fredag den 28. oktober 2011

Til klunsermobilen!

Louise og jeg har lavet virkelig flotte pølsehorn (egentlig ikke for de ligner mere pølsecroissanter, men de smagte meget fint). Jeg hader som sagt dej, så jeg tvinger gerne Louise til at ælte den, når jeg har blandet det hele sammen. Hvad kan jeg sige, jeg er bare en mega god supervisor. I får lige et par billeder, så I kan følge den spændende proces.

Jeg prøver desperat at tage mig sammen til at lave dej. Det er SÅÅÅ nederen (dobbelhagen er kun fordi jeg trækker hovedet tilbage i utilfredshed, så du skal ikke være nervøs, mor).

Action packed billede af tørgær

Jeg overvejede kun at sætte det her billeder på af æltningen og så bare sige, at det var mig, der gjorde det.

I virkeligheden var det Louise, fordi hun åbenbart har et fetish-forhold til æltning. Eller også ville hun bare redde min dag.

Totally flot hævet dej :)

Le Sausage Croissant (jeg kan ikke fransk, men jeg syntes det lød flot).

Jeg kiggede på tomaturet næsten alle 30 minutter, fordi jeg er ekstremt utålmodig.

Jeg havde endda tid til at folde en viskestykke-kylling som Louise her viser frem.

Var kun lidt utilfreds med de pølsehorn der knækkede, men så kan man lære at lave nok dej.
Vi spiste altså salat til. Vil bare lige nævne det, så min mor kan sove roligt.
Nå, men inden vi kunne nye dette royale måltid, så blev vi shanghajet af væres roomies til at hjælpe dem med et klunser-projekt (se evt. Skønne-hjem for billeder af vores hjem/deres tidligere klunser-projekter). Hunden har en tendens til at hoppe over hegnet og ind i køkkenhaven, så han kan mæske sig i mutant radiser og jordbær (no need to say, at den er en smule on the heavy site). Derfor var de lykkelige over deres fund af et hegn, der bare var blevet sat til storskrald. De havde dog brug for hjælp til at for hegnet læsset op på bilens tag, fordi Megan er ca. 155 cm og derfor dårligt kan nå helt derop. I nattens mulm og mørke kørte vi så 3 gader til venstre (vores roomies går ikke ind for ekstremt fysisk arbejde, som f.eks. at gå alle 300 meter ned til busstoppestedet eller at bære 10 kg hegn 100 meter), for at smide hegnet op på taget, binde det fast med et 8 kilometer langt reb, sætte os ind i bilen igen og køre 3 gader tilbage, mens vi alle fire sad med nedrullede vinduer og holdt fast i hegnet (jeg er ikke sikker på, hvorfor de insisterede på, at vi holdt fast i hegnet, for det var som sagt bundet fast, og vi kørte med noget i nærheden af 5 km/t, så det var næsten fysisk umuligt, at det ville falde ned). Tog selvfølgelig billeder!

Megan prøver at binde hegnet fast mens alle andre kigger på.

Af en eller anden grund kalder de rebet for 'The Happy Rope' (jeg synes måske det er over-share, at jeg skulle vide det, og jeg får virkelig ubehagelige billeder i mit hovede af vores roomies og det reb)

Louise er den perfekte obsavatør.

Louise var kun ved at blive spiddet en lille smule af de metalstænger man kan se til venstre, fordi Megan ville lægge dem ind gennem vinduet og ikke bare gennem døren.
 Uh, sidste ting. Fordi jeg kedede mig mega meget i torsdags, så IQ-testede jeg mig selv på Mensas hjemmeside. Fik en lille optur over at lande på 128, så nu er jeg læsemotiveret igen :) Go mig!

2 kommentarer:

  1. Jeg fatter ikke hvorfor, der ikke er nogen, der har kommenteret på det!
    Go Kimmie!!! Det er da herre sejt! :)
    Alt for sjovt indlæg; ville herre gerne have været fluen på væggen! :)

    SvarSlet
  2. Ja, jeg klapper herre mig selv på skulderen.

    SvarSlet