Høj på Sverige

Jeg er helt oppe og køre! Pubbe har lige været forbi, efter hun havde inviteret sig selv til boller i karry, så vi kunne se hendes nye, flotte hår, og vi har aftalt at skulle i Ikea i morgen. Jeg er helt vild, fordi jeg har set på deres hjemmeside, at man kan købe knækbrød og at man kan få den der klamme pølse og sodavand for 10 kr. Så kommer man altså ikke tættere på hjem. Vi snakkede egentlig kun om det, fordi vi havde hørt, at de havde julemad, men det står der ikke noget om på deres hjemmeside. Det kan jo være man er heldig og hvis ikke, så er jeg i hvert fald ikke for fin til at nive en omgang köttbullar. Pubbe er dog nede over, at man ikke kan få kogte kartofler, for det er åbenbart ikke noget man bruger på den sydlige halvkugle. Mash og fries er tydeligvis det eneste rigtige inden for kartofler.

Nå, man vi tager kamera med, så I skal få fornøjelsen af flotte billeder i morgen, når vi har givet vores bidrag til det svenske bruttonational produkt. Heja Sverige.

What a feeling

Jeg har haft en herre dårlig busdag. Kender i ikke de der dage, hvor man kommer for sent til alle busser? Hernede tilføjer de et ekstra element, hvor man sagtens kan komme til tiden, men så springer de bare den planlagte bus over, så man i stedet for 10 min skal vente 40 min. Det er lige præcis sådan min busdag har været. Og så i regnvejr med en paraply, hvor 2 af lamelerne er knækket, så den insisterer på enten at vende den forkerte vej eller også bare klaske en i ansigtet.

Bør man købe en ny paraply, når man er nødt til at bruge begge hænder for at holde den nogenlunde stabil?

Nå, men på vej til en af de 7 busser jeg har taget i dag, så jeg noget næsten ubeskriveligt. Jeg skal nok prøve at give de rigtige stemningsbilleder, men ligegyldigt hvor god en skriver jeg så havde været, så vil dette scenarie ikke blive beskrevet til fulde.
Kimmie kommer gående i sin egen verden, men ud af øjenkrogen spotter hun en albinomand. Or so she thought! Hun blev selvfølgelig nødt til at kigge igen, for det er jo ikke hver dag man ser en albino (overvej lige at der er nogen lande, hvor det er lidt mere nederen end ellers at være født nitte pigment. Jeg tror Australien ligger lige efter midtafrika, hvis altså det gad blive ordentlig sommer). Ved nærmere eftersyn er det i virkeligheden bare en mand i midten af 40'erne med ekstremt afblejet hår, der prøver at krydse vejen. Kimmie når at tænke 'ej, prøv lige at bevæg dig lidt hurtigere, når du nu insisterer på at krydse vejen 15 m væk fra fodgængerovergangen', da hun finder ud af, at han er spastisk lammet. For at gøre hele scenen bedre er han iført en afklippet trænings tshirt (her tænker du 'afklippet, som i ingen ærmer, så man kan se hans steroidepumpede overarme anno 1984?) og jeg vil svare 'nej nej, afklippet, som i mavebluse a la Flashdance anno 1983, men tæt på med årstallet). Første person undertegnede ser i dag er altså en spastisk lammet brintoverilte bombe med mavebluse. Så var det som om, at jeg var lidt ligeglad med at komme for sent til min bus, når jeg kunne varme mig ved det syn under min slatne paraply.  

