tirsdag den 22. november 2011

Om skrig man ikke kan få ud af hovedet

What? Første specialedag og jeg har allerede været vidnet til 6 marsvinemord. Der er lagt i selen til en seriøs omgang. Heldigvis skulle jeg kun observere, men jeg føler et vist pres for at gøre et rigtig godt stykke arbejde, så mine marsvin ikke dør forgæves. Panik...
Jeg stod og hang lidt i laboratoriet, fordi jeg bare skulle kigge på, og der var herre stille. Jeg kan ikke overskue en så anspændt stilhed. Tre mennesker i et lille lokale og ingen siger noget. Jeg for næsten koldsved ved tanken. Det er lidt lissom igår, da jeg arbejde ved det event jeg tidligere har fortalt om. Det viste sig at jeg havde herre meget ret, og der kom royalt besøg. Jeg var blevet placeret i lobbyen, for at vise folk vej til indgangen, da det pludselig vrimlede med pressefolk og nysgerrige mennesker. Pludselig kom kronprinseparret gående ind (uden deres gigantiske børneflok, men dog stadig med et ret imponerende entourage) og der blev helt stille, og folk stod og tog billeder (jeg havde selvfølgelig lagt min mobiltelefon fra mig, fordi jeg er en god medarbejder, så jeg fik ikke andet end et mentalt billede). Jeg fik spontant lyst til at starte en klapsalve, fordi der var så stille og der lå et tykt lag af forventning i luften. Jeg er bare ikke skabt til den slags, så jeg prøvede at fritte den anden specialestuderende for oplysninger om, hvordan det normalt var i laboratoriet. Til min store ærgelse sagde hun, at der altid var ret stille, så nu skal jeg sørge for at tale af inden jeg møder, så jeg ikke bliver hende der taler/forstyrrer helt vildt (det er ellers mit lod i livet. I 3. klasse formåede jeg at blive smidt uden for døren i en frokostpause, fordi jeg talte for meget. Det synes jeg alligevel er noget af en bedrift).
Nå, men efter frokost gik jeg med verdens mest stille bangladeshiske (hvad fanden kalder man folk fra Bangladesh???) mand ned for at hente marsvin. Fjollede mig troede selvfølgelig at de var blevet aflivet, men det var åbenbart bare en røver. Da vi kom ned til dyrestalden, tog han en sort skraldesæk, vendte hovedet væk, rakte posen cirka i min retning og lavede et lille vip med hånden. Øjensynligt er det det internationale tegn for 'gider du ikke lige tage den her pose?'. Mit hjerte sprang 4 slag over, da vi slog døren op og trådte hen til et bur med 6 LEVENDE marsvin. Fine, hvide, søde, bløde kælemarsvin. Vi fik sat dem ned i en kasse og tog dem med op i et mørkt rum, for at stresse dem så lidt som muligt. Jeg spurgte min specialevejleder, hvordan de aflivede dem og hun svarede 'break thier neck to keep the brain stem alive'. Det var lige før jeg skreg. Jeg beherskede mig dog og nikkede bare mit 'Gud, hvor interessant'-nik og sagde 'Oh'. Uden at give for mange detaljer vil jeg lige nævne, at det går meget stærk, men de skriger alligevel, så jeg ved godt, hvad jeg kommer til at drømme af gode ting i nat.

5 kommentarer:

  1. OMG!!!!! Det er for klamt! Please lov mig at du aldrig vil vænne dig til at dræbe små børns kæledyr.. Deet kan jeg næsten ikke bære! :(

    SvarSlet
  2. Jeg græd indvendigt! Heldigvis er det ikke os der skal aflive dem. Det klarede den stille mand, men dog stadig foran os.

    SvarSlet
  3. Mord og et kongeligt besøg,- hold da helt op, hvor der sker noget i livet dit. Er lige blevet genopfrisket på bloggen og du er bare ski'e god til at skrive. Jeg har fået mig et par grin og det er herligt! Håber, at I bliver gladere for den nye bolig og at Louise trives i det nye job. Hvor langt får du til skole nu? Tillykke med de overståede eksaminer og dit "baby"-sitter-job. Forandring fryder og man kan lære meget af de unger.
    Stor hilsen fra Mikkel og Markus og MIG ;0)

    SvarSlet
  4. Jeg sagde det jo Kimmie... Er det nu jeg skal prale med, jeg kun skal aflive mus?
    Til gengæld lidt fedt med de kongelige. Jeg har kun set Prins Henrik live, og det er jo ligesom ikke rigtig noget at prale af.

    SvarSlet
  5. Jeg ville i hvert fald holde det med Prins Henrik for mig selv. Og jeg synes måske at mus ville have været dejligt, for så kan man måske ikke høre nakken brække. Er så lykkelig for at det ikke er mig der skal svinge rundt, for jeg får kvalme bare jeg skal træde på en edderkop.

    SvarSlet