mandag den 5. december 2011

Sur, sur, sur

Jeg har i dag skrevet mit første klagebrev! Gud, hvor er jeg voksen. Er ret imponeret over den virkelig sobre tone jeg fik sendt af sted, når jeg tager mit humør i betragtning. Det er ret heldigt, frodi jeg efter afsending læste en lille notits om, at de ikke svarer på klager med skældsord og trusler. Jeg har ringet (fordi de ikke har en emailadresse) til dem 8 gange siden august og har stadig ikke fået mine penge. Jeg gider kun at blive ved, fordi jeg er fattig. Jeg glæder mig til, at tjene voksenpenge, så jeg kan være ligeglad med 150AUD og at jeg kan købe ind til overpriser i Irma og Mad&Vin. Ikke fordi de har fantastiske produkter, men bare fordi jeg kan!
Jeg er generelt bare vred i dag, fordi jeg vågnede til regnvejr og en fucking lortechokolade i kalenderen. Nu har jeg åbnet 6 låger og har kun fået fesen mælkechokolade eller mælkechokolade spicet op med nasty jordbær. Verden er af lave. Det eneste jeg bare gerne vil have er hvid chokolade eller noget sjovt med knas. Er det virkelig for meget at forlange??? Nu jeg lige taler om mad, så vil jeg stadig gerne opfordre folk til at sende en frokostinvitation min vej. Jeg forventer ikke noget vildt, så længe der er rugbrød (og det må endda gerne være det fesne solsikkerugbrød fra Netto til 3,75 kr, for det er mit yndlingsbrød. What can I say? I'm a cheap kind of girl) og godt selskab. Og jeg kan lave en kage og tage med. Please....

Jeg fået et positivt pust midt i al min elendighed, fordi jeg har leget med flydende nitrogen i laboratoriet. Det kan man altså kun blive glad af (med mindre man sætter sine spæde barnefingre forkert på beholderen og næsten fryser fast til den. Så er det lissom ikke så sjovt mere). Al den damp minder en om de fine dage på sodavandsdisko i stenladen med røgmaskine og det der epilepsilys, hvor alle dansede i rundkreds og klappede af dem i midten. Det er måske en lidt indforstået reference, men det er altså det der kommer ind i mit hovede, når jeg ser flydende nitrogen fordampe lige op i skallen på min franske medstuderende.

4 kommentarer:

  1. Når man kender dig godt ved man, du vil rykke for dine penge uanset om du tjener millioner - for det handler om retfærdighed (ingen skal tage noget der ikke er deres, og slet ikke noget der tilkommer dig!!). Og sådan skal det også være;0)
    XXX mor

    SvarSlet
  2. Ja, nu vil jeg så være tålmodig og vente 15 business days (igen!) og så kan det være at jeg får mine penge.

    SvarSlet
  3. jeg skal bage så mange rugbrød du vil have, når du kommer hjem Vi regner med du og Louise
    hurtig kommer og spiser frokost ( med mørbrad )så snart I er hjemme

    SvarSlet
  4. Hvis jeg vidste hvem 'anonym' var, så ville jeg takke ja med det samme (løgn, jag takker ja selv om jeg ikke ved hvem det er)! Og jeg elsker mørbrad!

    SvarSlet