mandag den 24. oktober 2011

Dyrehviskeren

Jeg har åbenbart et love/hate relationship med de australske dyr. Der er flere dårlige ting ved det, for det er vendt lidt på hovedet i forhold til det jeg kunne tænke mig. På kærlighedssiden findes hele byens fluer, der holder kaffemik på min krop, hver gang jeg går ud. I dag luftede jeg Houston med Louise, fordi det har været kam varmt (seriøst varmt som i 33 grader). Jeg går hele turen med 7 fluer på ryggen og 3 på hver arm, mens Louise går lige ved siden af mig fuldstændig fluefri. Jeg føler måske at det er en smule diskriminerende, men på den anden side burde jeg være vant til det, fordi jeg altid er sort af tordenfluer gennem hele sommeren. Det dårlige ved at være fluernes dronning er, at der skal skabes kosmos mellem had og kærlighed, så Shah, the house cat, hater for hårdt på mig. Han har rettet al sin indestængte vrede (and there is a lot of anger in that kitty) mod undertegnede. Her til aften har han f.eks. uprovokeret angrebet mig 5 gange - bare fordi han kan. Det værste er at han er rimelig ninja, så han laver altid sneak-attack og får fat på mine arme (eller struben, hvis han har haft en dårlig dag). Jeg har overvejet om jeg ubevist har stået op ad en særlig plante, så jeg nu lugter af katteurt (jeg skulle have været mere flittig i farmakognosi og naturstofkemi, så jeg kunne identificere den specifikke plante og undgå den). Jeg har læst et eller andet sted, at de fleste dyr enten hader eller elsker katteurt, så det passer meget godt ind i de reaktioner jeg nu høster. Kattens had kan selvfølgelig også skyldes, at jeg ligner hans legetøj, Fat Santa, og han bare tager fejl.

Shah og Fat Santa
Nå, men i går var vi oppe kl 4, så vi kunne tage til Bondi for at se solopgang. Pubbe og Louise var meget skuffede, fordi det var skyet og solen ikke rigtig kunne ses, men jeg var bare glad for at være på stranden (også selv om kl kun var 5.30). Vi havde ikke morgenmad med, fordi Kukke (det er det Louises forældre kalder Pubbe og jeg tester stadig navne) er bange for madpakker og jeg gad ikke smørre sandwich.

Pubbe kan ikke lide madpakker, men hun kan rigtig godt lide købe-kaffe

Miss Nord har arbejdet på sin autentiske Aussie-tan (eller også har hun bare virkelig beskidte fødder)

Inden alle folk kom

Efter alle folk kom
Jeg skal forresten i gang med at læse til eksamen i morgen, så hvis nogen føler for at sende en sød og opmuntrende kommentar min vej, skal I være mere end velkomne!

7 kommentarer:

  1. Go, KIMMIE GO! Eksamenslæsning! Du kan godt! Wooo!

    - sådan?

    SvarSlet
  2. Med det du hidtil har skrevet om dine opgaver, så er det vel ikke det store problem med en smule eksamen, så klø på.
    Men jeg fatter ikke lige hvorfor folk frivilligt står op "midt" om natten for at se en sol opgang er den da så speciel downunder eller er det bare endnu et mode fænomen lige som købe kaffe?
    Troede bare at det var noget man så når man alligevel er på vej hjem fra en glad aften i byen?

    SvarSlet
  3. Solopgang er kun for hyggens skyld (og så man kan kigge på folk der surfer).

    Tak for motivationen:)

    SvarSlet
  4. ELSKER din kommentar om Fat Santa, ...og kan derudover informere resten af læserne om, at så slående er ligheden altså heller ikke!!

    SvarSlet
  5. Ligheden er kun slående, når jeg klæder mig i rødt

    SvarSlet
  6. Rød er absolut ikke din farve skat....
    Mor
    PS gider ikke logge ind, så derfor anonym ;0))
    Moar

    SvarSlet
  7. Heldigt at du så har skrvet afsender på 2 gange, så jeg er helt sikker på, hvem det er :)

    SvarSlet