig). Derfor har vi valgt at bruge marsvin til vores forsøg. Så ved I det!

torsdag den 26. januar 2012

Australia Day

I dag er det Australia Day og der var klart mest opbakning til valgmulighed nr. 3. Selv følgelig gad Louise og Pubbe ikke med i vandet, men fordi Louise skal støtte mig i alt jeg foretager mig, så tog hun med til Bondi, for at jeg ikke skulle være helt alene. Som så mange gange før, tog jeg arrangørenes ord for gode varer, og mødte op i god tid. Jeg burde efterhånden have lært det, for, som Louise gjorde mig opmærksom på, det er ikke første gang det er sket. Både Melbourne Cup og nytårs aften var præcis samme scenarie. Jeg burde forstå, at aftaler med eller ting arrangeret af australske mennesker indvolverer ALTID en hel del venten, fordi tid ikke er det samme koncept her som i Danmark. Anyway, jeg fik i hvert fald min klipklap og var meget glad. Det var regnvejr, da vi tog af sted, men som alt andet i det her land, så er vejret hella utilregnligt. Louise og jeg havde ikke taget solbriller eller solcreme med, så jeg har fået virkelig meget sol i ansigtet (ikke nær så meget som Louise, men jeg havde også fået lagt en meget fin bund inden:). Det bedste er, at når jeg får så meget sol i ansigtet, så træder mit skiturs-ar ret meget frem. Det betyder, at jeg har en plet på den ene kind, der er lidt mere farvet end alt det andet, og mest af alt bar eligner et brandmærke. Nå, men Louise multitaskede og kunne sagtens solbade og tage billeder på samme tid.

Uh, stor klipklap (i plastik men ikke oppustelig) og palme (oppustelig!).

Livredderne blev heldigvis flere, så alle spaderne kunne blive fisket op ad vandet (eller bare blive hjulpet tilbage på deres klipklap).

Louise and friend.

Hvis man ser bort fra at jeg giver kameraet the stank eye (det er bare sådan jeg ser ud, når jeg smiler), så virker jeg rimlig klar med min klipklap i aussie farver. 

På vej (i god tid) til vandet. Stod kun og ventede i en halv time.


Det er mig der vinker.
Alle dem med de grønne bånd (det er mig fordi jeg betegner mig selv som en 'confident swimmer', og derfor sandsynligvis hverken skal reddes (allerede på lavt vand) eller hjælpes op på min klipklap).

World Record (attempt).

Skulle padle i slalom for at komme ind, fordi folk kartede herre meget rundt.

Træt Kimmie efter meget padlen frem og tilbage.
Har selvfølgelig beholdt min klipklap, selv om Louise stoppede med at være støttende kæreste, fordi hun var sulten. Hun gjorde et ihærdigt forsøg på at 'glemme' den på stranden. Bør virkelig begynde altid at bære snacks, så jeg kan få hendes blodsukker op, efter jeg har tvunget hende til at stå i semi-sol uden solbriller i 3 timer.
Louise har givet mig et smart forklæde i anledning af dagen, så nu kan jeg lave ting med tomat uden at ødelægge alt mit tøj.

Kimmie - nu med forklæde!

mandag den 23. januar 2012

R.I.P marsvin

I dag har jeg endnu en gang været vidne til skringende marsvin, blive svinget rundt i luften. Heldigvis var det kun 6 der måtte lade livet, men jeg fik at vide, at vi skal bruge 12 marsvin til mit forsøg. Åh, pres. Må virkelig få noget godt ud af det, så ingen dør forgæves. Det er ret svært, når man gerne vil lære det hele på den halve tid, så jeg er fuldstændig bombet i hovedet, når jeg kommer hjem. Skal prøve at få alle informationerne til at hænge sammen, men det hele er en stor pærevælling. Nå, det kommer jo nok.

Jeg har forresten et dilemma. På torsdag er det Australia Day, altså en dag, hvor australierne fejrer Australien bare fordi de kan. Jeg har to (i princippet tre) forskellige ting jeg gerne vil lave, men jeg kan simpelthen ikke vælge.

1. Tage ind til havnen og se 'Ferrython' (Sydneys færger i et kapløb).

2. Tage til Bondi Beach og se på folk sætte verdensrekord i 'flest mennesker på oppustelige klipklappere i vandet på samme tid'.

3. Tage til Bondi Beach, betale $29 (170 dkr), få oppustelig klipklap og være med til at sætte verdensrekord i 'flest mennesker på oppustelige klipklappere i vandet på samme tid'.

DILEMMA!!!!!!!!!!!

fredag den 20. januar 2012

Varme!

