Går det virkelig min vej?

En af mine undervisere har endelig overgivet sig! Han har rykket vores afleveringsdato fra fredag til mandag, og det betyder at jeg nu rent faktisk lave fornuftige produkter i alle mine fag (eller i hvert give det et ihærdigt forsøg). Det betyder selvfølgelig også at min produktivitet er dalet med ca. 100%, for hvorfor lave det i dag, som man kan lave i morgen? Hele dagen går med at være irriteret på mig selv over min manglende arbejdsmoral, men det øger ikke min motivation til opgaveskrivning.
I stedet for at være konstruktiv og flittig studerende har jeg kastet mig over en af mine yndlings-tidsfordrivs-beskæftigelser - Google! Jeg elsker Google lige så meget som Temesta, fordi man kan finde alt det man søger (hvis man bare har evnerne). Det kan hjælpe en til at finde de underligeste steder, som man bare må opleve, så jeg bruger det i øjeblikket til at finde sjove ting til vores i Campervan. Ligeledes har min elskede søgemaskine sendt mig på sporet til vores næste store oplevelse - The Melbourne Cup. Til de af jer, der ikke ved hvad det er, så beskrives det som 'The race that stops a nation'. Det er et derby på 3200 m og vi skal stå lige i midten (sammen med resten af pøblen, fordi vi ikke gider betale for siddepladser på tribunen). Som navnet måske angiver, kræver vores tilstedeværelse, at vi tager til Melbourne den 31. oktober til den 2. november og vi glæder os herre meget. Jeg er dog lidt i vildrede, for jeg er af den overbevisning at derby er lig med hat. Det er en af grundene til, at jeg aldrig har indfundet mig på Klampenborg Galopbane (kun den ene gang i mine unge dage, da jeg var til Pepsi Open Air i mine trompetbuker, underkjole og Buffalos i monsun, fordi jeg skulle se Boyzone og All Saints, men det tror jeg ikke tæller, når det var uden heste). Jeg har brug for hjælp kære læser! Hvor stor en hat skal man være iført for at man bliver lukket ind? Jeg har oprettet en afstemning, men tager meget gerne imod kommentarer med gode råd fra overklassefolk, der har deres daglige gang (eller i hvert fald stiller op og drikker champagne og satser deres arv, når der er løb) på galopbaner.

Lige for diskret at skifte emne, så har jeg fundet ud af, at min telefon er vildt god til at tage stemningsbilleder. Louise og jeg var ude og gå i regnen for lidt tid siden, og så kunne vi lige tage et par billeder af lokalområdet, fordi jeg for en gangs skyld havde husket telefonen (det kræver nemlig at man har den med før man kan tage spontane stemningsbilleder).

Ja, det er en kirkegård og jeg tror den er pænt nasty at passere i mørke

Coogee Beach i regnvejr og tusmørke

Stadig Coogee Beach men denne gang er regnvåde mennesker inkluderet

Ved det sidste billede fandt jeg ud af, at man kan vende kameraet på telefonen, så man kan se det man tager billede af. Det synes jeg altså er mega god planlægning fra HTC's side, så ensomme mennesker, der ikke har andre til at tage billeder, stadig kan tage nogenlunde anstændige billeder af sig selv. Dette vil især komme til gavn, når nu Pubsepigen er så nærig med fotografierne. Jeg tror ikke at hun har forstået, at det er et digitalkamera, så man kan sortere i billederne og slette dem igen. Hun opfører sig i hvert fald, som om hun stadig skal ned til Merlin i Centrumgaden, og indlevere sin film med 27 billeder til den inkompetente teenager bag skranken, der helt sikkert forlægger filmen, så billederne alligevel går tabt. Hvis det var det der var hendes virkelighed, så ville jeg kunne forstå hendes sparsomme billedtagen, men nu synes jeg bare at hun fornægter sit japaner-gen. Måske er det fordi hun er flyttet til Korea (eller i hvert fald bor i lejlighed med 11 koreanere), at hun har svært ved at holde fast i sin nationalitet.
Der er Food Festival i byen, så på fredag skal vi ud og prøve lidt Pub Grub i form af Meat Pie and Beer. Det ser jeg virkelig frem til. Der bliver også holdt Breakfast at Bondi (uh, Bondi - kendt fra tv), hvor man enten kan sætte sig på stranden med en lille madkurv eller også kan man købe morgenmad i boder, der bliver stillet op af lokale restauranter. Igen kan min verden centrere sig om mad. Åh, hvilken dejlig måned det bliver (når jeg har afleveret og fremlagt alle mine projekter).