Louise er nede... Igen :)

Man kan sige meget om Louise, men hun forstår fandme at få skader, der kan ses. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hendes metode, for der er ikke noget værre end at have ondt, når man ikke kan vise folk, hvor ondt man har. Sidst hun trængte til opmærksomhed brændte hun sig på et glattejern, fik mega vabler på to fingre og sad med is på i 15 timer. I dag skulle hun have været til firmafest, men hun gad ikke rigtig, fordi det var noget med en båd og hun er ikke den mest søstærke person i verden. Hun har derfor meldt sig syg, men verden er tydeligvis ikke på hendes side, for hun hver gang hun siger hun er syg så bliver hun det. Eller måske ikke syg, men i hvert fald ukampdygtig. Jeg havde selvfølgelig tvunget hende til at gå med mig ned i vores fine center, så hun kunne se på mig mens jeg bestilte en and til jul, og på vej hjem gik vi og snakkede, osm vi nu en gang gør det bedst. Lige pludselig forsvandt hun bare fra mit synsfelt! Hun er rimelig ninja, når hun selv vil være det, for jeg så hende ikke en gang skvatte over den kantsten, der overmandede hende. Det var først da hun ikke svarede, at jeg opdagede, at hun lå ned (det var ret vildt, for hun formåede at begrænse skaderne og kun smadre ét æg selv om hun kastede bakken fra sig) og rodede rundt. Jeg har lige tegnet hendes skader.

Hudafskrabninger på begge håndflader, meget stort, hævet knæ og en bule på den ene fod.

Jeg var lidt i tvivl om hun havde slået sig meget (eller om det bare var et meget stort slag på hendes stolthed), men hun bad mig om at hjælpe hende op, så det måtte være meget slemt. Normalt ville hun snerre, slå, nive, rive eller måske hive i hår, hvis der var sket noget pinligt for hende (som f.eks. at falde på en meget trafikeret vej, hvor folk så hende ryge i gulvet) og man prøvede at hjælpe.
Nu ligger hun som en såret kriger i en hjemmelavet prinsesseseng og læser bog og drikker sodavand. Det er tror jeg er den bedste medicin, når nu hun nægter at putte is på.

Fuck, det er lidt svært at koncentrere sig, for jeg tror min nabo ommøblerer og har sex på samme tid. Eller også er nogen ved at blive slået ihjel. Der er i hvert fald mange skrig og stoleskraben.

Gå nu væk regn

Nyder virkelig at sidde på min lille plads på Neura. I dag har det godt nok været lidt kedeligt, fordi jeg af en eller anden grund var den eneste på mit kontor, der gad møde op. Tror måske det var pga. regnvejret og kulden (eller det vil sige 17 grader), for det er selvfølgelig den koldeste start på sommeren de har haft i 50 år. Global opvarmning my ass. Nå, men fordi jeg var alene, så kunne jeg lige tage et billede af mit bord, for jeg synes alligevel det ville være for kikset at gøre, når andre kunne se det.

Det til højre der ligner en bunke papir er min kittel. Bare så I ikke tror jeg er frustreret over mine noter og krøller dem sammen. Billedet er taget efter jeg har siddet ved pladsen i 2 dage. Orden er ikke tydeligvis ikke lige mig.  

Jeg var vildt snedig, og tog billedet da jeg var ved at læse en artikel, så jeg virker rigtig produktiv. Man kan ikke se det, men jeg har et spil edderkop åbent også. Jeg tænker af en eller anden grund virkelig godt, når jeg spiller ligegyldige kortspil. Jeg har fundet ud af, at hvis man er i køknet tidligt nok på dagen, så kan man nå at tilsnuske sig et par småkager. Det er da fint. Følte mig kun lidt gammel (og tandløs), da jeg sad helt glad og dyppede min småkage i min te og spillede 7-kabale. Var igen virkelig glad for at være alene.

Jeg har i dag sendt en pakke til Danmark, og man skal åbenbart igennem et større forhør på posthuset, når man sender ting udenlands. Jeg skulle udfylde forskellige formularer vedr. pakkens indhold og jeg skulle vise id. Hvad sker der for det? Jeg glæder mig til at se om den kommer frem til modtageren, eller om det suspekte indhold bliver tilbageholdt i tolden.

