Melbourne - numero dos

Jeg har fået billeder af af Pubbe nu, så der kommer lige et par meget tilfældige billeder op, for at give den rigtige stemning, som jeg ikke kunnefinde frem i sidste indlæg.

Jeg er ved at udvælge en nervepille, og overvejer kraftigt om jeg skal bruge min sidste temesta (NOOO!!!)

Temasta var det helt rigtige valg, for jeg havde både overskud til at tale OG tage billeder mens vi var i luften. Se en dejlig stemning jeg her spreder med min billedtagning.

Sightseeing i Melbourne.

Synes måske lidt at de københavnske bycykler har mere charme. Det her er alt for lette at træde rundt og der er et sted man kan lægge sin taske. Hvor er udfordringen?

Optankning med milkshakes, fordi vi havde haft en hård dag og mindst havde gået 1km.

Mmmm, lækker Oreo milkshake til mig. Jeg har gemt lidt til en snack senere på dagen.

Efter vores sightseeing  var vi som nævnt i sidste indlæg på hattejagt. De følgende billeder er af vores intense søgen.

Pubbe afprøver sit hovne aristokrat-ansigtsudtryk - it works!

De her hatte er måske bedre egnet til begravelse end til noget med heste.

Mit Oh-my-God-I-can't-belive-my-horse-won-look. Det virker seriøst godt med en stor hat.

Hvad kan jeg sige? Jeg har bare et af de der hatteansigter.

Fransk look med snerpet mund, der passer perfekt til en beret.

Jeg føler ikke at en forklaring er nødvendig. Billedet taler for sig selv.

Det bedste ved det her billede er den slående lighed mellem Pubbe og det hoved, der står til højre for hende.

Efter vores store hattetogt, skulle vi liiige have lidt mere mad. Det endte med at vi også kunne prøve flere hatte på restauranten. So nice.

We like a Mexican Fiesta - Olé!

Man kan bare ikke gå galt i byen med en Frozen Margarita (og hvis man fik en stor drink fulgte der en sombrero med i købet).

Drinks der smager af frugt. YUM!

Mit Mexican stage name er Jorge Gomez (udtales Hårrrrrrhrrøøø Gomesssssss).

Efter flere margaritas.

Pubbes fuldestadier er helt unikke (glad -> grinende -> dansende -> dårlig -> toiletdate). Her er hun rigtig glad :)

5 min efter foregående billede vil jeg skyde på at det her var hvad Pubbe så.

Efter en god aften med mexicansk mad og en lille sjus, skulle vi tidligt op næste dag, for at være i god tid til derby. Vi var åbenbart MEGA under-dressed, for alle der tager til Melbourne Cup gør det for at være lækre. Vi passede dog ind, fordi vi havde vores hovedbeklædning. For at være ekstra tjekkede havde vi alle tre valgt den samme hatte-ting (undskyld for den manglende store hat, men jeg kunne slet ikke vælge selvstændigt, fordi jeg var høj). Louise og jeg tog af sted alene, fordi Pubbe er en nøler. Hun havde ellers spillet total smart aftenen før, og sagde at hun ville stå op kl 7 for at tage et bad. Da hun så havde vækket mig 2 gange med sin lorte snooze (jeg hader snooze, fordi jeg vågner HVER gang uret ringer. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal vågne en halv time inden jeg skal op. What's the point?), ombestemte hun sig, og ville hellere sove end at stå op. Så kunne jeg ligge vågen med hjertebanken (pga. chokket fra vækkeuret) og rødsprængte øjne (pga. den manglende søvn og frozen margaritas).
Nå, men da vi kom hen til væddeløbsbanen stod vi bare med store øjne og kiggede på alle menneskerne i flot tøj.

Bare så I kan se hvad vi er oppe imod I

Bare så I kan se hvad vi er oppe imod II

Bare så I kan se hvad vi er oppe imod III



HESTEEEE!!!



Sandt, de kunne sagten have været større, men det giver ekstra point, når der er flere af dem.

Og der er ensfarvede jakker!

Bare rolig, vi fik også mad. 



Flere heste. Vi skulle selvfølgelig stå helt forrest, så vi kunne råbe (som de eneste), når hestene red forbi.

Jeg har lige et sidste billede, jeg føler skal med. Inden jeg afslører det, så skal jeg lige knytte en enkelt kommentar. Jeg tog, som nævnt, min sidste temesta på udturen. Min læge har selvfølgelig forsynet mig med en anden type, så jeg har stadig, men they suck ass. De virker slet ikke så godt godt som mine yndlings euforiserende stoffer, så jeg var virkelig ærgelig, da vi skulle flyve hjem (og selvfølgelig selv gå ud på parkeringspladsen og op i flyet, som da vi stod af det). En ting der bare tilføjede flere behymringer til min i forvejen meget ængstelige hjerne var vores bording pass.

WTF???

 Det er jo ikke bording pass, men kvitteringer fra noget helt andet. Er det ikke et mærkeligt sted at spare?

Lige her på falderebet, så vil jeg lige fortælle at Louise og jeg skal flytte på næste mandag. Jeg overvejer ikke at sige noget til vores roomies, men bare flytte mens de er på arbejde. Jeg hader det der akavede farvel, hvor man bliver fanget i et kikset giv hånd/giv kram limbo. Åh, det er så nederen. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg skal sige det til dem. Bør man give en forklaring (vi magter ikke at høre jer skændes hele tiden og jeres hjem er super fesent og I taler rigtig grimt til os) eller skal vi bare sige 'vi flytter, so long bitches'???? HELP ME!