Om at være hunkøn

Den absolut værste ting ved at pige/kvinde/dame er en ubeskrivelig lyst til at vide alt om alle. Jeg ved godt at generaliserer helt vildt, for ikke alle hunkønsvæsner har det sådan (Louise er f.eks. skide ligeglad, hvilket er meget frustrerende for mig, for så skal jeg snage alene), men jeg siger det sådan her, fordi jeg er overbevist om, at andre har det på samme måde som mig. Jeg kan dog ikke finde ud af, om det er mine manglende testikler, der giver mig lyst til at åbne alle skuffer og skabe, kigge på al post og alle billeder rundt om i huset, og bare generelt stille vores roomies (og alle andre) upassende og meget personlige spørgsmål, eller om jeg bare er født uhyggelig nysgerrig. I dag har jeg været alene hjemme, og jeg har stået i 10 minutter foran et skab, for at finde ud af om jeg burde åbne det. Det er et skab der står i ekstrarummet, hvor der er alt muligt opbevaret, og hvor døren kun bliver åbnet, når hunden skal have mad. Jeg får helt kilder i fingrene bare ved tanken om at finde ud af, hvad der er i det skab. Det er dog samme tanke, der får mig til at gå væk fra skabet uden at røre det. Tænk hvis jeg fandt noget, som jeg seriøst ikke ville vide at de ejede (her lægger jeg lige op til fri fantasi, for min tankegang er ikke et passende sted for børn og barnlige sjæle.... Eller for mig nu jeg lige tænker over det.... Lort, nu vil jeg virkelig ikke åbne det skab... Øv).
Til trods for min nysgerrighed, er jeg altid den sidste, der får sladder at vide. ALTID! Jeg ved ikke hvorfor. Måske tror de andre piger ikke, at jeg kan holde på en hemmelighed. Eller også glemmer de mig bare. Orh, lose-lose situation.

I går fortalte jeg Heidi, at Louise har fået nyt arbejde langt væk (løgn), så vi er nødt til at finde et nyt sted at bo. Jeg sagde at vi ville begynde at lede (løgn), men at jeg ikke havde nogen idé om, hvor lang tid det tager, og hvornår vi flytter (løgn). Hun svarede mig ikke rigtigt, og hun så egentlig bare lidt ligeglad ud. Jeg tror det var fordi min timing var perfekt (hvilket er en fantastisk egenskab at besidde), for jeg ventede, indtil hun var alene og lige havde taget den første bid af en chokolade, hun havde fundet. Måske var hun bare høj af glæde over at spise chokolade, og det var derfor jeg ikke rigtig fik en reaktion, ud over et fnys og et 'good luck with that', da jeg sagde at vi var nødt til at bo tæt på en togstation, så Louise ikke skal tage både bus og tog (sandt, men ikke en nødvendighed). Jeg planlægger at sige, at vi har fundet et sted i morgen, for at det skal virke troværdigt. Oh, jeg har savnet mit spind af løgne. Det er faktisk den bedste ting ved at være en østrogenbombe. Man har altid et godt tag på situationen og man kan kringle sig ud af de fleste konflikter ved at bruge sin kvindelist. Med mindre man har PMS, for så tager man gerne alle konflikter. Og så dem der ikke er der...

Jeg skal til eksamen i morgen, så I må meget gerne lægge jer til at sove med krydsede fingre!