Sur, sur, sur

Jeg har i dag skrevet mit første klagebrev! Gud, hvor er jeg voksen. Er ret imponeret over den virkelig sobre tone jeg fik sendt af sted, når jeg tager mit humør i betragtning. Det er ret heldigt, frodi jeg efter afsending læste en lille notits om, at de ikke svarer på klager med skældsord og trusler. Jeg har ringet (fordi de ikke har en emailadresse) til dem 8 gange siden august og har stadig ikke fået mine penge. Jeg gider kun at blive ved, fordi jeg er fattig. Jeg glæder mig til, at tjene voksenpenge, så jeg kan være ligeglad med 150AUD og at jeg kan købe ind til overpriser i Irma og Mad&Vin. Ikke fordi de har fantastiske produkter, men bare fordi jeg kan!
Jeg er generelt bare vred i dag, fordi jeg vågnede til regnvejr og en fucking lortechokolade i kalenderen. Nu har jeg åbnet 6 låger og har kun fået fesen mælkechokolade eller mælkechokolade spicet op med nasty jordbær. Verden er af lave. Det eneste jeg bare gerne vil have er hvid chokolade eller noget sjovt med knas. Er det virkelig for meget at forlange??? Nu jeg lige taler om mad, så vil jeg stadig gerne opfordre folk til at sende en frokostinvitation min vej. Jeg forventer ikke noget vildt, så længe der er rugbrød (og det må endda gerne være det fesne solsikkerugbrød fra Netto til 3,75 kr, for det er mit yndlingsbrød. What can I say? I'm a cheap kind of girl) og godt selskab. Og jeg kan lave en kage og tage med. Please....

Jeg fået et positivt pust midt i al min elendighed, fordi jeg har leget med flydende nitrogen i laboratoriet. Det kan man altså kun blive glad af (med mindre man sætter sine spæde barnefingre forkert på beholderen og næsten fryser fast til den. Så er det lissom ikke så sjovt mere). Al den damp minder en om de fine dage på sodavandsdisko i stenladen med røgmaskine og det der epilepsilys, hvor alle dansede i rundkreds og klappede af dem i midten. Det er måske en lidt indforstået reference, men det er altså det der kommer ind i mit hovede, når jeg ser flydende nitrogen fordampe lige op i skallen på min franske medstuderende.

Om kogekunst og arbejde

Jeg giver mig selv stående applaus for at have lavet bearnaise, der ikke skilte OG jordbærtærte(r). For at gøre mit kulinariske liv endnu bedre, så har jeg 2 ekstremt taknemmelige mundskænke i Louise og The Pubs. De bliver glade for alt, hvad jeg laver (også det jeg brænder på og det der smager vildt meget af æg), primært fordi de så ikke selv skal lave mad.

Ja, dem har jeg helt selv lavet. Foliebakkerne er brugt for at tærterne skal se mere bageragtige ud.

Jeg har lovet at mine næste projekter skal være hollandaise og porcherede æg, så vi kan få eggs benedict og så skal jeg lave chokoladetærte og remoulade (altså ikke sammen). Jeg har ved et tilfælde fundet pickles i supermarkedet. Der står 3 støvede glas inde bagved 47 forskellige slags syltede agurker. Jeg forstår ikke, hvordan man kan have så mange agurker, men ingen asier i miles omkreds.
Hov, er der forresten nogen der ved, om remoulade bare er blended pickles med mayonaise i??? Jeg tager meget gerne imod opskrifter eller forslag, for jeg hader remoulade og synes at det hele smager dårligt. Jeg laver det kun fordi Louise virkelig godt kan lide det (og for udfordringen:).