Jeg har mistet mit dyrehviskergen! eller i hvert fald noget der ligner. Prøvede at få en MEGET nærgående natsværmer til at flytte sig fra mit ansigt, hvor den insisterede på at slå lejr hele tiden, men den nægtede at lytte til fornuft. Jeg måtte derfor ty til vold og slå den væk, for at lære den en lektie, men det resulterede bare i at den ramte ned i min vandflaske. Jeg prøvede at redde den ved at hælde den lille slat vand ud på en tallerken, og så fiske den op på kanten. Der gad den på ingen måde at side, så i stedet satte den sig fast på min finger. Jeg prøved derfor fugletricket, hvor man lærer dem at flyve ved at skube dem ud ad reden. Det virkede heller ikke, for jeg tror jeg havde vasket al dens flyveting af vingerne, så nu bor den måske/måske ikke på gulvet. Det kommer lidt an på om jeg har trådt på den eller ej. Jeg er overbevist om, at det er varmen, der gør at dyrene bare ikke lytter til fornuft. Eller måske får de bare ikke søvn nok. Jeg præsterer i hvert fald kun at få et par sammenhængende timer i øjeblikket, fordi her er SÅ fucking varmt. Uden for specialekontoret bliver frosten erstattet af et konstant svedskæg, fordi jeg åbenbart har overflod af svedkirtler lige under min næse.

Nå, men Louise er mega vild på arbejdet trods sin enorme selvkritik, hvor hun hele tiden bekymrer sig, om hun nu gør det godt nok. De sætter tydeligvis virkelig meget pris på hende, for hun er blevet månedens medarbejder og har fået vundet et fint gavekort :)

Så er der ros til Louise :)
Jeg giver selvfølgelig mig selv en del af æren, fordi jeg skal lytte til hende, når hun bitcher for crazy over alle de oversættelser de får hende til at lave (der lissom er grunden til at hun har fået så meget ros og bu også et gavekort).

tirsdag den 17. januar 2012

Undskyld, men kan jeg bestille lidt mere energi?

Åh, specialestart.... Det er lidt som at læse til eksamen hver dag. Har læst artikler 8 timer hver dag, for så at kassere dem, når jeg har talt med min specialevejleder. Tænk hvem der bare havde overblik. Alt det læseri om ting jeg ikke heeelt forstår, gør mig mega træt, og det kombineret med en ufattelig dårlig evne til at gå i seng er bare ikke okay. Jeg har fået min specialekontrakt tilsendt, så nu skal den bare underskrives, scannes og sendes retur til Danmark. Blev meget positivt overrasket over, at den først skal afleveres den 17. august. Så har jeg halvanden måned til at få opgaven bundet ind, efter jeg er returneret til min hjemstavn. Det burde kunne lade sig gøre.

Jeg må forresten lige stille et spørgsmål. Hvem har fundet på ideen om étlags toiletpapir? Er jeg den eneste der synes, at det er et mærkeligt sted at spare? Selv det helt billige fra Aldi har to lag. Jeg forstår det ikke.

Nå, jeg må hellere komme tilbage til arbejdet. Bliver i det mindste holdt vågen af kulden, for jeg min plads er lige under aircondition, så jeg sidder med frost i overskægget og taster løs på computeren med fingre der er blå af kulde. Men vågen, det er jeg!

søndag den 15. januar 2012

Action..... Eller noget....

Okay, man ved man er sølle, når ens største bedrift på en søndag er at gå i Aldi med sin super-big-shopper-på-hjul. Alene! Jeg er så klar til at starte på specialet igen i morgen, så jeg ikke bare skal bruge dagen på at nedstirre Louise mens hun sover. Lorte regnvejr...
I torsdags var vi til trivia med Le Pûb. Vi havde tilføjet et par af Louises kolleger, så det var et virkelig godt hold. Så godt at vi rent faktisk fik en førsteplads :) Vi blev nedstirret af det holder, der normalt vinder. Tror de var ret overraskede over at få lidt konkurrence. Vi skal af sted igen både tirsdag og torsdag i næste uge, så der må meget gerne krydses fingre for at vi vinder igen. Elller i det mindste bare ikke ender med en sidste plads.

Pubbe har endelig taget sig sammen til at invitere os på mad (hos sig selv), efter jeg overbeviste hende om, at hun projicerede sin bakterieforskrækkelse over på os, og at både Louise og jeg kan acceptere MEGET lave hygiejnestandarder i et køkken (så længe vi bare bliver fodret). Derfor skal vi til fin middag på torsdag inden trivia.

I dag har vi fået nye roomies, fordi columbianerne skulle hjem. Nu er der flyttet en australsk pige og en italiensk fyr ind. De så præcis lige så skuffede ud som jeg gjorde, da jeg fortalte dem, at opvaskemaskinen ikke virker.

Åh, jeg må vist hellere få mig en god nats søvn, så jeg er klar til at dræbe marsvin.