Nå, nok om mad. Jeg var på prøve på en restaurant i fredags, fordi jeg seriøst mangler penge, og jeg får det fysisk dårligt ved tanken om, at Louise skal være eneforsørger i det her forhold (kan man føle at man gør kvindebevægelsens arbejde til skamme, når man bliver forsørget af en anden kvinde? Eller er det bare god stil? Det forvirrer mig så meget). Under alle omstændigheder aftalte jeg med den italienske manager, at jeg skulle møde kl 17 og at det ville blive cirka 3 timer. Så sendte han mig en bekræftelse på sms, hvor han sagde kl 16.30. Her blev jeg forvirret, men tænkte at jeg hellere ville komme for tidligt end for sent. Jeg tog af sted i herre god tid, men fordi der var Eminem koncert, stod al trafik stille, så jeg blev nødt til at gå og overhale alle de skanky teenagepiger på vejen. Jeg havde dog ikke mere travlt end, at jeg kunne nå at tænke 'hvornår fanden blev mavebluser in igen?', og havde lyst til at sige 'hey, 1998 ringede og vil gerne have fænomenale tøjstil tilbage', da jeg fik elevatorblikket af en 15 årig pige. Og ja, jeg må gerne udtale mig om virkelig grimt tøj, for jeg har selv været iført trompetbukser, underkjole og buffalo, og syntes jeg var ALL THAT mens jeg havde det på. Under alle omstændigheder mødte jeg lettere svedig op. Vi var 3 på prøve, så der var åbenbart hård konkurrence om jobbet.
Efter 5 timer uden pause, mad eller drikke Blev jeg endelig kaldt til side for at blive evalueret. Jeg forstod omkring 60 % af samtalen, hvoraf 2/3 af det forståede var det jeg selv sagde. Det jeg fik ud af det var, at han syntes jeg var god, men at jeg skulle bære store tallerkner på en anden måde, og at han skulle have 6 mere på prøve. Jeg fortalte, at jeg er på studievisum og derfor kun må arbejde 20 timer om ugen. Det virkede han fint tilfreds med, selv om han senere skiftede mening, og sagde at han godt kunne tænke sig en, der kunne arbejde fuldtid. Jeg tænkte bare 'Nå', og var skide sur over ikke at blive kompenseret på nogen måde for mine fucking 5 timers arbejde. På den indiske restaurant fik jeg i det mindste et måltid mad. Det er kutyme (det tog mig 4 forsøg og en tur på ordnet.dk for at stave til det ord) i det her land, at man har folk på en ulønnet prøve, fordi der er så mange folk at vælge mellem. Givet, mange af dem man kan vælge mellem er kam uduelige, og kan kun tale engelsk på google translate måden (inden den begyndte at blive opdateret) og med ultra grande accent. Lidt ligesom Mr. Silent og franskmanden som jeg skriver speciale med.

Anyways, jeg fik jobbet, fordi jeg åbenabrt er en god tjener. Who knew?

Triple sejr til mig

Jeg har bestået alle mine fag. ROS MIG!!!! Nu kan jeg koncentrere mig fuldt ud om mit speciale, når min vejleder returnerer på mandag.

Igår var en virkelig god dag. Som nævnt har vi fået en julekalender, men store chokolader i. Når nu man kun kan få med mælkechokolade, så skal det fandme også være ordentligt!

Ret morgenglad mig, fordi jeg skal åbne julekalender :)

Yay 1. december

Skuffelsen var stor, da jeg fandt ud af, at det var chokolade med klam jordbær inden i, så Louise fik den hele.

Ud over at åbne julekalender, så var vi også til trivia på Pubschens hostel. Vi har tidligere været der, hvor vi indtog 4. pladsen og vi gjorde det samme denne gang. Dog gjorde vi det hele meget bedre, ved at vinde øl 2 gange, ved at gætte ting uden for den egentlige quiz. Det var virkelig godt teamwork, der fik os på sejrskurs. Pubbe sad og så forkølet ud, Louise gættede det rigtige svar og jeg sagde det højt. Anden gang vi vandt gjorde vi ingen ting, for det var vores holdkammerat, Jeff, der gættede det. Jeff er en meget snakkende mand, der er ca. 63 år og stamgæst i baren. Han spiller med på nye hold hver torsdag. Jeg blev lidt forvirret, når han talte til mig, for ikke nok med at han skiftede emne som han trak vejret, så begyndte han også konsekvent midt inde i historierne. Dog kunne man slippe rimlig godt af sted med at smile og nikke en gang imellem.

Vores flotte trofæ, der kunne indløses for en kande øl.

VICTORY